Virksomheder sjusker med elektronik-skrot

Mange danske virksomheder overholder ikke de gældende regler i deres behandling af miljøfarligt elektronik-affald som computere, printere, mobil-telefoner, lommeregnere, faxmaskiner og lignende.

Selv om alle landets kommuner siden udgangen af 1999 har haft klare regler for virksomhedernes afskaffelse af elektronik-affald, sejler håndteringen af det elektroniske affald i stor udstrækning i virksomhederne, hvor gamle elektroniske apparater ofte havner direkte i skraldespanden eller - i bedste fald - bliver dumpet på genbrugsstationer, der er forbeholdt affald fra private.

- Elektronik-skrot er jo et vidtfavnende begreb, og der er nok en tendens til, at man i produktions-virksomheder ikke bruger så meget tid på at spekulere over håndteringen af det, ligesom man generelt nok ikke bruger meget tid på nye lov-bekendtgørelser, siger Tonni Christensen, der arbejder med området elektronikskrot i Miljøstyrelsen, til Computerworld Online.

Skrot skal indsamles
Virksomhedernes fremgangsmåde kan i den sidste ende blive en bombe under miljøet og er i klar strid med Miljøstyrelsens bekendtgørelse om håndtering af elektronik-affald.

I bekendtgørelsen fremgår det, at virksomhederne enten skal benytte de indsamlings-ordninger, som kommunen har etableret, eller kunne dokumentere, at en anden affalds-håndtering - som for eksempel indsamling af alternative affalds-firmaer - lever op til reglerne.

Kun de færreste virksomheder gør nogen af delene.

- Ikke ret mange virksomheder følger bestemmelserne til punkt og prikke. Virksomhederne har svært ved at dokumentere, at affaldet bliver håndteret efter reglerne, og en del af elektronik-affaldet kører helt udenom systemet. Vi finder da også af og til en pc, der er røget direkte i forbrændingen. Det kan helt klart blive bedre, siger Henning Ettrup, der er konsulent i Århus Kommunale Værker.

Fire ud af fem bryder reglerne
Den vurdering deles af Danmarks største forbrændingsanlæg, Vestforbrænding, der betjener 18 sjællandske kommuner.

Her er man netop ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af 800 sjællandske virksomheders behandling af elektronik-affald. Undersøgelsen viser, at kun hver femte virksomhed i Vestforbrændings område afleverer sit elektronik-skrot til et af de 10 firmaer, der er godkendt til at modtage og behandle det miljøfarlige elektronik-affald i området.

Det meget lave tal skal ses i lyset af, at det regelsæt, der dækker Vestforbrændings område, siden udgangen af 1999 har påbudt alle virksomheder med mere end 50 kilo elektronik-affald om året at aflevere det til en godkendt aftager, som kan dele og genbruge skrottet på en måde, der ikke er til skade for miljøet.

50 kilo svarer til blot to almindelige computere, og langt flere end hver femte virksomhed skrotter mere end det om året, lyder vurderingen.

- Generelt er der ikke den store opmærksomhed på affald i virksomhederne. Virksomhederne er ofte ikke klar over de problemer, som affaldet giver, og meget af elektronik-affaldet ender derfor direkte i skraldespanden, siger lederen af Vestforbrændings erhvervstjeneste, Søren Freil, til Computerworld Online.

22 procent af virksomhederne i undersøgelsen oplyser ovenikøbet, at det endnu ikke har været aktuelt for dem at aflevere elektronik-affald overhovedet.

- Og siden det mest drejer sig om større virksomheder, kan det jo godt undre lidt, at de slet ikke har noget elektronik-affald, siger Søren Freil.

Miljøtrussel
Tages der ikke hånd om problemet, risikerer man på sigt at stå med et miljø-problem, da elektronik-affald indeholder store mængder tungmetaller, som er skadelige for miljøet.

Virksomhedernes sløsede tilgang til elektronik-affaldet gør det nemlig særdeles vanskeligt at kontrollere og behandle det miljøfarlige elektronik-affald.

- Indtil videre er der styr på området. Men det bliver ikke ved med at gå. Der skal strammes op, hvis vi skal undgå at stå med et samfunds-problem på længere sigt, siger Søren Freil.

Han peger på, at den hastige udvikling på det elektroniske område betyder, at virksomhederne udskifter deres elektroniske udstyr meget ofte. Derfor regner man som hovedregel med, at mængden af elektronik-affald over de næste år vil stige med omkring seks procent om året.

Bruger ordning for prívate
Undersøgelsen fra Vestforbrænding viser dog samtidig, at hver tredje virksomhed af og til anvender de almindelige genbrugs-stationer, der er forbeholdt private borgere, når de skal skille sig af med elektronisk skrot. I modsætning til de godkendte modtagere - hvor virksomhederne skal betale omkring fem kroner per kilo indleveret affald - er genbrugs-stationerne gratis.

- Det er klart, at det er bedre, at virksomhederne gør noget end ingenting. Men genbrugsstationerne er ikke lavet for, at virksomhederne gratis kan komme af med store mængder affald, siger Søren Freil.

Vestforbrænding har nu iværksat en større oplysnings-kampagne rettet mod virksomhederne, der også i disse dage bliver kontaktet af de implicerede kommuner. Samme fremgangsmåde finder sted i andre kommuner, og det er indtil videre, hvad der skal til, vurderer Miljøstyrelsen, der ikke har planer om at gøre noget ved sagen i øjeblikket.

- Kommunernes regelsæt er kun knap to år gamle, og vi har hele tiden forventet, at der ville gå nogen tid, før virksomhederne blev opmærksomme på de nye regler. Så derfor vil vi ikke fare frem med bål og brand endnu, siger Tonni Christensen fra Miljøstyrelsen.

Læs mere om Vestforbrændings regler for afskaffelse af elektronik-skrot her.

Læs Miljøstyrelsens bekendtgørelse om håndtering af elektronisk affald her.