SF: Fremtiden er open source

Regulerede standarder og åbne kildekoder er nødvendige forudsætninger, hvis IT-Danmark i fremtiden skal være præget af dynamik og konkurrence-dygtighed. Software-patenter skal afskaffes, og der skal gives tilskud til pc-køb, så de svage også kan komme med. Det mener SF's IT-politiske ordfører Knud Erik Hansen (billedet).

IT-markedet skal udnytte fællesskabet og muligheden for mange inputs i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. En kollektiv opfattelse af den enorme viden, der findes i IT-verdenen, vil nemlig være til uvurderlig gavn og gode for IT-udviklingen.

Sådan lyder budskabet fra SF, der mener, at software-patenter, monopol-lignende standarder og lukkede kildekoder i høj grad er hindringer for en dynamisk IT-udvikling.

Derfor skal der fra politisk side tages initiativer, der fremmer åbne standarder og åbne kildekoder.

- Det er alfa og omega, at IT-verdenen kommer til at fungere efter åbne standarder, hvis der skal sikres optimal dynamik og fremdrift. I dag har nogle få - for eksempel Microsoft og Adobe - sat sig på nogle få standarder. Og det er hæmmende for udviklingen, siger SF's IT-politiske ordfører, Knud Erik Hansen.

Myndigheder bør bestemme standarder

Han finder det problematisk, at de førende og næsten altdominerende standarder i IT-verdenen er blevet sat af IT-branchen selv i modsætning til de standarder, der for eksempel anvendes indenfor mobil-telefoni, som er blevet vedtaget fra politisk hold.

SF mener, at standarderne i IT-verdenen på samme måde bør fastlægges af myndighederne efter en række objektive kriterier, der kan sikre såvel virksomhederne som borgerne en retfærdig fordeling, så de få ikke sidder på flæsket.

- EU og det internationale samfund bør etablere et internationalt organ, der kan fastlægge de fælles standarder, siger Knud Erik Hansen.

SF vil desuden arbejde for indførelsen af åbne kildekoder. Partiet mener, at dette er den eneste vej frem i en fragmenteret verden, hvor mange mennesker er i stand til at bidrage med ideer, tanker og teknologisk indsigt. Det bør man udnytte langt bedre, mener Knud Erik Hansen.

Han angriber desuden software-patenter for at være hæmmende for udviklingen. SF mener nemlig, at IT-udviklingen går så stærkt, at software-patenterne i øjeblikket mest af alt tjener til at hindre andre i at udnytte mulighederne.

- Der skal ikke være patenter på programmel. Styrken skal ligge i at være foran, og den styrke udnytter man ikke, hvis man kan tage patent på softwaren, siger Knud Erik Hansen.

Svage skal støttes økonomisk

For mange danskere er det umuligt at finde penge til at købe en almindelig pc. Og derfor skal de hjælpes, mener SF, der forudser skræmmende perspektiver, hvis der for alvor bliver åbnet en IT-kløft i det danske samfund.

Knud Erik Hansen ønsker derfor kontant støtte i form af direkte økonomiske tilskud til for eksempel bistandsklienter, førtidspensionister og lignende, der ofte har svært ved at finde de nødvendige summer på det trængte budget til at købe en pc.

- Selv om det for mange drejer sig om et lille beløb, er økonomien en barriere, der hindrer mange. Og de må ikke sakke bagud, for internettet er i stigende omfang ved at blive en demokratisk informations-kanal, siger han.

På samme måde vil SF etablere forskellige puljer, der kan fremme IT-udviklingen på uddannelses-institutioner og arbejdspladser samt støtte driften af forskellige pilotprojekter indenfor web-medier.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job