Touch: Designer-smartphone med problemer

HTC's nye PDA-telefon, Touch, er både lækker at se på og sjov at bruge. Men den er helt umulig, når det kommer til at sende sms'er - og det trækker voldsomt ned.

Touch: Designer-smartphone med problemer

HTC hed engang Qtek og var kendt for at lave nogle af de mest avancerede smartphones, som nørder og businessfolk drømte om.

Men nu vil de have fat i helt almindelige mænd - og kvinder - med den nye HTC Touch.

Metoden er velkendt: Lille størrelse, smart design og simpel brugergrænseflade.

Og så kommer den præcis en måned før, Apple lancerer sin første mobiltelefon, iPhone, som HTC naturligvis frygter.

HTC Touch og Apple iPhone har nemlig noget meget vigtigt til fælles: En stor, berøringsfølsom skærm som kan betjenes med en enkelt tommelfinger.

Apple kalder det multi-touch, HTC kalder det TouchFLO.

Uanset hvem der fandt på det først, så er der ingen tvivl om, at det er ganske smart. I hvert fald på den måde, som HTC har lavet det på.

Og vi skal nok regne med - og håbe på - at se det i mange andre fremtidige PDA-modeller fra HTC.

Man skal lige vænne sig til ikke at bruge taster eller stylus, men så fungerer det ellers rigtig godt. Skærmen er berøringsfølsom, men ikke af den traditionelle, bløde PDA-type, som vi kender det fra andre af HTC's PDA-telefoner.

Touch's skærm er hård og kan sagtens tåle lidt fedtfingre og hårde tryk med fingrene eller spidsen af en negl.

Og så reagerer den ret præcist. Efter et par dages test, så var vi meget begejstret for TouchFLO, som er smart og brugbart i langt de fleste almindelige opgaver.

Meget svær sms

Der er også en lille pen - en stylus - gemt i Touch, og den er nødvendig. For det særlige TouchFLO-interface er kun en skal, som gemmer på et fuldblods Windows Mobile 6.0-styresystem.

Skal man bruge Touch til andet end at ringe, høre musik eller se video og billeder på, så skal man bruge stylus'en. Det betyder eksempelvis, at man skal have den lille pen frem, hvis man vil sende en sms eller svare på en e-mail.

Det skyldes, at HTC Tocuh kun har fire knapper - og ingen af dem er tal eller bogstaver. Der er intet tastatur. Det hele foregår på skærmen, og her skal man altså prikke sig frem på et meget lille tastatur, hvis man vil tilføje en aftale til kalenderen, eller som sagt: sende en sms eller e-mail.

Det er så afgjort en af de største fejl ved HTC Touch, og der er ingen tvivl om, at særdeles mange i målgruppen vil løbe skrigende væk, når de opdager, at man skal sidde stille og bruge begge hænder for lige at sende en SMS. Det er alt, alt for besværligt.

HTC har haft stor succes med S710 og S620 og tidligere Qtek 9100, netop fordi de har indbygget et fuldt tastatur, så man hurtigt kan skrive tekst. Og selvom man med Touch har fokuseret på at lave en ultra-lille, tynd og fuldt funktionsdygtig PDA-telefon, så er det en eklatant fejl fra HTC's side at gøre tekst-input så besværlig.

Problemet kunne løses ved at installere en form for skærm-tastatur, som man så kunne bruge til at skrive tekst med én finger, men responstiden på TouchFLO er så langsom, at vi tvivler på, at man ville kunne komme op på en nogenlunde acceptabel skrivehastighed selv ved denne metode.

Ingen 3G, men WiFi og EDGE

Et andet problem med HTC Touch er, at der ikke er tale om en 3G-telefon. Man kan gå på nettet med Wi-Fi, når man er i nærheden af et hotspot - men må derudover nøjes med modemhastighed på GPRS-nettet eller det lidt hurtigere EDGE, hvis man er Telia-kunde.

Ellers er der ikke meget at udsætte på specifikationerne: Den har en 200 MHz processor, 128 MB ROM og 64 MB RAM.

Den vejer blot 112 gram og har en 2,8 tommer stor skærm med en opløsning på 240x320 pixels. Kameraet er på 2 megapixels, og tager man mange billeder, så kan man glæde sig over, at de kan gemmes på det 1 gigabyte microSD-kort, som følger med telefonen, når man køber den. Der er naturligvis indbygget Bluetooth og WiFi.

På trods af disse flotte specifikationer, så skal der ske ændringer, hvis HTC Touch skal blive en succes - i hvert fald på denne redaktion: Den skal have enten et almindeligt numerisk tastatur eller en fuld qwerty-model, som kan slides ud. Og så skal der 3G i den - gerne Turbo-3G (HSDPA) som i HTC TyTN.

Men så får man også en virkelig lækker telefon, der har masser af stærke funktioner og TouchFLO som en fancy gimmick, der kan imponere vennerne nede på caféen. Men indtil da, så kan vi ikke give HTC mere end 3 stjerner.
HTC Touch kan købes i danske butikker fra omkring den 1. juli.

Video: Sådan virker den

Det kan være svært at få et indtryk af brugerfladen på HTC Touch bare ved at læse om den eller ved at se billeder.

Vi har derfor lavet en lille video, som viser HTC Touchs roterende brugerflade. Samtidig kan du nederst se HTC's egen reklame for Touch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere