Det er en af løsningsleverandørernes hovedregler at løsninger skal bygge på partnerskab mellem kunde og leverandører. Bedre løsninger, mere tilfredse kunder og effektive projekter!
Men er det nu hele sandheden?
Som jeg ser det, er det vigtigt at erkende at et mislykket projekt ved et tæt partnerskab oftest er mere katestrofalt for den ansvarlige hos kunden. De kan blive klandret for eksempelvis dårligt forarbejde, manglende branchekendskab, manglende projektledelse, dårlig kontrakthåndtering, mv.
Derfor er det selvfølgeligt interessant for leverandøren at få lagt ejerskabet overpå kunden eller få "kunden som partner", således at det gør mindst ligeså ondt på kunden som på leverandøren.
Disse partnerskaber gør det også svært at få dårlige cases frem i lyset. Det er sjældent, at en projektleder stiller sig frem og indirekte fortæller, at han/hun har valgt den forkerte leverandør og/eller den forkerte CMS platform. Dårlige cases dukker først frem når der skal skiftes system eller projektansvarlig.
Endelig er partnerskabet (for leverandøren) et vigtigt boldværk fra intern kritik hos kunden. Ved et partnerskab vil projektlederen være første naturlige boldværk mod kritik af system og løsning.
Styregruppen burde selvfølgelig kunne håndtere projekter på vej mod katastrofe, men oftest har de ikke informationer nok til at se dette før det er alt for sent. Oftest mangler der også mod til bare at lukke projektet ned.
Hvad kan vi gøre?
Jeg har ikke en gylden løsning, men et par forslag:
- Bedre, mere gennemsigtige kontrakter med bedre styringsværktøjer og klare konsekvenser for både løsningsleverandør og projektansvarlig
- Mindre deltagelse fra leverandørsiden i styregruppen - inviter leverandøren når det er nødvendigt
- En ændring af kulturen, således at projekter bare stoppes, hvis der ikke leveres det, som er aftalt
En større åbenhed om fejlslagne projekter ville selvfølgeligt være godt for alle.
Færre partnerskaber! Flere opgaver til de dygtigste leverandører!