Lynhurtig kompaktmodel fra Nikon

Vi har haft fingrene i Nikon Coolpix S600, der er et lynhurtigt kompaktkamera. Betjeningen er nem og fotokvaliteten i top, til gengæld kræver batteriet hyppig genopladning.

Lynhurtig kompaktmodel fra Nikon

Hvis ellers fotografens egen reaktionstid ikke skal måles med afrivningskalender, er det ikke S600’ skyld, hvis man misser det gode motiv.

For Nikons nye kompaktmodel er én af de hurtigste kompaktmodeller, vi nogensinde har haft mellem hænderne.

Det er under ét sekund om at starte fra helt slukket tilstand – Nikon specificerer 0,7 sekund, og det skal nok være rigtigt.

Og det er under ét sekund om at måle lyset, fokusere og eksponere optagelsen med en opløsning på 10 millioner pixels på den 1/2,33 tommer store CCD-billedsensor.

Med ydermålene 88,5 x 53 x 22,5 millimeter og en vægt i skudklar tilstand på blot 146 gram, har man ingen undskyldning for at efterlade kameraet hjemme i skuffen – og det har man heller ikke, hvad kameraets øvrige specifikationer angår.

Mange, men nemt betjente funktioner

Det er ikke småting, Nikon har fået plads til under kølerhjelmen på Coolpix S600.

På trods af at antallet af betjeningsknapper er holdt på et minimum – ni i alt inklusive udløser- og tænd/sluk-knap – er betjeningen virkeligt nem og intuitiv.

Ud over den forventelige fuldautomatiske valgmulighed har Nikon indbygget 14 motivprogrammer, herunder ”Aktivt barn”, som optimerer lukkertiden ved fotografering af børn og/eller kæledyr i bevægelse, så de fanges i fokus.

Af andre lidt pudsige, men uden tvivl nyttige, motivprogrammer kan nævnes ”Aftenportræt”, ”Skumring/morgengry”, ”Modlys” samt ”Affotografering” – gad vide om sidstnævnte er en specialitet til hemmelige agenter?

Objektiv med god vidvinkel

Traditionelt har det knebet med vidvinkelenden af kompaktkameraers fastmonterede objektiv, men den seneste tid har vist flere forbedringer på området.

Således også Nikon Coolpix S600, der med sit Nikkor-objektiv med fire gange optisk zoom starter ved 28 mm – og altså dermed slutter ved 112 mm (”oversat” til 35 mm formatet).

Objektivet er, med en største blændeåbning mellem f2.7 og f5.6, afhængig af den valgte brændvidde, ligeledes forholdsvis lysstærkt – det er trods alt begrænset, hvor store linseelementer der er plads til i dette meget lille kamerahus. For meget lysstærke objektiver kræver store linseelementer.

High ISO og vibrationsdæmpning

Objektivet tegner skarpt i området fra 50 centimeter til uendeligt, og med makrofunktionen aktiveret kan man komme helt ned på en afstand til motivet på blot tre centimeter.

Nikon har indbygget sin egen VR-teknologi (Vibration Reduction) til reduktion af kamerarystelser i objektivet.
Desuden kan man med den særlige ”Hi ISO”-indstilling hæve kameraets ISO-følsomhed ud over de valgbare ISO 100 – 1.600.

Almindeligvis vil en ISO-indstilling over 400 give billeder, som drukner i støj, når der skal presses 10 millioner pixels sammen på en 1/2,33 tommer ”stor” billedsensor, men da Nikon har valgt at implementere samme type Expeed-billedprocessor i S600, som oprindeligt blev udviklet til deres professionelle D-SLR-modeller D300 og D3, slipper Coolpix S600 faktisk hæderligt fra det.

Digitalkamera med flere nyskabelser

Med Coolpix S600 har Nikon benyttet lejligheden til at introducere et par nyskabelser i Coolpix-familien: Ansigtsprioriteret autofokus, som fokuserer på ansigter og ikke på baggrunden, og D-Lighting, der gør kraftige skyggeområder lysere (og dermed potentielt kan ødelægge en tiltænkt virkning – men heldigvis er funktionen valgfri).

Med sit kamerahus i børstet stål - enten sort eller blankt – med en bagside, der fuldstændigt domineres af den 2,7 tommer store LCD-skærm, signalerer Nikon Coolpix D600 flot design.

Beskyttet mod støv og ridser

Desværre er der ikke blevet plads til den meget flotte LCD-skærm, som brugere af D300 nyder godt af med en opløsning på 922.000 pixels. I stedet må S600-fotografer nøjes med de efterhånden standardiserede 230.000 pixels.

Det på trods af at skærmen også skal bruges som søger, da der ikke er nogen optisk gennemgangssøger på kameraet.

Til gengæld er den godt beskyttet mod støv og ridser bag et acrylpanel og samtidig coated med en antireflekterende belægning, som gør det nemmere at se skærmen i kraftigt sollys.

Kræver hyppige opladninger

Med en kapacitet på 190 skud, afhængig af hvor ofte flashen anvendes, må man regne med hyppige genopladninger af det medfølgende Li-ion-batteri, der da også må nøjes med en kapacitet på 740 mAh.

Mesterskuddene kan enten gemmes i den interne hukommelse på cirka 45 megabyte, der giver plads til ni fotos i højeste opløsning, eller på SD-flashkort.

Godt kamera til begynderen

Med sine mange, men nemt tilgængelige funktioner vil Nikon Coolpix S600 være et godt valg til begynderen, hvorimod den mere avancerede amatørfotograf hurtigt vil blive træt af de manglende kreative muligheder.

Med makrofunktionen aktiveret bliver billedfeltet 40 mm bredt, hvilket giver en opløsning på 2.316 pixels per tomme, samt en vis pudeforvrængning.

Kromatisk aberration i form af purple fringing er en smule synlig ved overgange mellem dyb skygge og højlys – men der kræves store (udsnits) forstørrelser for at bemærke den.

Galleri: Nikon Coolpix S600




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere