Danmark går langt videre end de fleste øvrige EU-lande og USA i terrorbekæmpelsen, når det gælder sikring af elektroniske spor på internet.
Det fastslår borgerrettighedsorganisationen Digital Rights i en henvendelse til Folketingets Retsudvalg.
Digital Rights hæfter sig ved, at det kun er Danmark, Frankrig og England, der har overvejet en generel logning af trafikdata på internet.
I de øvrige EU-lande og USA mener man blot, at politiet skal have mulighed for trafikudtræk, når det af hensyn til efterforskningen er påkrævet. I det danske udspil til en antiterrorpakke skal internetudbydere pålægges at gemme trafikdata i op til et år. Digital Rights mener, at forslaget udgør en farlig udvikling mod øget overvågning af borgerne.
Af Justitsministeriets svar til Retsudvalget fremgår det, at ministeriet er uenig med Digital Rights.
Uenigheden er begrundet i, at der ikke er tale om generel overvågning, men alene en mulighed for politiet til at se data, når de bliver opmærksomme på, at der er foregået en forbrydelse.
Mærkeligt
Men det argument køber bestyrelsesmedlem i Digital Rights, Per Helge Sørensen, dog ikke så let.
? Man kan jo overføre analogien til, at det blev pålagt telefonselskaberne at optage alle telefonsamtaler på bånd. Selv om politiet heller ikke ville få adgang til disse samtaler uden en dommerkendelse, vil jeg alligevel tro, at det vil påvirke det, vi siger til hinanden i telefonen, siger han.
Digital Rights peger endvidere på en splittelse inden for EU, hvor Europarådet i sin konvention om Cybercrime lægger op til, at der ikke må ske en lagring af trafikoplysninger.
Mens man i forbindelse med diskussionen af direktivet om beskyttelse af privatlivet overlod det til de enkelte lande at afgøre, om de ville indføre tvungen lagring af trafikoplysninger. Hvilket igen understreger den manglende enighed i EU.
Per Helge Sørensen undrer sig over, at Danmark i denne sag går længere end både de fleste EU-lande og USA.
? Det er mærkeligt med det trusselsbillede, der er mod Danmark, at vi vil gå længere end for eksempel i USA, hvor truslen er mere klar, siger han.
Også i edb-fagets fagforening Prosa har forslaget vakt bekymring.
Her er det ikke alene spørgsmålet om privatlivets fred, der bekymrer foreningens formand Henrik Kroos, men i lige så høj grad de medarbejdere, der pludselig skal til at håndtere personfølsomme oplysninger, fordi data skal gemmes hos for eksempel internet-leverandørerne.
Henrik Kroos har sendt et brev til Retsudvalget, hvor han blandt andet peger på de meget omskiftelige forhold, der er blandt internetleverandørerne, hvor konkurser, fusioner eller flytning til udlandet stiller spørgsmålstegn ved, hvad man i givet fald så skal gøre med de indsamlede data.
Prosa vil derfor gerne i dialog med Retsudvalget for at bringe klarhed over nogle af spørgsmålene. Selve anden- og tredjebehandling af antiterrorpakken er ikke berammet endnu, men det er planen, at forslaget vedtages i løbet af marts måned i år.
Danmark er godt på vej til at blive et overvågningssamfund. Det mener professor Peter Blume ved Københavns Universitet, der på foranledning af Teknologirådet har udarbejdet et notat om elementerne i regeringens antiterrorpakke.
Peter Blume peger på en række betænkelige forhold i den nye lovpakke, der blandt andet sigter mod øget elektronisk overvågning.
Den øgede overvågning, der er en konsekvens af den nye lovgivning, kan få borgere til at anvende andre kommunikationsformer og derved spænde ben for den ønskede udvikling mod et mere digitaliseret samfund, mener Blume, der opfordrer politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de giver grundlæggende menneskerettigheder et skud for boven. Efter Peter Blumes opfattelse kan den øgede overvågning svække tiltroen i befolkningen til computerne, og i stedet opfatte computerne som en fjende.
? Den øgede overvågning kan sætte os tilbage i den digitale udvikling, fordi folk føler ubehag ved, at al deres kommunikation overvåges og opbevares, siger Peter Blume, der også stiller spørgsmålstegn ved retsikkerhedsgrundlaget for den nye lov. Hvis politiet skal have adgang til trafikdata, skal der foreligge en dommerkendelse, men Peter Blume efterlyser eksempler på, at dommere i sager, der præsenteres som angreb mod nationens sikkerhed, går politiets ønsker imod.
? Retskendelsen legitimerer lovforslaget, og det er bedre end ingenting. Men jeg stiller mig tvivlende over for, at det er tale om en kæmpe retsgaranti, siger Blume.
Ikke betryggende
Også opbevaringen af trafikdata finder Peter Blume bekymrende.
Lovforslaget lægger op til en sikkerhedsgodkendelse, men når det gælder de enkelte internetleverandører, er der ikke tale nogen form for autorisation. Han finder det derfor ikke betryggende, at det stort set kan være hvem som helst, der opbevarer trafikdata. Peter Blume anbefaler derfor, at der sker en registrering af adgangen til at være teleudbyder.
Han undrer sig også over, at det danske forslag går videre end de internationale konventioner, som forslaget til dels bygger på. Blandt andet nævner cybercrime-konventionen fra Europarådet, at trafikdata kan opbevares i 90 dage, mens det danske lovforslag lægger op til et år.
Argumentet for overvågning er ofte, at lovlydige borgere ikke har noget at frygte, og derfor ikke behøver bekymre sig herom, men Peter Blume mener ikke at det holder vand. Han mener, at der let kan opstå en form for utryghed ved anvendelse af elektronisk kommunikation og ubehag ved at al ens data og kommunikation opbevares.
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld
