Med Returnil Virtual System 2006 kan du installere 200 shareware-programmer i træk og pille filer ud af windows-mappen - UDEN at Windows bryder sammen.
For når Returnil er slået til kører din pc på en klon af Windows.
Det vil sige, at du ikke bruger din rigtige systempartition, men en tro kopi, der ikke kan huske alle de ulykker, du har lavet, når du genstarter maskinen.
Også al aktivitet på nettet renses, så der ikke gemmer sig ubehageligheder fra tidligere besøg på nettet.
Slår du programmet fra kan du naturligvis igen installere programmer, der stadig virker efter genstart, herunder også spyware og virus.
Returnil Virtual System 2006 koster tyve dollar og kan testes gratis i 15 dage.
Hent programmet her.