Log ind
Som det første danske rendyrkede netmedie vover Jubii at forlange betaling af brugerne. Senest om tre år skal halvdelen af Jubiis indtægter komme fra brugerbetaling. Det er målet med Jubiis strategiskift, som sker i oktober 2001 med lanceringen af fordelsklubben Jubii Nation.
Portalen indfører fremover adgangsbegrænsning, ligesom der i dag er på Jyllands-Postens og Børsens webtjenester. Her har avisernes abonnenter adgang til mere indhold end gratisterne.
Jubiis regnestykke ser sådan her ud, ifølge marketingdirektør Martin Thorborg:
- I dag tjener vi omkring 20-25 kroner om året i annoncekroner per Jubii-bruger. Hvis vi kan få blot 100 kroner i overskud af et årsabbonement på 250 kroner, er det jo en fremgang med faktor fire, siger han.
Den nye strategi på Jubii kommer til at se sådan her ud:
Hvis man vælger at være Jubii-surfer på 2. klasse, er det gratis, som det altid har været. Til gengæld får man kun adgang til en version af portalen, som den ser ud i dag.
Hvis man vil have adgang til en Jubii-portal, som løbende tilbyder nye tjenester og funktionaliteter, er det surf på 1. klasse. Det vil koste 250 kroner årligt. Til gengæld lover Jubii, at der vanker rabatter og fordele både i online-verdenen og offline ditto til Jubii Nation-medlemmer.
Led i strategi fra 1997
Brugerbetalingen er ikke udtryk for pengepanik på Jubii. Det er blot realiseringen af trin tre i portalens strategi, som den blev vedtaget tilbage i 1997. Første trin var at få flest mulige brugere. Næste trin var at registrere så mange og så præcise oplysninger som muligt om brugerne. Oplysningerne bruges til at få en bedre annoncepris, jo mere målrettet markedsføring, Jubii kan tilbyde annoncørerne. Tredie trin er at vænne brugerne fra, at alt er gratis.
- Det er svært at forlange betaling for noget, brugerne har fået gratis i mange år. Men jeg synes ikke, det er urimeligt at forlange penge for vores indhold. Derfor sker udvikling fremover kun for Jubii Nation-medlemmer, siger Martin Thorborg.
Skrabet eller fuldfed
Jubii er som selskab i koncernen Lycos blevet udnævnt til europæisk udviklingsafdeling og arbejder for øjeblikket på tre nye produkter, der skal bruges på de europæiske sites.
Det er endnu ikke helt fastlagt, hvilken type tjenester og indhold , som 1. klasses surfere på Jubii vil kunne få fremover. Men som eksempler på idéer nævner Martin Thorborg følgende: Aktiekurser i realtid, adgang til dyre databaser som Polinfo, og reklamefri surf på Jubii.
Desuden vil der blive tale om forskelle på kvaliteten af tjenester. På Jubiis gratis webmail vil de eksempelvis være flere megabytes plads i indbakken for Jubii Nations medlemmer. I boligkanalen vil det eksempelvis være muligt for 1. klasses-surferne at sammenligne kvadratmeterprisen på et hus til salg med gennemsnitsprisen på tilsvarende huse i samme område.
|
