Af læser
Da det danske open source-miljø blev bekendt med, at IT-kredsen ikke har nogen open source-repræsentanter, skrev en lang række personer fra det danske Linux-miljø et brev til forskningsminister Birte Weiss, hvor man foreslog at udvide IT-kredsen med formanden for SSLUG, Peter Toft.
Forslaget blev afvist med, at der ikke var plads til flere i IT-kredsen, og at man ikke var interesseret i folk med specifikke interesser, men gerne vil indkalde dem, når IT-kredsen diskuterer relaterede emner.
Det sidste svar giver måske hele grunden til, at open source-folket ikke bliver inviteret - man tror, at open source er et emne, som kan diskuteres på enkelte møder.
Det er forkert. Open source er noget, der bør tages med, hver gang der diskuteres IT-politik.
Skolerne kan spare penge
IT til skolerne: Der kan bespares betydeligt, hvis man vælger en open source-løsning frem for de traditionelle løsninger. GNU Skole er et godt eksempel, hvor nogle skolelærere deler viden om brug af Linux i folkeskolen.
IT i skolerne: De kan selv være med i små open source-agtige projekter, hvor de kan se at samarbejde på tværs af geografiske skel kan give rigtig gode resultater - især når alle informationer er tilgængelige.
Offentlige IT-projekter: Hvis store dele af dem køres som open source, så får samfundet noget ud af projekterne, selvom de skulle kuldsejle, da noget at kildekoden sikkert kan bruges i andre sammenhænge, uden at man skal starte forfra.
Softwarepatentering: Open source og softwarepatenter er uforenlige størrelser, da open source kun kan lade sig gøre, hvis du uhindret kan bruge programmerne. Det kan du ikke, hvis dele af det er patenteret.
Elektronisk borgerservice: En god borgerservice kræver udveksling af data og dokumenter. Her kræver det, at systemerne forstår hinanden, hvilket kun kan ske, hvis grænsefladerne bliver baseret på åbne standarder. Ellers afskærer man folk, som ikke har bestemte systemer. Med åbne standarder er der automatisk banet vej for både open source- og konventionelle produkter.
Kontorpakker taler ikke sammen
Det sidste blev tydeliggjort i DR2s indenrigsmagasin Indefra, som i tirsdags tog pulsen på politikernes IT-niveau. Her viste det sig, at Undervisningsministeriet ikke kunne udveksle dokumenter med Forskningsministeriet, fordi de ikke benytter den samme version af den samme kontorpakke.
Vi fra det danske open source-samfund har måske fokuseret for meget på selve begrebet open source, hvor det vigtigste faktisk er åbne standarder.
Hvis standarden til dokumentformaterne havde været åbne, ville disse problemer ikke have eksisteret, da enhver kunne skrive programmer til både at læse og skrive dokumenterne. Dette uanset kontorpakke.
Når dokumentstandarderne er åbne, er der samtidigt også mulighed for at udvikle og dermed også vælge open source-løsninger, som så vil være besparende for det ganske land.
Men det kræver mere end blot at have en fornemmelse af, hvad open source og åbne standarder er, for at disse kan komme med i de diskussioner, hvor det måtte være relevant i et forum, som skal danne baggrund for Danmarks kommende IT-politik.
Så derfor ser vi gerne, at repræsentanter for det danske open source-miljøet bliver taget med ved nedsættelse af fremtidige IT-politiske fora - eller måske blot ved at udvide de eksisterende, så Danmark kan blive et land, hvor borgere
og virksomheder har friheden til at vælge.
