Det er min erfaring, at kunderne får rigtig meget ud af de kvalitative tænkehøjt-test. For de fleste større virksomheder er det ikke et problem at få allokeret de ressourcer som det kræves at få et eksternt bureau til at håndtere selve testen inklusiv rekruttering, setup, afrapportering osv. Generelt er kvaliteten høj af de eksterne kvalitative tænkehøjttest og udbyttet i form af viden om løsningens udformning og brugernes reaktion på denne er oftes højt. Der er med andre ord god afkast af denne investering.
Desværre er der mindre projekter, hvor der ikke kan allokeres midler til brugertest, og det er ærgerligt.
Ultimo 2010 blev brugertest.nu frigivet og her er konceptet, at virksomhedens projektleder/usabilityansvarlig selv kan opsamle de rå videoer som testerne indspiller mens de prøver at løse de opgaver som der er stillet i forbindelse med testen. På den led kan der spares lidt på eksterne konsulenter til afrapportering og det er så ofte muligt at få knebet kvalitative brugertest i form af tænkehøjtforsøg ind i projektbudgettet, da der netop er et stort afkast af denne type brugertest.
Er det godt eller skidt at projektlederansvarlige samtidig skal evaluere på løsningen? Der bør vel være en eller anden snitflade til, hvem der tester. Typisk har testere som målsætning at finde så mange fejl som muligt, mens dette ikke altid er projektlederens primære mål i projektet. Dette kunne de godt skrive lidt mere om på brugertest.nu.
I den nuværende version får man som bruger blot tildelt en række testere, som ikke nødvendigvis er i målgruppen. Fint nok, hvis det er et mainstream consumer B2C websted, men ofte er det B2B sites, som skal testes, hvor det forventes at brugerne kender en smule til hvad der informeres om/sælges. I næste version ville det være cool, at man kunne invitere egne testere
Der er for få eksempler til beskrivelserne af opgaverne ved definitionen af testopgaverne. En menig projektleder ved typisk ikke i hvilken detaljegrad, som han/hun skal beskrive en opgave. I er eksperter - Giv dog nogle sigende eksempler, venner!
Ralf Molich har beskrevet hvordan en tænkehøjttest skal gennemløbes, men er det er anderledes med remotetesting (
What Happened to Remote Usability Testing? (PDF))? Uden at gøre det alt for akedemisk kunne det godt blive beskrevet hvordan "remote tænkehøjt" adskiller sig fra klassisk tænkehøjt og hvilke forbehold, som bør tages i den sammenhæng.
Alt i alt er det dog et godt værktøj på trods af, at det klart er inspireret af
usertesting.com har en berettigelse på det danske marked, da det har danske testere. Danske testere er så også lidt dyrere, men det kan sikkert findes i det fleste budgetter. Det er nok de interne ressoucer, der koster i den forbindelse.
Herfra et pøj pøj til brugertest.ikke.helt.end.nu, som angriber det danske marked på den helt rigtige måde et DIY-værktøj til de begavede webmestre.