Cloud computing betyder flere ting - afhængig af hvem du er

BLOG: Der er forskel på hvordan en sky ser ud, afhængig af om du er slutbruger, cloud-leverandør, eller hvis du skal bruge en cloud-løsning i din organisation.

Her er sidste del af definitionen på cloud computing.
Skrevet i Cloud Computing


Publiceret d. 15. januar 2010 kl. 01.10 | Antal kommentarer (1)


 
ANNONCE:
En fast, fælles definition af cloud computing er egentlig ikke så vigtig, vi bruger jo f.eks. alle sammen internettet uden det er officielt defineret. Men her er sidste del af mit oplæg til at sikre vi taler om det samme, når vi diskuterer cloud computing.

1. Alt på Internettet er cloud
For almindelige slutbrugere er definitionen på cloud computing "computere på Internettet", dvs. alle it-systemer, der bruger Internettet, ses som cloud. Men hvis man på nogen måde ønsker at kunne vurdere en cloud-løsning, så er det nødvendigt at vide mere om, hvad cloud computing egentlig er, og hvordan cloud computing adskiller sig fra andre it-systemer på Internettet.

2. Cloud er hardware og software
For en cloud-udbyder består en cloud af en masse hardware i datacentre. Ovenpå lægges et lag virtualisering så flere opgaver kan køre samtidig på den samme hardware. Oven på virtualiseringen lægges flere lag af automatisering, så serverne kan administreres af meget få fysiske personer.

Dertil kommer betalingssystemer, der sikrer automatisk fakturering, både for intern afregning i lukkede skyer og for granuleret betaling for forbruget i de åbne skyer. Øverst lægges en portal, så brugerne f.eks. selv kan logge ind og oprette nye virtuelle maskiner.

Så kort sagt: en typisk sky set fra leverandørens side består af hardware + virtualisering + automatisering + betalingssystemer + selvbetjeningsportal.


3. Cloud er infrastruktur, platform eller applikationer - leveret som tjenester
En virksomhed modtager cloud tjenester igennem 3 fundamentale tjenestemodeller, modellerne bygger oven på hinanden :

Infrastruktur som en tjeneste (IaaS)
Platform som en tjenste (PaaS)
Software som en tjenste (SaaS
Cloud_Computing_stabel
Cloud Infrastruktur som en Tjeneste (IaaS)
Her flyttes en række opgaver, som system administratorerne normalt udfører, ud i skyen:
IaaS-leverandøren tilbyder kunderne netværk (routere, load balancing, firewalls, servere etc.), hosting, storage, regnekraft og andre fundamentale computer ressourcer.

IaaS-kunden kontrollerer selv operativ systemer og hvilke applikationer der skal køre på de lejede infrastruktur komponenter. I nogle tilfælde har kunden dog også mulighed for selv at kontrollerer, typisk begrænsede, dele af infrastrukturen, f.eks. firewall-regler for egne systemer.

Cloud Platform som en tjeneste (PaaS)
Her flyttes operativsystemer og en række grundapplikationer, som databaseservere, ud i skyen. Dette giver - særligt udviklere - mulighed for at gøre applikationer tilgængelige for slutbrugerne.
PaaS-leverandøren stiller både infrastruktur og operativ systemer til rådighed. Kunderne får derved mulighed for udvikle og/eller deploye egne applikationer på de lejede operativ systemer med tilhørende servere.

Paas-kunden kontrollerer kun egne applikationer. I nogle tilfælde kan kunden dog også kontrollere (typisk begrænsede) dele af konfigurationen af infrastruktur og de operativ systemer som kunden benytter.

Cloud Software som en Tjeneste (SaaS)
SaaS-løsninger er rettet imod slutbrugerne. Cloud-leverandøren stiller her specifikke applikationer, der ofte er tilgængelige via tynde klienter - typisk webbrowsere, til rådighed for slutbrugerne.

Cloud-leverandøren kontrollerer infrastruktur, platform og applikationen og kunden har normalt ingen kontrol over nogen af de underliggende systemer. Alle systemer, fra netværk over operativ system til applikationen administreres og ejes af leverandøren. Der kan dog være begrænsede muligheder for bruger specifikke konfigurationer i nogle applikationer.

Forstå forholdet - og afhængighederne
Der findes mange andre *aaS Cloud tjenester, men de er 'bare' undergrupper:

"Storage as a Service" er en undergruppe til Iaas (infrastruktur), "Database as as Service" er en undergruppe til PaaS (platform), "Security as a Service", f.eks. er "Sårbarhedsscanninger som en Tjeneste" en SaaS undergruppe (software).

Øverst har vi leverancemodellerne, der giver adgang til tjenesterne. Det giver tilsammen drifts- og leverancemodellen cloud computing:
loud Computing er en drifts- og leverancemodel

Kommentarer til blogindlæg



Udmærket *aaS oversigt! Meget overskueligt og viser også, at det med at trække på service fra "skyen" involverer mange elementer og overvejelser... Kunne man egentlig ikke tænke sig - hvis man nu var lidt konservativ og ikke brød sig om at kaste data ud i "skyen" - at en virksomheds IT-organisation kunne gøre brug af nogle af de samme termer for de ydelser, som de stiller til rådighed for brugerne? På den måde kunne IT-afdelingen klart og tydeligt kommunikere, hvad der reelt leveres. Samtidigt baner det vejen for datacenterets metamorfose fra den fysisk begrænsede maskinstue til det virtuelle datacenter, hvor forældede teknologiske barrierer ikke længere nødvendiggør, at hardware låses og dedikeres til forud definerede opgaver. Det er denne mangel på fysiske koblinger, som Cloud-udbyderne trækker på for at kunne opnå de optimerede driftscenarier, der ligger til grund for deres markant lavere omkostningsniveau pr. server/bruger/GB data m.v. Man kan jo godt være lidt enig med Gartner i, at virksomhedernes IT-afdeling er en truet dyreart ift. Cloud Computing's fremmarch - medmindre den interne IT-organisation kan tilbyde de samme services til næsten samme pris; men uden at flytte data ud i en for forretningsejerne udefinerbar "sky". Men for at det kan lade sig gøre, så må den enkelte IT-afdeling gøre op med maskinstuens begrænsninger og tilegne sig "cloud" færdigheder. Og "presto" - virksomhedens virtuelle datacenter er født...

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Cloud Computing


Jeg behøver ikke nævne, at man har arbejdet med cloud indenfor det offentlige i USA i flere år. Ellers vil en hurtig Google-søgning give masser af information.
England har også arbejdet målrettet imod cloud computing i flere år og meddelte i januar, at man forventer 50% af alle offentlige IT-indkøb være indenfor cloud computing allerede i 2015.
Men EU bevæger sig også hurtigt nu.
6. februar 2012 kl. 09.55 | læs »



Cloud er det første rigtig store skifte siden internettet. Uanset om du du sælger software licenser eller sko i en fysisk butik, så kommer cloud computing snart til at påvirke dig.
26. oktober 2011 kl. 11.12 | læs »



Jeg er træt af, at vi ikke kommer videre. Hver eneste gang nogen næver "cloud computing" kommer der nøjagtigt de samme kommentarer som for flere år siden.

Jeg er særligt træt af de uendelige "Cloud ødelægger sikkerheden" indlæg, der ødelægger enhver relevant diskussion om cloud.
Faktisk mener jeg som sikkerhedsmand, at det meste hypede ved cloud computing er, at "cloud er usikkert". Hvis bare man havde kaldt cloud computing for "self-service computing", så havde diskussionen været et helt andet sted i dag.
20. oktober 2011 kl. 10.40 | læs »



CloudExpo 2011 er slut. Det har været nogle begivenhedsrige dage, pakket med rigtig mange sessioner.
10. juni 2011 kl. 00.33 | læs »



"Saas Is Where You Make Your Money" - "PaaS is where you spend it"
9. juni 2011 kl. 02.55 | læs »








Carsten Jørgensen (3)
Carsten Jørgensen er bl.a. CISSP, CISA og CISM. Han har beskæftiget sig med sikkerhed på fuld tid siden 1999 og arbejder i dag som it-sikkerhedschef i Falck.

I sin fritid driver han hjemmesiderne CloudSecurity.dk og ComputerForensics.dk. Carsten er facilitator for Dansk-IT's kompetancenetværk for Cloud Computing og virtualisering, han underviser i it-sikkerhed på DIKU.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.