IT-sikkerhedsrådet har modtaget årets IT-sikkerhedspris for det arbejde, som rådet har gjort i de seks år, det har eksisteret.
Prisen, der er på 50.000 kroner, blev overdraget af Dansk Dataforening i går tirsdag. Her pegede formanden for Dansk Dataforening, Per Buchwaldt, på, at IT-sikkerhedsrådet har gjort meget for at sætte fokus på datasikkerheds-problematikker i bredere kredse.
Prisen blev modtaget af IT-sikkerhedsrådets formand, dr. jur. Mads Bryde Andersen.
Rådet - hvis fremtid er usikker - overvejer nu at give pengene videre i legater til studerende, der beskæftiger sig med IT-sikkerhed. (dje)