Har Danmark købt hemmelige supercomputere?

I sidste uge kom det frem at det svenske militær i dyb hemmelighed har indkøbt en supercomputer der med en regnekraft på 182 teraflops vil indtage en plads på top ti over verdens kraftigste computere.

Men hvad med Danmark? Halter vi håbløst bagefter broderlandet, eller findes der ligeså hemmeligt og kraftigt militært computerudstyr på dansk jord?
Og hvad bliver de i givet fald brugt til?

Computerworld tager øresnegl og mørke solbriller på og undersøger sagen. Det bliver formentlig en lang og svær kamp at komme til bunds i mysteriet, som følges her på bloggen.

Efter sidste uges afsløringer af sveriges supercomputer nægtede militæret først ethvert kendskab til maskinen, men indrømmede snart at det var den omdiskuterede myndighed, Forsvarets Radioanstalt, der havde bestilt vidunderet.

182 teraflops er ifølge kilder i det danske forskningsmiljø en regnekraft som "enhver ville give sin højre arm for at have adgang til."

Og det gør det naturligvis spændende for offentligheden at vide hvad denne enorme regnekraft skal bruges til hos en militær myndighed.

Officielt har Forsvarets Radioanstalt været ganske fåmælt om formålet med maskinen, som ifølge dem selv blandt andet skal bruges til kryptografi.

Det som gør den svenske sag ekstra interessant er det meget omdiskuterede svenske lovforslag som allerede fra 2009 kan give Forsvarets Radioanstalt lov til at aflytte al datatrafik ind og ud af Sverige.

Det svenske lovforslag er imidlertid langtfra vedtaget endnu, og det gør det også interessant at vide, præcis hvorfor institutionen har valgt at indkøbe en meget kraftig computer forud for en vigtig politisk beslutning om overvågning, som netop fordrer at Forsvarets Radioanstalt har adgang til enorm regnekraft.

Ifølge lovforslaget må institutionen ikke lytte på trafik internt i Sverige, men kritikere fremhæver at dette reelt vil forekomme, fordi et væld af internetbaserede tjenester sender datapakker på kryds og tværs af landegrænserne, afhængigt af hvor i verden de styrende servercentre er placeret. Derfor vil selv en samtale med naboen over eksempelvis MSN Messenger reelt kunne aflyttes lovligt af Forsvarets Radioanstalt.

Det svenske lovforslag har mødt massiv kritik af organisationer, politikere og borgere som frygter en øget overvågning med tab af personlig frihed til følge. Men også nationer, som eksempelvis nabolandet Finland, har taget skarpt afstand fra lovforslaget, fordi landets vigtigste kommunikationskabler til resten af verden går gennem Sverige.

Og finnerne er ikke vilde med tanken om at Forsvarets Radioanstalt er med på en lytter. Også verdens vel nok mest indflydelsesrige it-virksomhed, søgegiganten Google har offentligt sammenlignet Sverige med lande som Kina og Saudi-Arabien på grund af lovforlaget.

I tillæg truede giganten med at fjerne enhver server fra svensk jord, hvis lovforslaget bliver til virkelighed. Perspektivet er tabte investeringer i Sverige for op mod to milliarder kroner.

Men det er ikke kun Sverige der planlægger at holde nøje opsyn med borgerne på nettet.

Også herhjemme har det omdiskuterede logningsbekendtgørelsen med premiere den 15. september fået borgere, organisationer og politikere op af stolen.

Herfra skal tele- og internetudbydere nemlig gemme data om deres kunder i et år og samtidig skal virksomhederne garantere politiet og PET adgang til oplysningerne døgnet rundt.

Men også Rockerloven fra 2003 og de to terrorpakker fra 2003 og 2006 giver danske myndigheder en vifte af gode kort på hånden for at overvåge borgerne.

Danske myndigheders magt over nettet

Terrorpakken (2002): Pakken gør det lovligt for justitsministeren at bede om logning af tele- og internetdata. Desuden fik Politiet udvidet adgang til hemmelig ransagning og til beslaglæggelser. Pakken bygger mestendels på et forslag fra den socialdemokratiske regering året før, men også på et EU-direktiv lavet kort efter terrorangrebet 11. september 2001.

Rockerloven (2003): Giver ret til at aflure dataindhold og aflytte data-trafik, hvis der er mistanke om organiseret kriminalitet. Der kan blandt ske ved at smitte computeren med en trojansk hest eller ved at hacke sig ind i computeren. Uskyldige kan indirekte blive ramt, hvis de for eksempel skriver en mail til en mistænkt, eller hvis den mistænkte har et billede af en på sin computer.

Terrorpakken II (2006): Pakken er lavet sideløbende med et nogenlunde enslydende EU-direktiv. Den indeholder flere muligheder for overvågning af it- og teleoplysninger:

-PET får uden dommerkendelse mulighed for at indsamle og samkøre alle elektroniske data, som offentlige myndigheder har. Det kan være alt fra boglån til oplysninger i patientjournaler. PET må gerne give oplysningerne videre til Forsvaret Efterretningstjeneste.

-Tele- og internetudbyderne skal sikre en mulighed for, at politiet og PET kan overvåge internet- og telefontrafik.

-Politiet behøver kun én dommerkendelse for at kunne aflytte alle de telefoner og mailadresser, som en mistænkt anskaffer sig. Det kan betyde, at også familiemedlemmers telefon kan blive aflyttet, hvis politiet skønner, at den mistænkte bruger disse.

Logningsbekendtgørelsen: Fra 15. september 2007 skal tele- og internetudbydere gemme data om deres kunder i et år. Samtidig skal virksomhederne stille medarbejdere til rådighed 24 timer i døgnet, så PET og politiet når som helst kan få adgang til de loggede filer. Disse medarbejdere skal sikkerhedsgodkendes på højeste niveau. Det kræver en dommerkendelse, før politiet kan få adgang til oplysningerne.