Tilbageblik på 50 års strid om dokumentstandarder

I 2006 besluttede Folketinget at indføre åbne standarder i den offentlige sektor.

Det var startskuddet til et 50 år langt sejt træk om at definere, hvad en åben dokumentstandard egentlig er.

Det begyndte at blive rigtigt kompliceret den 29. januar 2010.
Her opstillede partiernes it-ordførere en liste over kriterier, som skulle anvendes til at vurdere, hvilke dokumentstandarder, der kunne betragtes som åbne.

Dermed blev en i forvejen lang proces forlænget yderligere.

En proces, som har indbragt Danmark en ledende international position indenfor felter som datalogisk retorik og retorisk datalogi, men også ført til en lang række tabte muligheder på andre it-områder.

Computerworld ser her nærmere på 50 års dokumentformat-diskussion.

Tvivl om fortolkning af kriterier
Ekspertgruppen, der blev nedsat til at vurdere hvorvidt dokumentstandarder som ODF og OOXML levede op til kriterierne, løb hurtigt ind i fortolkningsspørgsmål.

Hvad mentes der præcist med formuleringen "Det skal demonstreres, at standarden i sin helhed kan implementeres af alle direkte i sin helhed på flere platforme."?

Et andet kriterie "Interoperabel inden for funktionalitetsloftet med andre standarder på listen" blev også diskuteret indgående.

Hvad var funktionalitetsloftet egentlig?

Udvalg nedsættes til at vejlede udvalg
Da der ikke skulle ske en sammenblanding af interesser, blev der nedsat et nyt udvalg.

Det nye udvalg skulle fortolke kriterierne, hvorefter det oprindelige udvalg skulle vurdere dokumentstandarder ud fra de fortolkede kriterier.

Uvildigheden af udvalg
Inden de to udvalg kunne komme igang, blev der fra flere sider rejst tvivl om uvildigheden blandt de to udvalgs medlemmer. Det viste sig at et udvalgsmedlem var i familie med Microsoft-ansatte, mens et andet medlem havde arbejdet som konsulent med speciale i IBM-teknologi.

Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle opstille kriterier til vurdering af uvildigheden af ekspertudvalgenes medlemmer.

Belært af erfaringen blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle fortolke uvildighedskriterierne som arbejdsgruppen nåede frem til.

Inden arbejdsgrupperne gik igang, opstod det tilsyneladende uløselige problem at vurdere, om arbejdsgruppemedlemmerne nu var uvildige og dermed kunne opstille objektive uvildighedskriterier.

Derfor blev der nedsat en rådgivende arbejdsgruppe - Den Rekursive Arbejdsgruppe - der kunne finde frem til en løsning på det problem.

Ændring af tidsplan
Behovet for nye arbejdsgrupper og ekspertudvalg betød, at den oprindelige tidsplan, der havde stillet en liste over godkendte dokumentstandarder i sigte til april 2011, måtte revideres.

Det var et større arbejde at koordinere de mange arbejdsgruppers og ekspertudvalgs projektplaner, så derfor blev der etableret en ekspertgruppe, der kunne se nærmere på den overordnede projektplan for det efterhånden omfattende projekt at vælge en dokumentstandard for det offentlige Danmark.

Igen stødte man ind i et problem. Hvordan kunne ekspertgruppen oprette en projektplan for sit eget arbejde inden den havde overblikket over de andre ekspertgruppers og arbejdsgruppers projektplaner.

Der blev derfor nedsat et rådgivende udvalg til ekspertgruppen, der skulle barsle med den overordnede projektplan.

ASCII-formatet lever
Inden arbejdsgrupperne og ekspertudvalgene kunne komme igang, var det dog vigtigt at vælge hvordan dette historisk vigtige arbejde skulle dokumenteres. Af indlysende grunde kunne standarder, der på den ene eller anden måde var knyttet til bestemte leverandører ikke anvendes som dokumentstandard i gruppernes og udvalgenes arbejde. Det ville risikere at påvirke medlemmernes objektivitet.

Derfor blev ASCII-formatet hevet op af mølposen og anbefalet som standardformatet som der skulle gemmes i.

En afgørelse, som vi i dag ved, fik vidtrækkende betydning for Danmarks udvikling som it-nation.

Det storstilede nationale projekt
I 2018 fremkom et af de efterhånden utallige udvalg og komiteer - 22 ekspertudvalg, 8 rådgivende udvalg og 16 komiteer, mens andre kilder nævner
25 ekspertudvalg, 9 rådgivende udvalg og 14 komiteer - med en epokegørende ide.

Selvom det reelt var dokumentformater, som udvalg, grupper og komiteer skulle se på, så var det jo reelt de funktionaliteter som et givet dokumentformat gjorde mulige, som brugerne var interesserede i, lød argumentationen.

OOXML Very, Very Strict tillod eksempelvis lagring af 3D holografi og gjorde dermed 3D holografi-funktionalitet mulig i dokumenter.

Derfor besluttede den Koordinerende Komite for Dokumentstandarder at etablere et storstilet nationalt projekt, der een gang for alle på videnskabelig vis skulle vurdere hvilket dokumentformat, der var bedst for brugerne.

Alle offentlige dokumenter skulle gemmes i de 4 forskellige dokumentformater, som kæmpede om at komme med på listen: ODF, OOXML, GOOX og ASCII.

(ASCII-formatet var kommet med, da de mange arbejdsgrupper, komiteer og rådgivende udvalg efterhånden producerede en stor andel af Danmarks dokumenter.)

Hver eneste arbejdsfunktion i det offentlige skulle behandle sager i alle 4 dokumenttyper, så det kunne måles hvilket format, der var mest effektivt.
(Hvordan den måling foregik er for indviklet at komme ind på her. Der henvises til retorik-datalogen Peter Bogs doktorafhandling: "Måling af dokumentstandarders indflydelse på brugereffektivitet).

Ganske overraskende viste det store nationale projekt, at det var mest effektivt at anvende ASCII-formatet i 86 procent af alle arbejdsrutiner.

Projektets resultat blev af alle leverandører betragtet som totalt misvisende og derfor valgte udvalg og komiteer at se helt bort fra det nationale projekt, der havde løbet i 2 år og kostet et par milliarder kroner at gennemføre.

Danmark førende i retorisk datalogi
Retorik-datalogen Peter Bog fulgte da også sin afhandling op med en detaljeret gennemgang af usikkerheden i den oprindelige målemetode. Nu viste det sig, at ASCII-formatet formentlig slet ikke var det mest effektive at anvende i forskellige kontoropgaver.

Den slags arbejde har placeret Danmark helt i top, når det gælder retorisk datalogi.

Siden den danske B109-beslutning havde it-folk interesseret fulgt med i diskussionen om især dokumentstandarder.

Der blev fremelsket en helt særlig retorisk disciplin, hvor fortolkning af udvalgsrapporter og komiteers anbefalinger blev finpudset til det yderste, så selv biord og tegnsætning kunne skabe mulighed for debat.

Et eller andet sted, dybt begravet i de mange indlæg på diverse debatfora og mange dokumenter, lå der glimt af teknisk indsigt, men danske it-folk lærte, at det ikke var vigtigt.

Det var politisk argumentation og retoriske tricks, som viste vejen for it i Danmark.

Universiteterne tog den indsigt til sig og oprettede fag som retorisk datalogi og datalogisk retorik. Fag, hvor studerende lærte at vride og vende politiske argumenter ud af tekniske specifikationer.

Et helt enestående dansk bidrag til datalogien.

Selvom Danmark gik glip af terabit-net-revolutionen, 3D holografien, de transportable supercomputere og robot-industrien, så kan Danmark bryste sig af at være førende indenfor retorisk datalogi.

Respekt blandt bureaukrater
Den egenskab har vakt behørig opsigt i udlandet.

Selv i det britiske embedsmandsapparat er der beundring for den danske retoriske datalogi.

"Hvis vi virkelig ønsker at få undersøgt en it-mæssig problemstilling til bunds uden at drage forhastede konklusioner og sikre, at alle parter i den pågældende sag høres i en konsultativ og åben dialog, hvor interessenterne kan være garanteret en upartisk sagsgennemgang, så vælger vi altid en dansk model. Helst med danske udvalgsformænd," siger Sir Humphrey Appleby dybt inde i den britiske centraladministration.

Er det, når I ønsker at sylte en sag?

"Nej, uha nej, det er ikke et spørgsmål om ikke at træffe en beslutning, det er et spørgsmål om at få alle facetter i komplicerede problemstillinger, der involverer tekniske, politiske, organisatoriske, sociologiske,ideologiske, filosofiske, filologiske, teleologiske..., logiske og ulogiske, etiske, moralske..., overvejelser med i en velafbalanceret og moden beslutningsproces, der tager de behørige interessenters interesser og almenvellets almene velfærd med i udkastet til en rådgivende note om en eventuel kommende beslutning," siger Sir Humphrey.

Beslutning i næste måned
Ifølge planen træffes Den Endelige Afgørelse om hvilke dokumentstandarder der kan anvendes i den offentlige sektor i næste måned, når rapporten "Den Endelige Afgørelse" udgives af den Koordinerende Komite for Dokumentstandarder.

Ifølge Computerworlds oplysninger foregår der dog intense forhandlinger om selve titlen på rapporten. Det forlyder fra anonyme kilder, at titlen ændres til "Den næsten Endelige Afgørelse" eller "Den Endelige Afgørelse - måske".