Advarsler mod terrorpakke


Publiceret d. 14. maj 2002 kl. 14.12


Annonce:
 
ANNONCE:
Efter måneders behandling af regeringens lovforslag L 35 til bekæmpelse af terrorisme, kaldet terrorpakken, skal Folketingets Retsudvalg i næste uge drøfte, hvad der skal stå i udvalgets betænkning om forslaget. Når betænkningen er afgivet, er L 35 klar til anden behandling i Folketinget.

Ved formuleringen af betænkningen kan Retsudvalgets medlemmer blive inspireret af de mange skriftlige kommentarer, som privatpersoner og organisationer har sendt ind til udvalget. En af de seneste kommentarer indløb til udvalget i sidste uge, og afsenderen var IT-Brancheforeningen.

Terrorpakken har været heftigt debatteret, siden den forrige regering fremsatte et forslag sidste efterår ? oven på terroranslaget i New York og Washington. Et element i pakken har været øget mulighed for politiet for at få adgang til data om mistænktes brug af internet og mobiltelefon.

Netop disse områder griber IT-Brancheforeningen resolut fast i og beder om, at to af de mest vidtgående forslag fuldstændig bliver slettet fra lovforslaget L 35.

Voldsom udvidelse af regler
IT-Brancheforeningen er overordnet bekymret over, at lovforslaget lægger op til en pligt for internetudbydere til at lagre trafikdata ? uden at definere klart, hvad loven skal forstå ved sådanne data, og hvordan de kan afgrænses.

En manglende afgrænsning er ?stærkt betænkelig?, og derfor bør lovgiverne af hensyn til retssikkerheden definere, hvad de forstår ved trafikdata, pointerer IT-Brancheforeningen.

Ud fra det formulerede mener foreningen dog, at lovforslaget kan ramme visse dele af digital kommunikation meget hårdt. For det første kan lovforslaget i sin nuværende formulering kræve af internetudbydere, at de gemmer oplysninger om dele af indholdet af en e-mail, nemlig adressen på afsender og modtager.

IT-Brancheforeningen er meget imod sådan et krav, fordi såfremt ?brevhovedet? bliver gemt, så vil overskriften eller emnet for mailen også blive gemt.

Det vil svare til at optage første del af en almindelig telefonsamtale på bånd ? og det er retspolitisk betænkeligt med en sådan voldsom udvidelse af reglerne, argumenterer foreningen.

Ligeledes tager IT-Brancheforeningen også kraftigt afstand fra kravet om løbende registrering af mobilkunders færden.

- Man kræver med andre ord, at teleselskaberne ikke alene skal deltage aktivt i en forebyggende generel overvågning af borgerne ? deres kunder ? men også at de aktivt og tilsyneladende for egen regning indretter deres net til at logge begivenheder, som det ikke er forretningsmæssigt begrundet at logge for det pågældende teleselskab, skriver foreningen.

Digital Rights enige
Overordnet set undrer det IT-Brancheforeningen, at regeringen så drastisk vil udvide mulighederne for overvågning af alle borgere, der bruger internet og mobiltelefoni.

Det sker uden en principiel retspolitisk drøftelse af, om det er hensigtsmæssigt og forsvarligt og ?uden en klar, lovfæstet afgrænsning af, hvordan den pågældende hjemmel kan anvendes?, som foreningen formulerer det.

Kommentarerne fra IT-Brancheforeningen viser, at foreningen langt hen ad vejen er på linie med borgerrettighedsorganisationen Digital Rights, der tidligere har indsendt sine indsigelser mod lovforslaget.

Her har Digital Rights kaldt det for et vidtgående indgreb i privatlivets fred med øget lagring af trafikdata ? og hvad angår e-mail data, er det ?et uforholdsmæssigt stort indgreb i borgernes privatliv, der ikke bør accepteres i et demokratisk samfund?, som det står i foreningens kommentarer til terrorpakken.

Organisationen har også i et brev til Retsudvalget gjort opmærksom på, at udover Danmark er det i EU kun Frankrig og Storbritannien, der overvejer en tvungen lagring af trafikdata.

Nu vil betænkningen fra Retsudvalget vise, om der herfra vil komme krav om ændringer af lovforslaget. Måske får IT-Brancheforeningen mulighed for mundtligt at argumentere over for udvalget, da foreningen i sin kommentar fra sidste uge erklærer sig villig til at aflægge politikerne et besøg.

Relevante links:
Lovforslag L 35 Terrorpakken
Digital Rights kommentarer til terrorpakken - Word-fil
IT-Brancheforeningens synspunkter vedrørende terrorpakken - pdf-fil




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.