ANNONCE:
Software- og underholdningsbrancherne har for alvor taget silkehandskerne af i kampen mod piratkopiering. En ungdomskultur skal forandres, og virksomhederne skal opdrages. Uvidenhed og sjusk tæller ikke længere som undskyldninger, lyder meldingen fra krigsherrerne herhjemme, Business Software Alliance (BSA) og Antipiratgruppen. De kæmper begge for at stoppe den massive, ulovlige trafik med kopierede cd'er og programmer, spil, musik og film på nettet.
- Jeg vil blive overrasket, hvis mere end fem procent af de små og mellemstore virksomheder har styr på deres softwarelicenser. De kan ikke længere undskylde sig med uvidenhed, siger Danmarks piratjæger nummer ét Niels Appel, der er ansat i Microsoft og samtidig fungerer som formand for Business Software Alliance (BSA), der især sigter efter softwarepirater i erhvervslivet.
Efter mildere former for informationskampagner går BSA nu over til mere aggressive metoder, oplyser Niels Appel. Uanmeldte besøg på virksomheder bliver dagsordnen når hans organisation kæmper mod erhvervslivets misbrug af ulovlige kontorprogrammer. Og dumme undskyldninger bliver ikke længere godtaget.
- Virksomhederne har jo forhåbentlig været klar over, hvordan reglerne er skruet sammen, siden de læste licensbetingelserne ved installationen, mener Niels Appel, der især appellerer til, at mindre og mellemstore virksomheder får styr på deres softwarelicenser.
Drengestreger skal straffes
- Store grupper af de unge slet ikke tager sagen alvorligt. De kopierer musik og film som en almindelig dagligdags foreteelse, siger Niels M. Andersen, der kæmper mod forældre til unge, der blot betragter piratkopieringen som "drengestreger". Hos Antipiratgruppen er der tale om tyveri, som skal straffes.
Hvad skylder du
Computerworld Online har i sin dækning af pirateriet mødt Anders, der efter en hurtig regneøvelse mener at have for 140.000 kroner ulovlige programmer i sin computer. Klik på temabilledet og find ud af, hvor mange penge du skylder for dine programmer.
Læs temaet her.
Relevante links:
Business Software Alliance
Antipiratgruppen



