Websteder støtter Newsbooster


Publiceret d. 21. februar 2002 kl. 14.21


Annonce:
 
ANNONCE:
Hvis det skulle lykkes Danske Dagblades Forening at sejre juridisk over Newsbooster, vil det vække opsigt i hele verden, forudser direktør i Jubii, Martin Thorborg.

? Det vil give internationale overskrifter, der vil skade både Danmarks omdømme og den danske internetøkonomi, siger Martin Thorborg.

Han vurderer, at et fogedforbud til nyhedssøgetjenesten Newsbooster.com mod at linke dybt til de enkelte artikler hos medlemmerne af Danske Dagblades Forening umiddelbart ikke vil skade Jubii direkte.

? Danske Dagblades Forening har ved tidligere lejligheder givet udtryk for, at de ikke er ude efter Jubii og lignende søgemaskiner. Så det er ikke det, vi er bange for, siger Martin Thorborg.

? Men vi kan ikke leve med, at enhver bagefter med den danske kendelse i hånden kan komme efter os eller SOL eller hvem som helst, der linker dybt. Man vil jo kunne lukke Google med sådan en kendelse, siger Martin Thorborg.

Branche-støtteaktion
Derfor er direktørkollegaen fra Jubii, Henrik Sørensen, i gang med at samle blandt andre SOL, Yahoo og Kapow til en branche-støtteaktion for Newsbooster.

? Jeg har ikke fået svar fra alle, men jeg forventer helt sikkert, at de bakker op. Sagen er principiel. Den kan ødelægge hele nettet, siger Henrik Sørensen.

? Det angår os alle sammen. Et fogedforbud kan ødelægge alt det vi har bygget op de sidste seks-syv år. Det kan sætte Danmark lysår tilbage, siger Martin Thorborg.

Han lover ? ud over den moralske støtte ? at Newsbooster også kan få juridisk og økonomisk støtte hos Jubii.

? Vi har en pligt, fordi vi er brancheledende. Det ærgrer mig lidt, at Tiscali Nyhedsradar har givet op, og nu lader være med at linke dybt til DDF-medlemmernes nyheder, for Tiscali har pengene til at tage kampen. Men jeg kan på den anden side også godt forstå, hvis de ikke har den nødvendige tid at spilde på en lang retssag, siger Martin Thorborg.

Principsag
Hvis fejden mellem Newsbooster og Danske Dagblades Forening ender i retten, kunne Martin Thorborg godt frygte konsekvenserne, hvis dommeren ikke kan se den principielle rækkevidde i sagen.

? Man må håbe, at dommeren ikke tror, at det er en almindelig sag mellem den store Danske Dagblades Forening og en ubetydelig spiller, der bare skal bankes på plads, siger Martin Thorborg.

Ifølge Henrik Sørensen har Lars Bruhn fra Scandinavian Ventures allerede givet tilsagn om, at han bakker op om Newsbooster.

Tiscali Nyhedsradar støtter også ved at stille sit advokatfirma Tyndeskov & Ulrich til rådighed for Newsbooster.

? Vi er meget glade for støtten og opbakningen. Det luner, når vi får at vide, at de store i branchen står bag os 100 procent, fordi vores sag angår alle i branchen, siger chefredaktør Nicolai Lassen og direktør Anders L. Larsen fra Newsbooster.com.
 
ANNONCE:
Brevene er blevet til faxer, der flyder hyppigere og hyppigere mellem parterne. Men måske har man i Danske Dagblades Forening (DDF) allerede været for langsomme.

Efter at have skrevet breve til hinanden i månedsvis gav Danske Dagblades Forenings advokat den 8. februar nyhedssøgetjenesten Newsbooster en frist på 10 dage til at ophøre med at linke dybt til undersider på medlemmernes websteder.

I modsat fald ? skriver advokat Martin Dahl Pedersen fra firmaet Kromann Reumert ? vil man uden yderligere varsel begære fogedforbud og indlede retssag mod Newsbooster.

Newsbooster.com er en dansk nyhedssøgetjeneste og med chefredaktør Nicolai Lassens egne ord en nettets avisdreng, som fortæller abonnenterne, at der er nyheder og hvor, de kan findes. Newsboosters robot afsøger i øjeblikket dagligt 3000 nyhedskilder og linker til artiklerne.

Tiscali Nyhedsradar har også modtaget breve fra DDF?s advokat og har for nylig besluttet, at tjenesten skal ophøre med at bringe dybe links til DDF-medier fremfor at bruge tid og kræfter på at gå i retten.

Hvem ringer klokkerne for
Danske Dagblades Forening mener, at links direkte fra en nyhedstjeneste til undersiden hos en online avis strider mod både ophavsretsloven og mod markedsføringslovens paragraf 1 om god markedsføringsskik.

I svaret den 19. februar til Danske Dagblades Forening gendriver Newsboosters nyerhvervede advokater Karen Tyndeskov og Kim Ulrich - som også er advokater for Tiscali ? påstanden om, at Newsbooster overtræder ophavsretsloven og markedsføringsloven.

Imidlertid er Newsbooster også i mandags klokken 12 holdt op med at lave nyhedsoversigt og vise et uddrag på de første 60 bogstaver af artiklerne fra DDF-medlemmernes sider.

? Det er en måde at skære sagen til på, så der ikke er nogen tvivl. Lige præcis de 60 bogstaver kunne være en gråzone, mens der for os ikke er nogen tvivl om, at ophavsretsloven ikke gælder for avisoverskrifter generelt.

Her vil man i hvert enkelt tilfælde skulle bevise originaliteten, siger Newsboosters advokat Karen Tyndeskov.

Hos Danske Dagblades Forening har man endnu ikke taget stilling til, om det er godt nok, at Newsbooster fremover kun viser artiklernes overskrifter, eller om man fortsat vil forsøge at få nedlagt fogedforbud.

Passivitet
? De forsøger at komme os i møde uden at lukke tjenesten. Fint nok. Jo mindre der kopieres, jo sværere er det at sige, at de krænker ophavsretten. Men der er stadig hele den del, der vedrører markedsføringsloven tilbage, siger konsulent og cand. jur. Holger Rosendal, DDF.

Diskussionen om, hvordan Newsbooster helt præcist overtræder markedsføringsloven ønsker Holger Rosendal at gemme til en eventuel retssag.

Newsboosters advokat er dog ikke i tvivl:

? Dybe links er ikke en overtrædelse af markedsføringsloven. Den nyeste bog om loven er fra 2001 - og i øvrigt skrevet af en partner fra Kromann Reumert, Erling Borcher. Han nævner ikke dybe links én eneste gang. Desuden er dybe links en af livsnerverne i Internet, og det er også et vægtigt argument, siger Kim Ulrich.

Han og Karen Tyndeskov vurderer i øvrigt DDF?s chancer for at få et fogedforbud som små.

? De har ventet alt for længe. Newsbooster har eksisteret siden september 2000. Hvis man har udvist passivitet så længe, er der ikke belæg for en fogedsag ? så kan man nøjes med at anlægge sag i Sø- og Handelsretten, siger Kim Ulrich.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.