Mit valg af sessions idag er tematiseret. Vinklen på temaet for de udvalgte sessioner i dagens blog handler om dels infrastruktur løsninger der kører "On-premises" (underforstået "Private Clouds"), dels infrastruktur løsninger der afvikles som "Public Clouds".
"When you step into one, you have seen them all" Analogien
Jeg har aldrig før været til en session hvor der blev kastet med hamburgers, men vi er jo også i Guds eget land, så alt kan tilsyneladende ske.
Således handlede sessionen "Your Cloud, Your Way", om sikkerhed og konsistens. Og det er her burgeren kommer ind i billedet; Analogien er at burgeren kan betragtes som en Cloud service der indeholder alt og altid vil indeholde de samme ingredienser; lige fra síkkerhed, storage til netværk etc. Det skaber konsistens - og så er den portabel (det var her den blev kastet ud blandt publikum). Set fra kundens synspunkt er det ud fra Burger King analogien at "..When you step into one, you have seen them all".
Således havde taleren Freeman kridtet banen op for en gennemgang af hvorledes firmaet MyCroft anvender dels egen Cloud Fabric løsning, dels CA's AppLogic til at opbygge og designe en Private Cloud infrastruktur ud fra devisen "Build It Once - Deploy Often". I bedste peg-og-klik stil kan løsningen ud fra et katalog bestående af komponenter (virtuelle databaseserver, applikationsserver etc. som er præ-konfigureret), designe en virtuel infrastruktur. Det må jeg have en demo af en af dagene.
Hvad skal der på? Fart på!
Der er rigtig mange sessioner som generelt handler om Private Cloud versus Public Cloud løsninger. Jeg synes ikke der endnu er det helt store udbud i Danmark, faktisk kun NNIT's bud på en sådan, såvidt jeg er orienteret?
Og inden jeg kaster mig over hvori forskellen ligger (om nogen) så skal der som bekendt noget stål til at drive værket.
Det havde Oracles Vice President for Product Marketing et par bud på i sessionen "From Consolidation to Enterprise Private PaaS". Under navnet "Engineered System" har Oracle designet 2 fysiske server konfigurationer som kan danne grundlaget for et privat virtuelt PaaS miljø, og kan skaleres ud efter behov; Oracle ExaData Database er den ene, og som navnet antyder adresserer den storage. Oracle ExaLogic Elastic Cloud er den anden model i produktlinjen, og adresserer applikationslaget i den private sky. Jeg skal ikke trætte med specifikationerne her, men det er nogle heftige tal der diskes op med. Det gør sig formentligt også gældende når spørgsmålet kommer til prisen. Da der fra salen kom spørgsmål om hvad det koster og om det overhovedet kunne betale sig, kom der ikke noget entydigt svar.
Det andet bud på en løsning kommer fra det nygifte par; Dell og VMware (sådan blev det faktisk annonceret). I en ren marketingspræsentation blev Dells bud på hardware til understøttelse af den private sky "vist" frem, nemlig vStart 100 - igen en kraftig platform til virtualisering. Herefter tog VMware over med en marketingspræsentation af deres vCloud koncept.
For begge præsentationers vedkommende var der mange slides med flotte figurer og mange tal; SlideWare når det er bedst!
Indrømmet - jeg står helt af når der går for meget marketingssnak i den! Jeg må ved lejlighed besøge leverandør standende og se løsningerne med egne øjne, det må give et bedre indblik, måske parolen "Show It - Don't Tell It!" kunne have været på sin plads her!
Private versus Public Cloud
Jeg har noteret mig, at det er et gennemgående træk, at der i mange af sessionerne præsenteres en slide som viser Private Clouds over for Public Clouds. Og så er der den udvidede udgave hvor der vises en hybrid af disse.
Nogle af punkterne jeg har noteret mig er (ikke udtømmende):
Private Cloud: - Dyrere at deploye til - Større grad af kontrol, compliance og sikkerhed (data loss, hacking etc.) - Viden om hvor tingene fysisk befinder sig - Større sikkerhed for tilgængelighed og konsistens - Fuldt administrerbart - Authentifikation, autorisation, provisioning og fuld rollestyring, logging og audit bag firewall.
Public: - Billigere at vedligeholde og deploye - Ingen kontrol over hvor data befinder sig - Lavere kontrol i forhold til beskyttelse i forhold til hacking, data loss, trafikbelastninger (tænk Amazon og Sony) - Fleksibel i forhold til hurtig skalering - Ikke (lige) så stor garanti for tilgængelighed og konsistens. - Besparende i forhold til eliminering af behovet for eget datacenter - Besparende i forhold til teknisk personale
Så konklusionen må mere eller mindre være at der i forhold til den fysiske infrastruktur ikke er den store forskel, men at forskellen måske snarere ligger i den governance der omkranser løsningsmodellerne.
Gammel vin på nye flasker
Når vi taler Enterprise arkitektur er vi bl.a skolet til at skulle tage de holistiske briller på og anskue det hele oppe fra "helikopteren". Derfor var det rigtigt forfriskende at afslutte dagen med en sessionen " Architecting the Cloud: How Enterprise Architects should think about Cloud Computing".
Sessionen startede med spørgsmålet: "Hvor mange har undgået et salgspitch?" Det var der ingen der havde. Pointen med spørgsmålet er at der foregår rigtigt meget "Vendor Spin" for nu at blive i terminologien; med andre ord; nye termer for teknologier der i virkeligheden har mange år på bagen og er velkendte for de fleste.
Ud fra sloganet "Cutting Through The Hype!" bør man grundlæggende prøve at se på hvilke forretningsbehov Cloud teknologien bedst addresserer. I det hele taget stille sig selv spørgsmålet om Cloud teknologien overhovedet hænger sammen med den formulerede IT strategi. Og når man dertil, kan man passende opveje pros og kons i forhold til alternativerne, og kigge på om Cloud teknologien passer ind i den governance der måtte eksistere. Den sang har jeg vist hørt før?
Slutteligt, blev der præsenteret et bud på en EA Cloud model, men den fortjener sin egen særskilte posting som kommer i nær fremtid - og den fylder ikke mere end 4 slides tør jeg godt love
Kunne du uddybe lidt på "Større grad af kontrol, compliance og sikkerhed (data loss, hacking etc.)" ved private clouds, da det undrer mig lidt.. ofte vil disse jo "blot" være beskyttet bag en firewall eller måske flere.. men har ikke den hard candy sikkerhed (ikke dem jeg kender) som f.eks. Googles cloud?
Det der menes, er at ved at du i praksis har boksen stående i din egen stue har du fuldstændig kontrol over den, modsat når den "ligger i skyen" - men der ligger også en del menneskelig psykologi i det tror jeg.
Min personlige holdning er at det overses at de firmaer der udbyder Cloud services (MS, Google, Amazon etc) investerer heftigt i de nyeste sikkerheds-teknologier og processer - de vil højest sandsynlig have et større sikkerhedsniveau end de fleste virksomheder nogensinde opnår.
Jeg behøver ikke nævne, at man har arbejdet med cloud indenfor det offentlige i USA i flere år. Ellers vil en hurtig Google-søgning give masser af information. England har også arbejdet målrettet imod cloud computing i flere år og meddelte i januar, at man forventer 50% af alle offentlige IT-indkøb være indenfor cloud computing allerede i 2015. Men EU bevæger sig også hurtigt nu.
Cloud er det første rigtig store skifte siden internettet. Uanset om du du sælger software licenser eller sko i en fysisk butik, så kommer cloud computing snart til at påvirke dig.
Jeg er træt af, at vi ikke kommer videre. Hver eneste gang nogen næver "cloud computing" kommer der nøjagtigt de samme kommentarer som for flere år siden.
Jeg er særligt træt af de uendelige "Cloud ødelægger sikkerheden" indlæg, der ødelægger enhver relevant diskussion om cloud. Faktisk mener jeg som sikkerhedsmand, at det meste hypede ved cloud computing er, at "cloud er usikkert". Hvis bare man havde kaldt cloud computing for "self-service computing", så havde diskussionen været et helt andet sted i dag.
Morten Vittrup Graversen er blandt andet Certified Enterprise Architect og teknisk projektleder. Han har arbejdet med stort set alle aspekter omkring Microsoft-teknologi-stakken de sidste to årtier, og arbejder i dag som løsningsarkitekt hos Visma Sirius.
Har siden 2009 nøje fulgt udviklingen omkring cloud-teknologierne og er som virksomhedens specialist indenfor cloud computing en af de drivende kræfter i Visma Sirius Cloud vTeam.
Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.
Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.