Alt imens IT-branchens direktører med bekymrede miner jævnligt taler om alarmerende flaskehalsproblemer, gør mange unge indvandrere noget ved det. De vælger i stor stil de tekniske uddannelser.
Både de korte, mellemlange og rigtig langvarige uddannelser har en pæn andel studerende, der er nydanskere. De udgør mellem otte og tolv procent af de danske IT- og teknik studerende. Generelt i uddannelsesverdenen fylder nydanskere mellem fem og seks procent.
Ligeså populært blandt nydanskere er dog også et andet flaskehalsfelt, nemlig sundhedsområdet.
Og alt imens IT-branchens direktører ofte fabler om green card og bedre muligheder for import af kvalificeret arbejdskraft, så har hver anden indvandrer i Danmark faktisk en uddannelse med sig hjemmefra. Og 17,6 procent af dem har en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse inden for det tekniske område.
Det fremgår af en ny rapport fra Undervisningsministeriet om "Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet". Rapporten er baseret på tal fra Danmarks Statistiks Udlændingedatabase.
Hurtig integration
Undervisningsminister Margrethe Vestager konstaterer tilfreds, at Danmarks første generation unge indvandrer-efterkommere har været hurtige til at integrere sig i samfundet uddannelsesmæssigt. 90 procent af andengenerations-indvandrerne går i gang med uddannelse efter folkeskolen. Det tilsvarende tal for hele befolkningen er 95 procent.
- Det er særligt opsigtsvækkende, hvor hurtigt det er gået. Til sammenligning har det taget to til tre generationer for danskerne at nå det uddannelsesniveau, vi har i dag, siger Margrethe Vestager.
Kun halvvejs til målet
Én ting er dog at få en uddannelse. Noget andet er at få praktikplads og job. Her møder andengenerations-indvandrere forhindringer og modstand.
Den nye rapport viser, at 15 procent af erhvervsuddannelsernes praktiksøgende er nydanskere. Men kun fem procent fik rent faktisk en praktikaftale med en virksomhed. Resten var henvist enten til skolepraktik eller til at opgive at færdiggøre uddannelsen.
Det får undervisningsministeren til at efterlyse handling hos arbejdsgiverne.
- Det er vigtigt at vise de unge efterkommere, at det ikke er spildt ulejlighed at tage en uddannelse. Jeg vil opfordre dansk erhvervsliv til at arbejde for, at flere virksomheder får øjnene op for de veluddannede unge med indvandrerbaggrund. Det er ikke kun i samfundets interesse, men i høj grad også i virksomhedernes egen, siger Margrethe Vestager.
Efterspurgt eller frasorteret
De fleste har sikkert også hørt beretninger om de velkvalificerede ingeniører, datamatikere og andre IT-folk, der føler, de bliver afvist af arbejdsgivere udelukkende på grund af navn, nationalitet eller hudfarve.
IT-fagforeningernes ledighedsstatistikker fortæller også i deres kliniske sprog, at det åbenbart ikke er enhver, der er lige efterspurgt.
Ingeniørernes a-kasse, IAK, lavede i år 2000 en undersøgelse blandt sine nydanske medlemmer. Den viste blandt andet, at 28 procent af de arbejdsløse ingeniør med anden etnisk baggrund aldrig havde opnået at komme til en jobsamtale.
Undersøgelsen viste også, at 30 procent af de ledige, der faktisk var kommet til jobsamtale, havde følt sig diskrimineret i udvælgelsesprocessen. Det understreges dog samtidig, "at diskrimination i høj grad er en personlig oplevelse, og som sådan er reel nok for personen, men at det ikke altid er udtryk for en bevidst diskrimination fra arbejdsgiverens side."
