Fem nye GPS’er fra Mio med nye funktioner

Mio lancerer en helt ny GPS-serie og starter med at smide fem GPS’er på markedet. De har alle en ’local search’-funktion til at finde den nærmeste restaurant, frisør, eller hvad man nu har brug for, og den billigste koster en tusse.

Sidste år kunne vi fortælle nyheden om, at GPS-producenten Mio opkøbte konkurrenten Navman.

Men Mio har endnu større ambitioner. Målet er at blive nummer et eller to på det danske GPS-marked, og det skal den helt nye GPS-serie Moov hjælpe med.

I første omgang ruller Mio fem helt nye GPS’er ud på markedet, og fælles for dem alle er hurtig opstart på 5-10 sekunder og en lokal søgetjeneste, ’local search’, som Mio er de første i Europa, der introducerer.

Local search giver brugeren mulighed for hurtigt at finde den nærmeste restaurant, forretning, butik, eller hvad man nu søger – ved for eksempel at søge på ’McDonalds’ eller på ’frisør’.

Den internetopkoblede mulighed opnås via en Bluetooth-forbindelse til mobiltelefonen, og tjenesten er en del af Mios mål om ikke bare at få brugerne fra A til B, men også tilbyde muligheder i forbindelse med eller under turen.

999 kroner

De Fem GPS’er kommer i tre serier - 200, 330 og 370 - og knap så overraskende er 200-serien den prisbillige, nybegynderserie, og 370 er serien med topmodellerne.

Moov 200 har blandt andet en 3,5 tommer trykfølsom skærm og rutemåler. Den fås i en udgave med regional kort til 999 kroner og med Europakort til 1.399 kroner.

Moov 330 viser ruten på en 4,3 tommer skærm og har kilometerberegner, rutemåler og NavPix fotonavigation, hvor man kan få en rute via geo-taggede billeder. Prisen for 330 med regional kort er 1.399 kroner og 1.499 kroner for Europakort.

Topmodellen, Moov 370, kommer med 4,3 tommer skærm, rutemåler, kilometerberegner, NavPix fotonavigation, 3D Landmarks, håndfri opkald via Bluetooth, Europakort og koster 1.999 kroner.

Alle GPS’er har de sidste nye Tele Atlas kort og kan købes fra slutningen af april eller starten af maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere