Mystisk telegrafkabel fundet på havbunden

BLOG: Et mystisk kabel er dukket op fra havbunden ud for Grønland i forbindelse med, at Tele Greenland har lagt et splinternyt søkabel. Hvor kablet stammer fra, hvad det har forbundet og, hvilken trafik det har båret, prøver Tele Greenland nu at opklare.
Skrevet i Bagsiden


Publiceret d. 14. januar 2009 kl. 10.41 | Antal kommentarer (7)


 
ANNONCE:
At man snart ikke kan sætte plovskæret i den mørke muld noget sted i Danmark uden at støde på lyslederkabler, fibre og andet "orange" stads - altså data-, tele- og internetkabler - er vist ikke nogen hemmelighed.

Betænk bare de mange nedbrud, der skyldes, at simpelt gravearbejde hist og her i Danmark river de stakkels, skrøbelige kabler over.

Men at det samme skulle være tilfældet, når man sætter sin kabelplov i havbunden ud for Grønland for at pløje et nyt telekabel ned, kommer som lidt af en overraskelse - i hvert fald for forfatteren til dette blogindlæg.

Mystisk kabel
Men ikke desto mindre har det gode kabelskib Ile de Sein hevet et mystisk og åbenbart for længst glemt kabel op af det mørke vand netop ud for Grønland.

Det er sket to steder - både ved mundingen af Qaqortoq Fjorden i Sydgrønland og lige ved Qaqortoq by, begge på omtrent 60 grader nordlig bredde. I forbindelse med, at Ile de Sein har ryddet op på havbunden forud for, at Grønlands nye søkabel til omverdenen - Greenland Connect - er blevet lagt ud.

Tele Greenland - der står for Greenland Connect (som åbner kommercielt til marts) og således også har hyret Ile de Sein til opgaven - har ifølge egne oplysninger fået en "kabel-kender" til at kigge på de stumper, som Ile de Sein fiskede op.

Angiveligt er der tale om et telegrafsøkabel, og kabelkenderens vurdering lyder, at kablet er produceret engang i slutningen af 1930'erne. Derfor gætter han på, at kablet stammer fra Anden Verdenskrig.

Det kunne måske have været en del af et amerikansk varslingssystem for lufthavnen i Narsarsuaq mod eksempelvis flyvemaskiner, lyder gættet fra kabelkenderen.

Del af ICECAN?
Jeg har dog et andet bud: Uden at være kabelkender og uden at have set kabelstumperne, vil jeg vove et forslag: Kan det tænkes at kablet er rester af den ICECAN-forbindelse, der i 1962/63 blev sat i drift som et led i SCOTICE/ICECAN-forbindelsen, der forbandt Skotland og Canada (New Found Land) via Færøerne, Island og netop Grønland?

SCOTICE/ICECAN-forbindelsen blev brugt til fjernstyring af en Air/Ground VHF-radio i Sydgrønland i forbindelse med kontrol af lufttrafikken over Atlanten, og den fungerede indtil 1990.

I Grønland gik kablet i land øst for Frederiksdal/Narsaq Kujalleq, nord for øen Nunarssuaq.

Den røde telefon
Det er ganske vist over 100 km fra det sted, hvor de mystiske kabelstumper nu dukker op. Men måske kan der være en sammenhæng alligevel?

Måske er de stumper, man finder nu, dele af en "afstikker" på ICECAN-forbindelsen, som har haft til opgave at skabe forbindelse ind til den amerikanske luftbase Narsarsuaq. Betænk: Det var koldkrigsår!

Og dog. Måske holder denne teori ikke. For ifølge nogle kilder så var den såkaldte "røde telefon" mellem det Hvide Hus i Washington og Kreml i Moskva routet netop via SCOTICE/ICECAN.

Kabel-kendere efterlyses
Tele Greenland kender altså ikke noget til kablets oprindelse og funktion, og derfor efterlyser selskabet på sin hjemmeside folk, der eventuelt kender til historien om kablet eller som har oplysninger, der kan føre frem til opklaringen af mysteriet.

Er du en af dem, der ved mere om kablet, så hører vi på Computerworld meget gerne fra dig. Du kan skrive til dette indlægs forfatter ved at klikke på mit navn øverst i artiklen. Eller ved at skrive en kommentar til indlægget.

Læs mere:
Om det mystiske kabel
Om Greenland Connect
Tidligere artikler her og her.

Kommentarer til blogindlæg



Sikke en dejlig historie

Man kan da bare gøre ligesom vi gør når vi finder en server eller netværksudstyr i vores installationer vi ikke aner hvad laver, hvem der ejer det eller hvad det gør godt for:

SLUK OG LYT.

Skær kablet over og se hvad der sker. Hvis det er vigtigt henvender folk sig, ellers kan det jo være ligegyldigt.

Man kunne også bare følge kablet og se hvor det slutter

Det er nu ikke så svært.

Det var inuitten ved navn "sutterpåhvalflæsk" der etablerede søkablet allerede i 1950. Han var led og ked af smagen på blævret og fik derfor flikket kablet sammen, så han kunne bestille en pizza.
Hvis man følger kablet så kan man se, at det fører ind i baggården hos det populære spisested "Pizza R Us" i Toronto.
- historien melder desværre intet om at de stadig leverer på indlandsisen..

Amerikanerne etablerde basen i Narsarsuaq i 1941 og forlod den igen i 1958. Basen genåbnede som civil lufthavn i 1959 efter Hans Hedtofts forlis syd for Kap Farvel som base for isrekognosceringen.
I forbindelse med basen havde amerikanerne to "satellit" installationer - øen Simiutaq ved mundingen af Tunnulliarfik (Skovfjorden) og Narsaq Point ved Narsaq.
Narsarsuaq ligger i bunden af Tunnulliarfik.
Begge installationer blev brugt til kommunikation, vejrobservationer og navigationshjælp.
Simiutaq huser stadig et stort radiofyr ligesom der står et mindre radiofyr på Narsaq Point.
Mundingen af Tunnulliarfik ligger ca 15km nord for Qaqortoq-fjorden.
Det er derfor ikke så sandsynligt at det var en del af ICECAN.
Derimod er det måske en del af "Greenland Hotline", som tilsyneladende blev etableret af USAF i 1950, ikke mindst i betragtning af at Narsarsuaq var amerikanernes hovedbase i Grønland frem til ca 1955 hvor Thule overtog den rolle.
Jeg har dog ikke fundet noget på nettet om dette udover dette link: http://atlantic-cable.com/ (...)

SLUK OG LYT.


(og dette er også en kommentar til Ditlev Monrad)

Jeg tror ikke det er så simpelt at slukke og lytte eller bare følge kablet til hvor det ender.

For der står i artiklen at de har fået en kabelkender til at kigge på de stumper som de har fisket op. Dvs (som jeg læser det) så er det i forvejen kabler der ikke længere bliver brugt og det er kun nogle løse kabler der er fundet.

Så et helt andet bud kunne være at det er nogle kabler der er faldet over bord fra et skib engang.

Måske er det mig der husker forkert, men jeg har en erindring om at den gode Titgen lavede et Telegrafkabel til Grønland i 1860'erne.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Bagsiden


Gratis cola og kaffe til it-folket er ikke til at spøge med. Spørg bare IBMs danske topchef.
26. januar 2012 kl. 14.03 | (1) | læs »



Programmeringssprog er designet på et sundt logisk fundament...
23. januar 2012 kl. 16.59 | (4) | læs »



Falsk Microsoft support-team: Vi tilbyder ikke hjælp til andre styresystemer end Windows. Sådan lød beskeden efter forgæves jagt efter Microsoft-tasten på Macbook. Hør samtalen her.
22. november 2011 kl. 14.30 | (1) | læs »



I dag er svaret ikke 42.
11. november 2011 kl. 11.11 | (7) | læs »



Nedtur for sex på nettet. Er der håb forude?
21. oktober 2011 kl. 13.15 | (1) | læs »









Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?