Sådan køber du det rigtige grafikkort

Med en overflod af grafikchips på markedet er det en næsten uoverkommelig opgave at gennemskue, hvilket grafikkort der er det helt rigtige for computeren. Men bare rolig, vi hjælper og guider dig frem til et fornuftigt køb. Udgangspunktet er et ganske almindeligt tilbud på nettet.

1. Sådan køber du det rigtige grafikkort

Der er ikke noget værre end at installere et nyindkøbt 3D-spil - for sekunder senere at konstatere, at desktop-pc’en ikke har muskler nok til at køre det acceptabelt eller, i værste fald, går ned i forsøget.

Måske er det bare pc’ens integrerede grafikchip, der er skyld i nærmest forkølede spil- og videooplevelser. Løsningen er dog inden for rækkevidde.

Rimelige grafikkort til spillefugle kan nemlig i dag uden videre fås fra cirka 1.000 kroner og opefter, men hvor meget saft og kraft har du brug for?

Der er stort set ingen grænser for, hvor mange penge man kan smide efter 3D-grafikken. De mest velvoksne modeller koster omkring 5.000 kroner, og monteres to i samme pc, er det en betragtelig udgift for de fleste. Hertil skal lægges en klækkelig årlig udskrivning til el, når pc'ens strømforbug stiger med 100 watt eller mere.

Mindre kan dog også gøre det og er i alle tilfælde langt mere hensigtsmæssigt for spillere end integrerede løsninger, der typisk hedder GMA (Graphics Media Accelerator) 950 eller 3100, hvis fabrikanten er Intel.

Er man indehaver af en integreret grafikchip, kan man godt glemme alt om at køre en lang stribe nyere spil.

Vi har sat os for at gennemgå et tilbud på et af de nyeste og mest solgte grafikkort med en pris på godt 1.700 kroner.

2. Konstatering af modelnummer, bundkortspørgsmålet og manglende strømkrav

Det første, der springer én i øjnene, er grafikkortproducent og modelnavn. Førstnævnte er Asus, og betegnelsen "EN8800GT/G/HTDP" dækker hovedsageligt over, at Nvidia har leveret GPU’en (Graphics Processing Unit, grafikkortets processor).

Modelnumre kan dog forvirre mere, end de gavner. Vi anbefaler derfor, at du undersøger specifikationerne på producenthjemmesiden.

Nærlæser man tilbuddet, står det klart, at grafikkortet er baseret på Nvidia GeForce 8800 GT – med andre ord en mellemvægtsmester fra den nyeste grafikkortgeneration. Nvidia-grafikkort er i reglen dyrere end tilsvarende modeller fra AMD/ATI, til gengæld er den gennemsnitlige ydeevne en tand højere.

Teknologisk er man over en bred kam enige om, at ATI har en minimal fordel, som tingene ser ud nu. Det er dog ikke noget, der i praksis er værd at skrive hjem om.

GeForce 8800-serien er følgelig blandt de hurtigste grafikkort på markedet, hvor kun GTX og Ultra overgår GT’eren - men de koster væsentligt mere. ATI’s seneste generation hedder Radeon HD 3000, der ligeledes er en solid investering for de fleste. Serien består indtil videre af de relativt prisbillige kort HD 3450, 3470 og 3650 samt performancekortene HD 3850 og 3870. Topkortet fra ATI hedder HD 3870 X2.

Er mit bundkort kompatibelt?

Internettilbuddet fortæller ganske rigtigt, at kortet skal tilsluttes pc’ens bundkort via PCI Express 2.0 x16-porten. Det er en ny grænseflade til grafikkort, som benyttes på de seneste bundkort, men frygt ikke, hvis dit system har en almindelig PCIe 1.1 x16-port - 2.0’eren er fuldt ud kompatibel med sin forgænger.

Til gengæld skal brugere med PCIe 1.0 være påpasselige, da nogle PCIe 1.0-bundkort ikke understøtter de nye grafikkort til PCIe 2.0. Har du et bundkort med PCIe 1.1, burde der dog ikke være problemer overhovedet. Vi anbefaler at undersøge producentens hjemmeside.

PCI Express kom på markedet i juni 2004 og blev i løbet af 2005 den mest aktuelle grænseflade for grafikkort. Computere fra dengang eller tidligere er sandsynligvis udstyret med AGP (Accelerated Graphics Port). Det kan stadigvæk lade sig gøre at finde AGP-grafikkort på butikshylderne, eksempelvis ATI’s Radeon HD 2600-serie, der sågar understøtter DirectX 10. Man bør dog nøje overveje, hvor mange penge et grafikkort til det gamle system er værd. Ydelsen afhænger nemlig af blandt andet processor- og hukommelseshastigheden, samtidig vil man ofte opleve, at nyere og kraftigere løsninger til PCIe er billigere end tilsvarende kort til AGP.

Mangler strømkrav
Tilbuddet afslører ikke kortets krav til strømforsyningen, også kendt som PSU’en (Power Supply Unit). Det er ærgerligt, for mange strømforsyninger kan slet ikke køre stabilt med et GeForce 8800 GT. Asus-kortet vil kræve en kvalitetsstrømforsyning på 400 watt og yderligere direkte tilslutning af et PCIe 6-pins strømstik eller eventuelt et standard 4-pins strømstik (molex) via den medfølgende adapter.

En strømforsyning på 400 watt er dog i sig selv ikke altid nok. Det kan derfor være nødvendigt at skrue kabinettets side af og tjekke specifikationerne, hvis du er i tvivl.

3. DirectX, HD-spørgsmålet og tilslutninger

Man skal en smule ned i teksten, før det fremgår, at kortet er kompatibelt med DirectX 10. DirectX er en såkaldt API fra Microsoft, application programming interface, som vi på dansk kalder programmeringsgrænseflade. DirectX bliver flittigt benyttet i forbindelse med afvikling af blandt andet 3D-spil under Windows.

Det kan betale sig at holde øje med grafikstandarden, for de betagende DirectX 10-faciliteter er kun synlige, hvis hardware og software understøtter dem. Med et GeForce 8800 GT er du relativt fornuftigt dækket ind – forudsat at du har Vista installeret. DirectX 9 er fortsat fremherskende, og 10’eren vil række et pænt stykke ind i fremtiden.

Nvidia understøtter til og med DirectX 10, mens AMD/ATI klarer helt op til version 10.1. Endnu mangler vi Service Pack 1 til Vista, der leveres med den nødvendige DirectX-opdatering. Forvent ikke de store visuelle forskelle. Teknikdemonstrationerne, AMD har vist PC World, giver os ikke i denne sammenhæng udpræget grund til at anbefale enten ATI eller Nvidia.

Præcist hvilke tilslutninger?

To DVI-udgange (Digital Video Interface) er efterhånden blevet standard, og det er grafikkortet her da også udstyret med. Er du indehaver af en CRT- eller LCD TFT-skærm med VGA-indgang (Video Graphics Array), også kaldet D-Sub, skal den medfølgende adapter tages i brug. DVI er klart at foretrække for de fleste, da billedet oftest er synligt skarpere end den analoge forbindelse.

Vi kunne godt have tænkt os, at tilbuddet gav mere uddybende information om DVI-forbindelsen, for DVI er ikke ”bare” DVI. Der findes både DVI-I og DVI-D, hvoraf sidstnævnte af omkostningsmæssige årsager ikke kan sende analoge signaler, mens det med DVI-I er nemt at indsætte en adapter. Det nævner Multimedia World intet om.

Grafikkortet i tilbuddet kan tilfredsstille de fleste, og så kan vi tilføje, at dual-link DVI-I-udgangene understøtter opløsninger på helt op til majestætiske 2560x1600 pixel. Det er altså ligetil, hvis brugeren sidder med en dyrt indkøbt pixeljonglør på 30 tommer. Undtagelsen skulle da lige være, hvis den umådeligt krævende 3D-shooter Crysis skal køre glat. Endnu kan intet enkeltkort klare dén udfordring tilfredsstillende.

Hvad med DisplayPort?
Endnu har HDMI ikke etableret sig som de-facto standarden inden for skærmforbindelser til grafikkort. DVI nyder fortsat størst udbredelse, og DisplayPort gør sin ankomst i disse dage. Ligesom HDMI kan DisplayPort transmittere lyd og billede i samme kabel. Der er dog endnu nogen uenighed om, hvorvidt DisplayPort på sigt bliver afløseren for HDMI.

Samtlige kort i Radeon HD 3000-serien understøtter DisplayPort, men det står producenterne frit for at afgøre, hvorvidt standarden bliver implementeret i de færdige kort. Nvidia giver efter alt at dømme først sine partnere muligheden, når den 9. generation af GeForce-grafikkort ser dagens lys.

4. Hukommelsesmængde, CrossFire og SLI, overclocking

I opløsninger højere end 1.680 x 1.050 kan de nyeste 3D-spil tage livet af selv kraftige grafikkort, så der er god grund til ikke at gå på kompromis med hukommelsen, hvis man tager sine spil bare lidt seriøst.

De 512 megabyte GDDR3 ram i tilbuddet er i reglen nok til at køre ethvert aktuelt spil, medmindre du spiller på en fladskærm større end 22 tommer. I sådanne tilfælde kan mere hukommelse eller måske hele to grafikkort retfærdiggøres.

Hvornår kan flere grafikkort betale sig?

Nvidia var først til at sikre sig teknologien, der gør det muligt at parallelforbinde grafikkort. Teknologien blev døbt SLI – Scalable Link Interface. ATI fulgte hurtigt efter med CrossFire, der i dag grundlæggende giver samme muligheder. Modsat Nvidia kan man dog med den nyeste inkarnation, CrossFireX, installere op til fire grafikkort i samme computer, hvis man vil være den ultimative blærerøv. Nvidias mest ekstreme tilbud hedder Nvidia 3-Way SLI Technology, der, som navnet antyder, gør det muligt at installere tre kort i samme pc.

Teknologierne handler dybest set om at fordele grafikberegningerne ud på to eller flere kort. Man vinder dermed muligheden for at køre krævende spil tilfredsstillende i særligt høje opløsninger og med et maksimum af grafiske finesser. Det er her, effekter såsom HDR (High Dynamic Range) og anti-aliasing kommer ind i billedet. Som hovedregel skal det gennemsnitlige antal billeder per sekund (FPS – frames per second) være 30 eller derover, ellers vil spiloplevelsen tage sig hakkende ud.

Grafikkortet i tilbuddet understøtter en SLI-konfiguration, selvom det ikke er til at få øje på. Men pas på, hvis dine kort skal arbejde i tandem: Det er nemlig påkrævet, af den resterende hardware er skræddersyet til det.

Det er svært ikke at være en anelse skeptisk, når grafikfabrikanterne hæver SLI og CrossFire til skyerne. Bevares, det er vejen frem, hvis du vil have det bedste af det bedste. Men til de fleste brugere og sågar inkarnerede pc-spillere vil vi stærkt anbefale, at man holder sig til et enkelt grafikkort – men til gengæld en hurtig model. Oftest kommer multi-GPU-løsninger først for alvor til deres ret, når skærmen kører opløsninger såsom 1920x1200 eller højere. Benytter din skærm en opløsning på 1600x1200 eller derunder, giver det generelt mere mening at satse på et enkelt, hurtigt kort.

Spil- og driverunderstøttelse er desuden en evigt tilbagevendende udfordring - nogle spil understøtter slet ikke SLI og CrossFire effektivt, og ydelsen man vinder ved at gå fra et til to kort varierer betydeligt.

Kølerløsninger og støj

Ydelse kan vi ikke få nok af, men hvad med støjen? For fabrikanterne er det den evige kamp om at balancere ydelse med støjudledning. Udviklingen har heldigvis været i brugernes favør. Siden de gruopvækkende dage med GeForce 5800 Ultra, der larmede som en hårtørrer, har både ATI og Nvidia koncentreret sig om at blive bedre til at fremstille standardkølere, der larmer minimalt.

Det er op til den enkelte producent at vælge en kølerløsning. Valget står mellem en aktiv eller lidt dyrere passiv løsning (uden blæser). Vores fokusprodukt, et Asus GeForce 8800 GT, kommer som så mange andre grafikkort med standardkøleren, en aktiv af slagsen, som er rigelig til langt de fleste. Det er desværre en udbredt tendens, at producenterne ikke oplyser, hvor mange decibel køleren støjer med. Hvis du vil bygge en meget støjsvag pc, eksempelvis en mediecenter-pc (HTPC), anbefaler vi dog klart en passiv kølerløsning.

Overclocking

Nogle grafikkort bliver markedsført som værende ekstreme udgaver, det kan blandt andet betyde, at de er overclockede som standard. Sagt på godt dansk er frekvenserne forhøjede, så ydelsen får et nøk i den rigtige retning. Til gengæld koster sådanne kort oftest et par hundrede kroner mere. Det giver kun en minimalt forbedret ydelse, så medmindre du alligevel har tænkt dig at hæve frekvenserne og gerne vil have garantien med i købet, betaler en standardudgave sig bedst.

5. Konklusion: Det skal du vælge

ATI’s grafikkort har enkelte teknologiske fordele, men det forhindrer bestemt ikke grafikkortet i tilbuddet i at være et fint køb.

For lidt mindre end 1.700 kroner kan du købe et GeForce 8800 GT, der kan håndtere nye, krævende spil helt uproblematisk på skærme op til 22 tommer. Undtagelsen er, som vi har konstateret, Crysis med for optimistiske kvalitetsindstillinger.

Internettilbuddet udelader dog en stribe helt fundamentale oplysninger, som kun inkarnerede grafiknørder efterfølgende kan grave frem. Det er vores erfaring, at annoncen her ikke er den eneste, som springer over, hvor gærdet er lavest. Langt størstedelen af alle danske hardwareforhandlere følger samme mønster, så der er god grund til at væbne sig med viden, hvis desktop-pc’en skal indkøbes eller opgrades til den nyeste spilgeneration uden alvorlige problemer.

Hvad skal du vælge?

Vi har opdelt markedet for grafikkort i tre segmenter, der kan tjene som rettesnor for dit køb. Generelt giver det bedst mening ikke at købe for billigt fra begyndelsen, for opgraderer du eksempelvis til en større og bedre skærm, bliver et sløvt grafikkort hurtigt en anselig flaskehals.

1. Det minimale eller begrænsede behov

Du spiller måske i ny og næ, men kan begrænse dig til ældre spil eller nyere titler med lave kvalitets- og opløsningsindstillinger. Samtidig stiller du krav om, at din pc skal kunne håndtere video mere effektivt, end hvad et integreret grafikkredsløb kan præstere. I denne klasse er det muligt at finde fremragende kort til mediecenter-pc’er (HTPC), der har behov for stærke egenskaber, hvis HD-video skal køre upåklageligt.

De billigste grafikkort fra ATI og Nvidia koster fra 300 til 1.000 kroner, og der er faktisk et stort spænd i 3D-ydelsen. Du får DirectX 10-understøttelse, men til gengæld må du (hvad de mest prisbillige kort angår) slække på dine krav til hukommelsen. Modellerne har typisk 128 eller 256 megabyte ram – alternativt har de drastisk mindre og ”låner” til gengæld af computerens hukommelse, når behovet opstår. Nvidia kalder sin teknologi for TurboCache, mens ATI’s har døbt sin HyperMemory.

For 500 kroner er det muligt at købe et grafikkort baseret på ATI Radeon HD 3470. Lyder Nvidia mere som noget for dig, kunne du i stedet vælge et GeForce 8500 GT til samme pris. Øger vi prisniveauet lidt, bliver GeForce 8600 GT interessant sammen med ATI Radeon HD 2600 XT – begge oftest set med 512 megabyte på hukommelsen. Her kan du faktisk opnå en acceptabel spilydelse, men der er stadigvæk ikke tale om, at du kan skrue meget op for kvalitetsindstillingerne.

2. Den avancerede bruger

Langt mere vinder du, hvis du er villig til at betale blot en anelse mere. På denne side af de tusinde kroner står ATI stærkest, for Radeon HD 3850 vinder i de fleste spil stort over GeForce 8600 GTS, der koster tæt på det samme – altså omkring 1.200 kroner.

Til 1.500 kroner finder vi kort såsom GeForce 8800 GT med 256 megabyte hukommelse og, blot en anelse dyrere, Radeon HD 3870. Du kan også finde et 8800 GT med 512 megabyte ram til omkring samme pris, men det er ikke nødvendigvis størrelsen, der er vigtigst. Hukommelsen kan være langsommere, end Nvidia specificerer, så selvom prisen er lav, er ydelsen det også.

For lidt over 2.000 kroner kan du få et 8800 GT med 512 megabyte lynhurtig hukommelse. Her er der tale om et af de, i vores øjne, bedste køb til den seriøse spiller, der imidlertid ikke vil spendere en formue.

3. Den spillelystne og krævende bruger

I topklassen har Nvidia længe været den eneste mulighed, for ATI har koncentreret sig om de lavere prisklasser. Med ankomsten af ATI Radeon HD 3870 X2, der i realiteten er to HD 3870-GPU’er loddet sammen på et enkelt grafikkort, har markedet imidlertid ændret sig. Selvom vi endnu ikke har efterprøvet det nye monstrum, er man over en bred kam enige om, at både GeForce 8800 GTX og 8800 Ultra må se sig slået.

Der findes også billigere kort, for her opererer vi - afhængig af den enkelte model - tæt på 4.000 kroner. De flestes smertegrænse er dermed for længst overskredet. Først og fremmest findes der flere tunede 8800 GT-modeller op imod 2.500 kroner. Går du en anelse højere op, kan et 8800 GTS med 512 megabyte ram til knap 3.000 kroner måske lokke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere