Jensby tror på IT Factory


Publiceret d. 10. december 2001 kl. 16.44


Annonce:
 
ANNONCE:


Siden sin fratræden som administrerende direktør for CSC Skandinavien den 26. november har Asger Jensby ikke kunnet tilbringe meget tid med at sidde tilbagelænet med et glas cognac og studere december-regnen på ruderne.

Han har været dybt involveret i den omfattende omstrukturering af softwareselskabet IT Factory, som er kommet til offentlighedens kendskab i løbet af mandagen. Først meddelte norske Merkantildata, at det bogfører 60 millioner investerede norske kroner som tab. Siden meddelte 2M Invest, at det skyder 13 millioner kroner ind i selskabet som aktiekapital og lån.

Samtidig kommer Asger Jensby ind som investor. Stifteren og hidtidige administrerende direktør Lars Munch Johansen fratræder, og en ny bliver udnævnt i denne uge.

Forud er gået en uge med udskillelse af flere dele af IT Factory i selvstændige selskaber. De danske aktiviteter er blevet købt ud af det amerikanske holdingselskab, IT Factory Incorporated.

Dansker som ny direktør
Kontakten er skabt via Michael Mathiesen, som Asger Jensby kender godt via dennes plads i CSC Skandinaviens bestyrelse. Sideløbende med samarbejdet i CSC?s bestyrelse har de haft, hvad Asger Jensby kalder en ?dialog om andre aktiviteter ? herunder IT Factory?.

- Da jeg så forlod CSC, meddelte jeg 2M, at jeg dermed godt kunne stille min viden til rådighed i forbindelse med IT Factory i et rimeligt omfang, siger Asger Jensby til Computerworld Online.

Han pointerer, at han udelukkende deltager som privatperson ? ikke en juridisk person. Dermed er der ikke tale om, at han bliver den ny administrerende direktør.

- Det bliver en anden dansker, som allerede har været med i drøftelserne i sidste uge. Hans navn vil blive offentliggjort på onsdag, siger Asger Jensby.

Udelukkende fokus på Notes
Som investor og rådgiver ser Asger Jensby stadig en god fremtid for IT Factory, der ifølge ham bare har været nødt til at vende tilbage til udgangspunktet. Han mener, at selskabet har været igennem den historie, som mange teknologifirmaer gennemløber.

Virksomheden starter ud med et produkt, der bliver solgt af de samme personer, som har siddet og udviklet. Imidlertid ændrer forholdene sig, når organisationen vokser, hvilket især sker inden for de afdelinger, der skal stå for salg og installation af softwareløsningerne. Så bliver det svært at bevare fokus.

Derfor skal al salg og implementering af IT Factorys løsninger fremover foregå via distributører og partnere, oplyser Asger Jensby:

- IT Factory skal udelukkende fokusere på udvikling af teknologien, understreger han.

Exchange skrinlagt
Den fokus bliver på virksomhedens udgangspunkt ? løsninger baseret på Lotus Notes og Domino. Microsoft-platformen er fravalgt.

Sidste år annoncerede den daværende ledelse med Lars Munch Johansen i spidsen ellers, at Microsoft Exchange platformen skulle være en altafgørende del af IT Factorys fremtidige satsning.

- Notes-brugere vil skifte over til Exchange 2000, lød det. Meldingen kom demonstrativt efter, at Lotus havde sagt nej til at gøre IT Factorys Notes-udviklingsværktøj Software Development Kit (SDK) til europæisk Notes-standard for udviklingsværktøjer. I januar 2001 afviste Lotus også SDK på globalt plan.

Asger Jensby understreger imidlertid, at skiftet væk fra Microsoft Exchange ikke handler om et kvalitativt fravalg. Exchange er ikke opgivet, men skrinlagt.

- Det er ikke der, at IT Factory har sin kernekompetence. Exchange er ikke en del af den aftapning, der er foregået, da Exchange-kompetencerne sad i USA, forklarer Asger Jensby med henvisning til de frasolgte amerikanske dele af softwareselskabet.

IT Factory er med hans ord nødt til at sætte tæring efter næring. Det alternativ, som Exchange er, må selskabet søge at nå via forbedret konvergens mellem Notes/Domino-platformen og Exchange-platformen, noterer Asger Jensby ? ny investor i og rådgiver for IT Factory.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.