Verdens tyndeste digitalkamera med 10× zoom

Hvis du ønsker meget i en lille indpakning, så er V610 en smart løsning. Men en nyskabende funktion som dobbeltobjektiv gør ikke et kamera, som i andre henseender er middelmådigt, til noget kæmpe hit.

Verdens tyndeste digitalkamera med 10× zoom

Et af Kodak seneste tiltag er Easyshare V610. 6-tallet fortæller, at det har en billedsensor med seks megapixel under hylsteret. At 10-tallet angår zoom-funktionen er ikke et gæt, man får de helt store odds på, men modelbetegnelsen burde måske have været V612.

2-tallet skulle så angive, at der er hele to objektiver i kameraet. Løsningen har vi tidligere set hos Kodak V570, og den gør, at kameraet kan indeholde 10× zoom i et hus på blot 2,3 centimeters tykkelse.

Området går fra 38-380 millimeter, hvis der omregnes til 35 mm formatet. Den nederste af de to linser giver 38-114 millimeter, mens den øverste giver 130-380 millimeter. At det skulle være 10× zoom, er altså til dels løgn.

For at overgangen mellem objektiverne skal ske trinløst, skal den digitale zoom være i gang. Og mon ikke alle ved, hvad vi mener om digital zoom?

Kodak V610 er velpudset, sølvskinnende og sort. Forsiden har flotte, slibespor, som bidrager til et fastere greb og fungerer som neglefil, når du har behov for det.

Når vi holder V610 i hånden, lægger vi mærke til, at det er rigtigt langt. Kameraets elleve centimeter betyder, at det er mellem en og to centimeter længere end normalt.

Langsom autofokus

Når vi begynder at tage billeder, er den største ulempe, at kameraet gerne vil anvende blitz, så billederne bliver rigtig skarpe.

Med en maksimal blænde på 3,9-4,8 bliver lukkertiderne ganske lange, når det er blevet tid til at dokumentere den sociale elendighed i byens mørke bag­gyder.

Lysfølsomheden topper med pæne ISO 800, men giver et ganske støjfyldt resultat. Blitzen gør et okay stykke arbejde, men problemer med overeksponering, kolde motiver og røde øjne finder vi selvfølgelig også hos V610.

Skarpheden er god, når kameraet får den nødvendige tid til at rette autofokus til. Desværre tager denne proces nogle gange lidt længere tid, end vi har lyst til at vente.

I øvrigt er det et typisk mellemklassekamera, når det gælder hastighed. Det tager knapt to sekunder at starte det, og seriefotografering foregår med tre billeder per sekund og op til otte billeder. Helt okay, hvis det ikke var, fordi kameraet efter sådan en udladning bliver utrolig langsomt og skriver til hukommelseskortet i en lille evighed.

Ønsker du en trådløs tilværelse, kan du overføre dine billeder og film ved hjælp af kameraets indbyggede Bluetooth-funktion. Smidigt, men også ganske langsomt.
De filmsekvenser, kameraet optager, er af VGA-typen og ret middelmådige, og altså ikke noget, det er værd at spilde nattesøvn på.

Kameraets dejligt store billedskærm skal også have nogle ord med på vejen. 2,8" med høj opløsning ser godt ud på papiret – og det er det også godt i virkeligheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere