It-branchen flød over med løgn og latin

En ny søgemaskine fra Google kan finde din nye kæreste, selskabet bag World of Warcraft lancerer restaurant-kæde med point-system, og et nyt sikkerhedsprodukt får Mumitrold-tema. Se mere 1. april-fup fra it-branchen her.

Vanen tro var it-verdenen proppet med gags og løgnehistorier 1. april, der i år faldt på en lørdag.

It-sikkerhedsfirmaet F-Secure brugte ganske usædvanligt en lørdag til at annoncere en kommende lancering af et nyt sikkerhedsprodukt med Mumi-trold tema.

F-Secure meddeler ikke noget om årsagen til denne spændende produkt-udvikling med små sjove Mumitrolde spredt ud over brugerfladen.

Solcenter til nørderne

Det amerikanske gadget-site ThinkGeek brugte også lørdagen til at sætte nye interessante produkter til salg.

De talte blandt andet et mini-solcenter, som den solhungrende pc-entusiast kan sætte i USB-stikket, mens han arbejder ved skærmen.

Som en ekstrabonus tilbød ThinkGeek på dagen også selskabets "teknologisk mest avancerede t-shirt nogensinde" - nemlig en RFID-blokerende t-shirt, der kan beskytte bæreren mod scannere.

Læs kun hvad du vil

Britiske The Register tog lørdag konsekvensen af, at sitets læsere er så forskellige.

Lørdag lancerede sitet et program med navnet "Pix'n'Mix Reg", som læserne kan anvende til at blokere artikler skrevet af bestemte journalister.

Desuden kan den enkelte læser med systemet vælge sin egen bogstavstype - inklusive figur-fonden Wingdings - samt udelukke artikler, der indeholder ord, som de ikke vil læse, for eksempel om sex, Microsoft eller andet.

Med The Registers egne ord tilbydes læserne med et enkelt klik "it-nyheder fuldstændigt skrællet for uenighed, polemik, humor og farver".

Spis i World of Warcraft

Uden mad og drikke dur helten ikke. Det ved vi. Og det ved også Blizzard, der står bag det populære net-spil World of Warcraft.

Selskabet meddelte derfor lørdag, at det er på vej med en restaurant-kæde indrettet efter World of Warcraft-verdenen med det sigende navn, BurgerCraft.

På restauranterne kan man sætte tænderne i en Yamato-burger, Red Dragon Wings og afslutte med en Frost Shock Smoothie som dessert.

Som i World of Warcraft er også måltiderne indrettet på en måde, så gæsterne ved at spise sig igennem menu-kortet kan score point efter det såkaldte Hunger System.

Google finder drømme-partneren

Også Google benyttede sig af lørdagen til at annoncere nye produkter på gaden.

Mest spændende er nok beta-versionen af det nye Google Romance, som ifølge Google er under færdigudvikling i selskabets udviklingsafdelinger.

Google Romance anvender nyskabende søge-algoritmer til at finde en ny kæreste.

Finansieringen er også på plads, idet Google betaler den første date med den Google-udvalgte kommende kæreste.

Det kræver dog, at parret siger ja til at lade forskellige annoncører fremvise reklamer for dem under den første date.

Google har tidligere narret flere medier - heriblandt Computerworld - da selskabet for nogle år siden valgte netop 1. april til at annoncere den kommende Gmail med en gigabyte gratis lagerplads.

Dengang tilbød de store gratis mail-udbydere, Yahoo og Hotmail, blot omkring fire megabyte plads til hver mail-konto, og en gigabyte forekom dengang så usandsynligt, at medierne troede, at det var en and. Men det var det ikke.

IP-telefoni gennem el-nettet

Også Computerworld skrev en løgnehistorie - nemlig historien om et nyt selskab, der tilbyder IP-telefoni alene gennem stik-kontakten.

Med direktøren med det sigende navn S. Nüdt i spidsen har selskabet store forventninger til fremtiden. Potentialet er kæmpestort, hed det optimistisk.

Eneste problem med den revolutionerende løsning var, at man ikke kan snakke i telefon samtidig med, at man anvender sin elpisker eller boremaskine. Men hvem gider da også det?

Denne artikel stammer fra Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere