SSL-kryptering svagere i Europa end USA

Op til 18 procent af de servere, der bruger SSL-kryptering, er sårbare over for hackere, og problemet er betydeligt større i Europa end i USA, viser ny undersøgelse.

Europæerne er mindre pertentlige med sikkerheden på hjemmesider end amerikanerne. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse foretaget af det britiske analysefirma Netcraft Ltd.

Sammenlagt er det op til 18 procent af de webservere, der bruger SSL-kryptering, der er sårbare over for hackere, fordi krypteringen ikke er kraftig nok.

SSL (Secure Sockets Layer) er en protokol, der garanterer sikkerheden ved eksempelvis betaling over nettet. Men sikkerheden kan gradbøjes afhængig af størrelsen på den nøglefil, serveren bruger til at kryptere data.

Nøglefilen, den såkaldte public key, bør mindst være på 1024 bit. Er nøglen mindre, er det lettere for hackere at bryde den og få adgang til serveren.

Sikkerheden er størst i USA, hvor omkring 60 procent af alverdens hjemmesider med SSL-kryptering hører hjemme. Her er det kun 15,1 procent af hjemmesiderne, der bruger public keys på mindre end 1024 bit.

Frankrig værst

I Europa ser det langt værre ud. I Frankrig er andelen af SSL-sider med svag kryptering 41,1 procent efterfulgt af Spanien med 31,9 procent og Storbritannien med 26,5 procent.

Der foreligger ikke tal for de danske SSL-servere i undersøgelsen.

Forskellen mellem sikkerhedsniveauet i USA og Europa skyldes dels, at den amerikanske regering tidligere har haft skarpe restriktioner på eksport af krypteringssystemer, hvilket har hæmmet europæernes adgang til den den stærke krypteringssoftware. Og dels har lokale regler for anvendelse af kryptering også haft en indflydelse på virksomhedernes valgmuligheder. De amerikanske eksport-restriktioner er dog siden er blødt op, men det har endnu ikke haft en afgørende effekt.

Slutbrugerne efterspørger kun i begrænset omfang den kraftige kryptering, fordi kunden i en netbutik sjældent vil finde ud af, om butikken bruger 1024 bit kryptering - og de færreste vil også forstå, hvad SSL overhovedet handler om, mener Netcraft.

Analysefirmaet opfordrer derfor udviklerne af browsere, eksempelvis Microsoft Internet Explorer, Netscape og Opera, til at synliggøre sikkerhedsniveauet på den enkelte hjemmeside bedre.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo