Lykkeridder konkurs endnu engang

Endnu et nødlidende selskab med internet-iværksætteren Rasmus Refer som bagmand blev torsdag taget under konkursbehandling af skifteretten. En rundringning til københavnske advokatkontorer viser, at Refer i forvejen skylder millioner af kroner efter tidligere konkurser.<BR>

Af Kim Kaas Selsø

Den yderst driftige og visionære, men noget uheldige internet-iværksætter Rasmus Refer fik torsdag formiddag endnu engang taget et af sine mange selskaber under konkursbehandling.

Scandinavian Media Group ApS, der beskæftigede sig med udgivervirksomhed og opkøb af domænenavne på nettet blev taget under behandling af skifteretten på anmodning af skattevæsenet, der har et millionbeløb til gode. I forvejen var selskabet begæret tvangsopløst af Erhvervs- & Selskabsstyrelsen.

Ejeren dukkede ikke op
Hverken Rasmus Refer selv eller hans kone Jane Refer, der på papiret står som ejer af Scandinavian Media Group ApS, var mødt op i skifteretten. Det var til gengæld selskabets nu fratrådte direktør Ole Jakobsen foruden repræsentanter fra Told & Skat og Kammeradvokaten.

Ifølge advokatfuldmægtig Tine Egelund Olsen fra Kammeradvokatens kontor skylder selskabet godt to millioner kroner til det offentlige. Derudover er der flere andre større kreditorer.

Scandinavian Media Groups eksdirektør Ole Jakobsen forklarede på skifteretssamlingen, at selskabet ikke ejer en klink. Af samme årsag må myndighederne højst sandsynligt kigge i vejviseren efter deres penge.

- Selskabet er insolvent. Vi tjente ikke nok penge, og omkostningerne voksede os over hovedet, siger Ole Jakobsen om årsagen til det seneste krak.

Kreditorer står i kø
Som nævnt er det langt fra første gang at et selskab, som Rasmus Refer er involveret i, går ned. I selskabet MDB Publications har en række kreditorer anmeldt krav overfor konkursboet på 2,6 millioner kroner. I MDB Communications er der krav for 6,4 millioner kroner. I MDB Holding tæller kreditorlisten 19 selskaber, myndigheder og enkeltpersoner med krav for tilsammen 6,4 millioner kroner.

- Der er aktiver for én million kroner, så flertallet af kreditorerne har ikke en chance for at kradse deres penge ind, siger advokatfuldmægtig Charlotte Møller Larsen, som repræsenterer kurator i MDB Holding.

Listen over Rasmus Refers fallitboer inkluderer også en personlig konkurs, men her ønsker boets kurator advokat Anne-Marie C. Graah ikke at oplyse størrelsen på kravene.

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger hun.

Som tidligere beskrevet i Computerworld Online har Rasmus Refer haft fingrene i yderligere en række selskaber, som alle enten er tvangsopløst eller under konkursbehandling. Ovenstående beløb er altså blot et udpluk af de samlede krav mod ham.

Afviser konkursrytteri
Rasmus Refer selv vurderer, at selskaberne i hans medievirksomhed MDB, som han etablerede og herefter kørte i sænk i midten af halvfemserne, alene har givet ham en gæld på tre-fire millioner kroner, men han mener ikke, at det er rimeligt at beskylde ham for konkursrytteri.

- Det er berettiget, at vi bliver kritiseret for at lukke ned, men min kone og jeg tabte også selv penge på det. Hvis folk vidste, hvad det har kostet os at gå ned, så ville de ikke komme med den slags beskyldninger, siger 31-årige Rasmus Refer.

- Vi havde store visioner med MDB og åbnede kontorer på Rådhuspladsen i København og i Malmø. Men der skete det, at mit overblik forsvandt. Problemet er, at jeg har for travlt. Min tidligere revisor og min nuværende advokat har advaret mig om, at jeg har for mange bolde i luften. I fremtiden må vi nok vokse i takt med det, vi kan bære økonomisk. Det er gået for hurtigt indtil nu, indrømmer han.

Rasmus Refer afviser, at han selv eller hans kone har tjent penge på at lade selskaberne gå ned.

- Hverken jeg eller Jane har trukket en eneste krone ud af de selskaber, der er lukket. Havde vi gjort det, ville det have været konkursrytteri. Det er da brandærgerligt for kreditorerne, men de fik chancen for at lave en opgave for os. Sådan er det, når man handler. Så risikerer man at tabe sine penge, siger Refer, der indtil for nogle få dage siden stadig trode på, at det var muligt at redde Scandinavian Media Group fra fallit. Det var det ikke.

Konkursen i dag betyder dog langt fra, at Refer og hans kone er arbejdsløse. Den initiativrige iværksætter har som omtalt her på sitet i sidste uge masser af andre planer på trapperne. Via en række nye selskaber, som endnu kører efter planen, er det hans drøm at etablere en af Danmarks største internetvirksomheder med en omsætning på 60-70 millioner kroner og 60 medarbejdere.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S