Reboot: Tyndbenet genstart

Den fjerde Reboot konference er startet. Cirka 1700 deltagere mødtes om tidens hotte emner på netfronten. Men formiddagen var tyndbenet. Det handlede ikke så meget om at genstarte, som det handlede om overhovedet at komme i gang.

Af Kim Ingemann

?Velkommen til fronten? står der foran på Øksnehallen ved indgangen. Men hvis Reboot virkelig har samlet frontkæmperne, må det konstateres, at man på net-fronten i øjeblikket ikke så meget er til at genstarte computeren og begynde på frisk. Man er snarere til pauseskærm på loop.

Arrangementet kom for sent i gang. Der var ikke helt tilstrækkelig ?båndbredde? for tilstrømningen, ikke helt taget højde for, at alle kom på én gang ? i cirka sidste øjeblik.

Justin Hall

Justin Hall er en gammel kending på Reboot. Han var med i 98, i 99 og altså igen i år. Han indledte arrangementet.

Justin Hall har været innovationsdirektør, han har arbejdet på Wired og HotWired, men nu er han reelt arbejdsløs. For at tjene penge skriver han freelance-artikler. Han lagde en af artiklerne ud på e-Bay og skrev til en række redaktører, at de havde fem timer til at byde på den. Fire redaktører bød op til 14 dollar for artiklen

Justin Hall er ikke blot arbejdsløs, han er også en rastløs fortæller. For nedenstående reporter gav en stor del af hans indlæg ingen mening. Hør bare:

- Jeg opdagede web med en Mac. Jeg begyndte spille computerspil, da jeg fik en pc. Nu registrerer jeg mine personlige oplysninger for derefter at modtage gratis produkter og tjenester. Man giver noget af sig selv væk. Små stykker af sig selv giver man væk for at få adgang.

- Tænk på computerspil: En hel verden, der er customized for dig. Folk siger til mig i mit eget miljø: Gå med din varme luft andetsteds, for du har alt for meget at give. Så tak, Reboot.

Justin Hall går i sit indlæg i detaljer med computerspillenes verden. Hvordan vi opfører os i forhold til spillets regler. Vi følger ikke reglerne, siger han, hvis vi kan finde en udvej, hvor vi kan vinde. Save og Reload. Vi går forfra, hvis vi er i en uløselig situation. Vi udnytter computerspillets programmeringsfejl til egen fordel.

- Hvad nu, hvis vi kunne Save og Reload i det virkelige liv? spørger han

- I multiplayer-games kan man ikke Save og Reload: Hvis en af de andre tusinde spillere sparker dig ned, så er du færdig, siger han.

Hvad går den næste revolution så ud på? spørger han og svarer:

- Jeg mener, at det er ?accountability?, ansvarlighed. Hvad hvis det er? spørger han.

Justin Hall konkluderer ikke på nogen af sine spørgsmål, og han gør heller ikke forsøg på at knytte nogle af sine mange løse tråde sammen.

Dave Gray

Dave Gray har til gengæld et budskab. Og det er, at man har behov for at ?pakke? informationer, så de hurtigt fattes af modtageren. Budskabet skal være universelt forståeligt. Må indeholde kontekst, mening og relevans. Må let kunne huskes. Han kalder det visuel tænkning og visuel fortælling.

Alle de gamle lærere havde det til fælles, at de fortalte historier. Det gælder Jesus, Platon og Æsop. Så derfor er det den bedste måde at pakke information på, at fortælle en historie. Der skal være skurke og helte, mål og opgave, konflikt, løsning og en morale.

Ved interaktion er det vigtigt at udskille, hvad der kendetegner kedelig interaktion, så den kan undgås, mener Dave Gray.

- Kedelig er informationen, hvis den er lang, ikke relevant, ikke fokuseret på et emne, uengageret, og hvis der ikke er noget at kigge på, siger han.

Meget god beskrivelse af en af formiddagens andre talere, Dave Winers, indlæg.

Dave Winer

Dave Winer har udviklet softwaren ?Outliner?, der er en måde at organisere tanker på, men det fortalte han ikke rigtig noget om.

80?ernes software-udvikling handlede meget om integration og brugervenlighed og tilgængelighed. Men henad vejen mistede brugerne en række valgmuligheder. Winers idé er, at brugeren skal kunne vælge mellem forskellige måder at organisere informationer på. Han går ind for uredigeret kommunikation.

Han spørger publikum om, hvor mange, der bruger Explorer eller Netscape. Den, der ejer browseren, ejer nettet, siger han. En blandt publikum opponerer, at det ikke så meget handler om browsere, som det handler om programmeringssprog.

Dave Winer svarer, at han heller ikke er sikker på udsagnets holdbarhed. Herefter følger en meget indholdsløs tale om almindeligheder.

- Vi vil hellere have noget at vælge imellem end ikke have noget at vælge imellem, siger Dave Winer

En række spørgsmål fra Winer til salen bliver for en stor del ikke besvaret, og spørgsmål fra salen til Winer bliver for en stor del ikke besvaret.

Winer siger, at han forlod Hotwired, da det kom til at handle mere om redigering af indlæg, end det, web er skabt for, nemlig direkte kontakt og fri kommunikation. Han synes, der skal være plads til ?amatør-journalister?, altså journalister, der skriver af lyst, ikke fordi, det er deres profession.

Og det var så det.

Hen på eftermiddagen kom dagens overraskelse. Den var der set frem til, da det plejer at være her, de store visionære eller inspirerende linjer tegnes.
Overraskelsen var fem mennesker: Christian Nissen, DR, Jens Rohde fra partiet Venstre, Tim Frank Andersen, Internet Ventures Scandinavia, Arno Victor Nielsen, filosofisk debattør, samt Finn Helmer, administrerende direktør i Giga.
De havde til opgave at vende blikket indad og debattere situationen i Danmark.

Læs mere om Reboot på Computerworld Online torsdag og fredag.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS