Ekstremt hukommelseskort til ekstremt vejr

Panasonic har banket et nyt SDHC hukommelseskort sammen på hele 32 gigabyte. Det udmærker sig ved hurtig overførsel af data og ved at kunne overleve under selv ekstreme vejrforhold. Ekstrem er prisen også...

Det er kun ganske kort tid siden, at Kingston lancerede et SDHC hukommelseskort på 16 gigabyte, men den trumfer Panasonic nu med en version på 32 gigabyte.

Den store hukommelse er især tiltænkt nye HD-videokameraer, som eksempelvis Panasonic HDC-SD5, der ikke optager på harddisk, men derimod på hukommelseskort.

Da optagelser i high definition fylder mere end Master Fatmans årlige forbrug af fløde, er kortet tiltrængt for videofolket, der elsker at holde rec-knappen i bund.

Kortet giver op til fire timers HD-optagelser, og overførselshastigheden fra hukommelseskortet er opgivet til ”Class 6 Speed”. Det vil sige, at SDHC-kortet som minimum overfører seks megabyte per sekund.

Ifølge Panasonic kan det nye SDHC hukommelseskort på 32 gigabyte overleve i temperaturer fra minus 25 til plus 85 grader. Det er med andre ord parat til ekstremt vejr på skiferien i alperne eller sommerferien til Egyptens pyramider.

Spørgsmålet er bare, om dit videokamera eller andre elektroniske dimser, som hukommelseskortet skal arbejde sammen med, bryder sig om de ekstreme vejrforhold.

Panasonics SDHC hukommelseskort på 32 gigabyte er ude i butikkerne til april, og prisen bliver 499 euro, cirka 3.750 kroner.

Til sammenligning kan et 16 gigabyte SDHC-kort fra Kingston fås til 1.975 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere