BLOG: Det blev en dag rundt i Cloud Computing økosystemet. Fra det at skabe forretningsværdi over infrastruktur til interoperabilitet og åbne standarder.
<hype> Cloud Computing will be the biggest change to IT since the rise of the Web </hype>
Men for at det vil ske er vi nødt til at skabe og arbejde med åbne standarder, og lade alle interessenter bidrage (Dough Tidwell/IBM).
I et øredøvende høj niveau indledte Red Hot Chilli Peppers med "Give It Away Now" den første keynote på CloudExpo 2011 - dog desværre på digital form. Taleren var Dell's President Steve Schuckenbrock og keynoten handlede overordnet set om at levere den rigtige forretningsværdi fra dag et, ud fra sloganet:
"Delivering real businness value in the age of Yes, Now!"
Ifølge Schuckenbrock står vi over for et af de største fundamentale skift i måden, hvorpå vi driver IT, og med "Yes, Now" menes "Her og nu - og kun når der er brug for det". Det blev, selvfølgelig fristes man til at sige, eksemplificeret af, hvordan Dell ser sig selv i netop dette spil. En af de største nyheder, for undertegnede, er at Dell investerer heftigt (>1 Billion dollars) i Cloud infrastruktur. Herunder opbygning af 10 data centre, Solutions Centers strøget ud over den ganske planet, samt et R&D Center i Irland. Hele setuppet skal servicere kunderne i forhold til at hoste private og offentlige cloudløsninger.
"Definitionen på Cloud Computing"
Keynoten gik mere eller mindre over i en "General Session", som var alt andet end "General". Det var Microsoft Principal Architect Bill Zack, der under overskriften "Patterns For Cloud Computing" bl.a. hev publikum igennem en tur i Windows Azures arkitektur. Han var efter manges mening nok en tand for teknisk - der var en del, der forlod sesssionen undervejs.
Med afsæt i "The National Institute of Standards for Cloud Computing Model" indkredsede Zack de egentlige bestanddele i Cloud Computing. En model bestående af:
Således klædt på med en fælles forståelse af størrelsen "Cloud Computing" i bred forstand, blev sessionen afsluttet med designmønstre (eller karakteristikker), der er gennemgående i forhold til Cloud løsninger:
1. Scale: Cloud anvendes for skalering 2. Compute: Cloud anvendes for parallel beregning 3. Storage: Cloud anvendes for distribueret persistering af data 4. Communications: Cloud anvender kommunikation gennem "trusted boundaries" anvendelse Servicebus.
"Migrering af eksisterende applikationer"
Sessionen "Cloud Migrations - Getting Existing Apps into the Cloud" var et eksempel på en session, hvor man lidt sad med fornemmelsen af, at der skulle sælges noget. Og det skulle der så også. Vi skulle dog helt frem til slutningen af sessionen førend produktet "DynaCenter" fra RaceMi Inc. blev fremhævet, som noget af svaret på, hvordan man "nemt migrerer" og håndterer de problemstillinger sessionen handlede om. Retfærdigvis skal det siges, at der var en del gode generelle overvejelser om migrering af applikationer. Bl.a. applikationsanalyse i forhold til kompleksitet, sikkerhed og performance.
"GovCloud"
Den amerikanske regering har formuleret en "Cloud First Policy". Og skal man tro speakeren Kevin L. Jackson til sessionen "The Economic Impact of GovCloud on IT", er der mange penge at tjene der. I US er der tale om billioner af dollars. Ud af et IT budget på 80 billioner dollars skal 30 billioner af disse bruges på Cloud løsninger (eDiscovery, GIS, geospartial, health Information, Smart Grid, SOA Unified Commuinication, Virtualization). Ud over US, er Sydkorea og Columbia (!) i gang med lignende projekter, og tendensen spreder sig.
Når man således tænker på, at teknologier fra US på et eller andet tidspunkt også slår igennem på den hjemlige bane kunne man godt forestille sig, at det kunne svare sig at opruste kompetencemæssigt og teknologimæssigt, hvis man vil være med på vognen.
Med udsagn som "If your not runnning now you loose your opportunities." og "If you don't have a stragegy in place you are way behind" var der vist ingen i lokalet, der var i tvivl - man skal kende sin besøgstid.
Interoperabilitet og Portabilitet
En (dejlig) nørdet omgang: En hurtig gennemgang af agendaen, og derefter i gang med demoen, som stort set varede resten af sessionen. Emnet for sessionen "Writing portable, interoperable cloud app" synes ellers at være noget af en udfordring, og man kan spørge sig selv; giver det mening at designe en cloudløsning, der f.eks tilgodeser vendor lock-in?
Ikke desto mindre var det bl.a disse problemstillinger Dough Tidwell fra IBM præsenterede. Med afsæt i føromtalte demo, viste han eksempler på en løsning, der kørte på bl.a. Amazone S3 og Nirvanix cloud centre, og var basereret på åbne frameworks som SimpleCloud og Apache Libcloud.
Jeg behøver ikke nævne, at man har arbejdet med cloud indenfor det offentlige i USA i flere år. Ellers vil en hurtig Google-søgning give masser af information. England har også arbejdet målrettet imod cloud computing i flere år og meddelte i januar, at man forventer 50% af alle offentlige IT-indkøb være indenfor cloud computing allerede i 2015. Men EU bevæger sig også hurtigt nu.
Cloud er det første rigtig store skifte siden internettet. Uanset om du du sælger software licenser eller sko i en fysisk butik, så kommer cloud computing snart til at påvirke dig.
Jeg er træt af, at vi ikke kommer videre. Hver eneste gang nogen næver "cloud computing" kommer der nøjagtigt de samme kommentarer som for flere år siden.
Jeg er særligt træt af de uendelige "Cloud ødelægger sikkerheden" indlæg, der ødelægger enhver relevant diskussion om cloud. Faktisk mener jeg som sikkerhedsmand, at det meste hypede ved cloud computing er, at "cloud er usikkert". Hvis bare man havde kaldt cloud computing for "self-service computing", så havde diskussionen været et helt andet sted i dag.
Morten Vittrup Graversen er blandt andet Certified Enterprise Architect og teknisk projektleder. Han har arbejdet med stort set alle aspekter omkring Microsoft-teknologi-stakken de sidste to årtier, og arbejder i dag som løsningsarkitekt hos Visma Sirius.
Har siden 2009 nøje fulgt udviklingen omkring cloud-teknologierne og er som virksomhedens specialist indenfor cloud computing en af de drivende kræfter i Visma Sirius Cloud vTeam.
Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.
Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.