Hvordan ser en sky egentlig ud?

BLOG: Cloud computing er ikke magi, det er helt normale it-systemer, der bruger strøm. It-systemer fejler engang imellem, men de enkelte komponenter kan selvfølgelig både defineres og vurderes.
Så hvilke komponenter indgår der egentlig i en Sky ?
Skrevet i Cloud Computing


Publiceret d. 16. december 2009 kl. 10.35 | Antal kommentarer (3)


 
ANNONCE:
En bedre forståelse af hvad cloud computing egentlig er, er kritisk for at kunne forholdet sig til fænomenet.
Grundelementerne bag en sky består af:

Hardware
Man starter selvfølgelig med en masse hardware, der kan køre kundernes applikationer.
Hardwaren placeres i datacentre, hvor de skal sikres som alle andre it-systemer. Netværk som routere, switche og load balancere med stor båndbredde. Internt i skyerne taler vi 10 til 100 Gbit, der arbejdes imod 1Tbit internt. Storage i petabyte-klassen er almindelig standard i åbne/public skyer.

I en lukket/privat sky kan der være så lidt som en maskine eller to per sky, men i de store åbne skyer taler vi selvfølgelig om 100.000vis af fysiske servere i hvert datacenter.

Virtualisering
Ovenpå hardwaren lægges normalt et lag virtualisering, så flere opgaver kan køre samtidigt på den samme hardware. Det er typisk Xen (f.eks. hos Amazon), VMware ESXi eller Microsoft Hyper-V.

Virtualisering er dog ikke nødvendigt for en løsning kan kaldes cloud, f.eks bruger Google og Salesforce ikke virtualisering.

Automatisering
Oven på virtualiseringen lægges flere lag af automatisering, så de tusindvis af servere kan administreres af meget få fysiske personer. Automatisering inden for Cloud dækker bl.a.
- provisionering (oprettelse og konfiguration af nye servere få minutter efter en bruger bestiller nye virtuelle maskiner,
- workflow automatisering (automatisk godkendelse eller afslag på server requests, f.eks. afhængig af en brugers rolle, automatisk eskalering til overordnede hvis brugeren ikke har tilstrækkelige rettigheder osv)
- patch og release management, osv, osv.

Betaling
Et af de kritiske elementer i cloud computing er betalingen for det faktiske forbrug af ressourcer, f.eks. mængden af RAM man reserverer eller mængden af udadgående trafik man generere.
Betalingssystemer sikrer automatisk fakturering, både for intern afregning i lukkede skyer og for granuleret betaling for forbruget i de åbne skyer.

Selvbetjening
Ovenpå lægges en portal, så brugerne f.eks. selv kan logge ind og oprette nye virtuelle maskiner.

Så kort sagt: en typisk sky består af hardware + virtualisering + automatisering + betalingssystemer + selvbetjeningsportal.

Lettere sagt...
Det lyder let, men det er det langt fra. Hver enkelt Cloud leverandør har udviklet deres egen løsning, og i praksis er der derfor meget stor forskel på de enkelte løsninger.
Man må derfor vurdere den enkelte leverandør imod den specifikke data/applikation/proces man overvejer at lægge ud i en specifikke sky.


Note: inspiration til dette indlæg kommer fra Cloudbzz bloggen. Tak til John Treadway.

Kommentarer til blogindlæg



Hej Carsten

Jeg synes at det er en rigtig god beskrivelse du giver af elementerne i en Cloud (sky), men er efter min mening for teknisk og for fokuseret på serverkapacitet.

Cloud Computing er efter min mening (og mange andres) blot et betegnelse for alle de begreber vi har haft gennem de seneste år såsom SAAS, PAAS, ASP-løsninger osv. Altså begreber der alle dækker over at få leveret sine IT-løsninger/ydelser som services hvor man typisk betaler for det man bruger i både opad- og nedadgående retning. Cloud Computing er derfor en forretningmodel og ikke teknik, men der er naturligvis teknik bag leverancen.

Hvis man udelukkende holdte sig til din beskrivelse, så ville en ydelse som f.eks. remote backup og remote storage ikke falde ind under dette da man ikke benytter de virtualiseringsteknologier som du beskriver. Ligeledes beskriver du automatiserede clouds som typisk/ofte henvender til slutbrugere eller meget små kunder hvor der er behov for selvbetjening og betalingssystemer. I Netgroup som jeg repræsenterer har vi mange cloud-løsninger, men som er dedikerede til større kunder som ikke har behov for dette.

Så min generelle indvending er nok a man skal passe meget på med at definere cloud computing som teknik da man hurtigt afgrænser hvilke løsninger der er så tæller med. Hvis man derimod benytter ovenstående forretningsmæssige (og meget forkortede) definition rammer man dem alle og kan så teknisk definere de forskellige løsninger i undergrupper.

Hej Jesper

Tak for de gode kommentare!
Jeg er selvfølgelig helt enig i at cloud computing ikke er teknik, du kan se min definition, som jeg håber du vil kommentere på, her: http://www.computerworld.dk/blog/cloud/2013 . Så indlægget her skal selvfølgelig læses i forbindelse med definitionen.

Mht til automatisering vil jeg tro at i også bruger automatisering i stor stil når i leverer cloud-løsninger, ikke?
Hvis i f.eks. manuelt skal godkende, oprette og konfigurere maskiner hver gang en kunde opretter en ny virtuel maskine, så tror jeg i får svært ved at konkurrere imod andre cloud-leverandører.


Hej Carsten

Beklager det sene svar og godt nytår.

Har læst din definition og er meget enig. Jeg ville måske fjerne at de er løsninger leveret via internettet som står i starten da du alligevel senere skriver at det ikke nødvendigvis er via nettet.

Og jo, vi har naturligvis en masse automatik. Men i mange af vores løsninger er det typisk private clouds som omhandler rimelig komplekse løsninger der skræddersyes til den enkelte kunde.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Cloud Computing


Jeg behøver ikke nævne, at man har arbejdet med cloud indenfor det offentlige i USA i flere år. Ellers vil en hurtig Google-søgning give masser af information.
England har også arbejdet målrettet imod cloud computing i flere år og meddelte i januar, at man forventer 50% af alle offentlige IT-indkøb være indenfor cloud computing allerede i 2015.
Men EU bevæger sig også hurtigt nu.
6. februar 2012 kl. 09.55 | læs »



Cloud er det første rigtig store skifte siden internettet. Uanset om du du sælger software licenser eller sko i en fysisk butik, så kommer cloud computing snart til at påvirke dig.
26. oktober 2011 kl. 11.12 | læs »



Jeg er træt af, at vi ikke kommer videre. Hver eneste gang nogen næver "cloud computing" kommer der nøjagtigt de samme kommentarer som for flere år siden.

Jeg er særligt træt af de uendelige "Cloud ødelægger sikkerheden" indlæg, der ødelægger enhver relevant diskussion om cloud.
Faktisk mener jeg som sikkerhedsmand, at det meste hypede ved cloud computing er, at "cloud er usikkert". Hvis bare man havde kaldt cloud computing for "self-service computing", så havde diskussionen været et helt andet sted i dag.
20. oktober 2011 kl. 10.40 | læs »



CloudExpo 2011 er slut. Det har været nogle begivenhedsrige dage, pakket med rigtig mange sessioner.
10. juni 2011 kl. 00.33 | læs »



"Saas Is Where You Make Your Money" - "PaaS is where you spend it"
9. juni 2011 kl. 02.55 | læs »








Carsten Jørgensen (3)
Carsten Jørgensen er bl.a. CISSP, CISA og CISM. Han har beskæftiget sig med sikkerhed på fuld tid siden 1999 og arbejder i dag som it-sikkerhedschef i Falck.

I sin fritid driver han hjemmesiderne CloudSecurity.dk og ComputerForensics.dk. Carsten er facilitator for Dansk-IT's kompetancenetværk for Cloud Computing og virtualisering, han underviser i it-sikkerhed på DIKU.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.