Ubuntu 9.04 - Dagen efter ….

BLOG: MS/XP Pro får det allersidste kys! Da MAC/OS X er for lukket, Vista for ustabilt og MS/Windows 7 et for usikkert valg (når man som betalende crash test dummie på Windows Vista har fået for mange blå mærker), så er det tid til noget nyt.
Skrevet i CMS-Bloggen


Publiceret d. 10. november 2009 kl. 09.22 | Antal kommentarer (11)


 
ANNONCE:
Det er så nøjagtig en uge efter at et par stykker af os her skiftede fra Vista Business til Ubuntu 9.04.

BEMÆRK: Vi hoppede ikke på Ubuntu 9.10 grundet de mange rapporterede problemer. Vi har ikke overvejet at opgradere til Windows 7, da vi til tider har haft så store problemer med Vista Business, at vi ikke har tiltro til at disse problemer vil blive løst i overskuelig tid i Windows 7.

I får første uges erfaringer:

Både Windows Vista og Ubuntu 9.04 (desktop) fungerer godt, når der ikke er problemer, men når der så er problemer, kan de være svære at løse i begge styresystemer. Grundlæggende er det svært at løse i Ubuntu, fordi man som bruger skal til at sætte sig ind i hvordan systemet fungerer under overfladen. Det kræver tid og ressourcer. I Vista kan det være svært at løse, fordi at der ikke er mulighed for at komme ned i maskinrummet. Hvis motoren ikke fungerer, må man som bruger tage til takke med, hvad systemet leverer ud af boksen. Da jeg i begge systemer har oplevet at de ikke har fungeret som forventet, foretrækker jeg personligt at kunne arbejde mig mod en løsning.

Hurtige plusser og minusser med Ubuntu 9.04 efter uge 1:

6 Plusser:

- Subjektivt: Superflot grænseflade (har installeret Mac4Lin theme)
- Hurtigt og effektivt styresystem
- Nem installation
- Bruger kun 300 MB med kørende applikationer (hvilket betyder at vi ikke behøver nye bærbare)
- Bedre e-mail klienter end i Vista
- Gratis licenser


6 Minusser (når man kommer fra MS-produkt):

- Svært at få til at fungere med flere skærme
- Flashinstallationen driller alvorligt i Firefox
- Ikke brugervenligt i forhold til at installere programmer og gemme konfigurationer
- Skal bruge kommandolinje til mange småopgaver
- Kræver lidt tilvænning fra Vista
- Noget hardware (eksempelvis min skanner) kom ikke til at fungere så godt som på Vista.

Det er overraskende hvor mange ressourcer, man som bruger skal allokere til at få eksempelvis Adobe Flash til at fungere i Firefox. Det er en af de irritationsmomenter, der smadrer forestillingen om et professionelt og færdigt alternativ til Windows for de private brugere. Suk!

Samtidig finder man også ud af, at der er mange andre brugere, som heller ikke har forstået systemet til bunds og derfor poster mange fejlagtige løsningsforslag. Det betyder, at der skal bruges meget tid på at manøvrere til de rigtige sider for at løse et specifikt problem.

Alt i alt vurderes det pt. at Ubuntu er velegnet for to typer af brugere:

- Privatpersoner som interesserer sig for IT og har lidt god baggrundsviden og gå-på-mod

- Ansatte som har en IT-afdeling, der kan konfigurere det meste.

Som ansat uden særlige forkundskaber og med baggrund i MS-produkter skal de fleste brugere derudover nok forberede sig på lidt omstilling. Hvad jeg har hørt om Windows 7 kræver denne dog en tilvænding, der er i samme størrelsesorden!

Konklusion på Ubuntu efter uge 1:

Har brugt meget tid på konfiguration og har også måtte reinstallere en enkelt gang. Hvis det skulle omregnes til arbejdstid, så var det ikke en option. Derimod har vi lært systemet lidt bedre at kende og så er grænsefladen jo fantastisk hurtig og effektiv. Hellere arbejde med et system og lære det at kende, end at vente på Vista uden at have chancen for at løse det grundlæggende problem.

Objektivt set vurderer jeg efter 1. halvleg:

Ubuntu 9.04 (Desktop) vs Vista Business: 1 - 1

(Vi vender tilbage med en 2. halvleg)

Kommentarer til blogindlæg



Sjovt du siger at det er besværlig med Flash i FireFox ?!
jeg har installeret Flash i fire Ubuntu 9.04 hjemme og det har virket out-of-the-box uden det mindste consol-arbejde i nogen af dem!

Min mest problematiske Ubuntu-oplevelse har været opsætning af trådløs Canon-printer fordi der ikke findes en officiel driver til Linux

Sober og rationelt baseret vurdering af situationen :)

Jeg tilslutter mig fuldt og helt din beskrivelse af scenariet med tilvænning. Ligeledes din oplvelse med hensyn til problemløsning via internetsøgning; men giv tid, og så skal du bare se :) Netop adgangen til maskinrummet og den tilhørende community-drevne support har for mig været den fedeste oplevelse. Ja, man falder tit ned i et hul, man ikke aner hvordan man skal komme op af. Men så råber man på hjælp, og fluks hopper der een eller anden venligtsindet nørd ned i hullet og hjælper een op. Jeg kan anbefale LinuxQuestions.org - og så at man bruger lidt tid på at sætte sig ind i IRC og finde nogen gode kanaler samt lære basal netikette.

Sjovt nok har jeg heller ikke haft en negativ oplevelse med Flash + Firefox. Noget siger mig at du qua din status som ny bruger (just kommet ind med Windows-toget...) har taget en mindre heldig indgangsvinkel på installationen. Faktisk ville det være godt om du gav feedback til Flash-udviklerne omkring din oplevelse. Kun da kan de jo gøre noget ved sagen, så dem som kommer efter dig får en bedre oplevelse :)

Finn Haastrup skrev:Min mest problematiske Ubuntu-oplevelse har været opsætning af trådløs Canon-printer fordi der ikke findes en officiel driver til Linux


Canon fatter heller ikke noget med printere.
Jeg har Windows 7 64-bit, og overvejede en ny Canon farvelaser-printer, men kunne kun finde 32-bit drivers på deres website.
Da jeg spurgte deres telefonsupport om der fandtes en 64-bit driver, var svaret at jeg da bare kunne bruge 32-bit versionen i min 64-bit Windows.
Selvsagt valgte jeg en printer fra en anden fabrikant, den slags uvidenhed i supporten, kan jeg ikke bruge til noget.

Ok artikel, men synes måske du burde prøve windows 7 inden du kommer med for mange stikpiller til den.

Kræver tilvænning? Virkelig? Alt er som det plejer. Fra vista til windows 7 er der kun en ny taskbar, det taget 5 min at lære at kende.

Jeg er selv meget tilfreds med win7 efter at have været ved at gå amok over vista. Sikke noget skrammel...

Linux har jeg brugt rigeligt på studiet, det er ok, men ikke for mig (ok, nogle år siden, Red hat var navnet dengang).
Scripting i windows er først når jeg skal noget virkeligt sejt/svært, ikke for dagligdags brug/problemer.
Og så er der Powershell på windows, det overgår alle andre scriptsprog jeg nogensinde har set med flere størrelsesordner.

@Søren - tak for kommentaren!

Hvis du havde købt en bil, som:

- ustandseligt skulle på værksted
- som resulterede i en mængde reparationer uden at du havde indblik i hvad reparationerne gik ud på
- ikke kunne bruges, når det regnede

, ville du så gå ud og invistere i den ny model i samme mærke? Åbentbart!

Jeg kender salgstalen fra sidst. Denne gang venter vi på den dokumenterede succes før vi overvejer at skifte. Den får muligvis lov at køre i en virtuel boks under linux. Vi får se.

Med hensyn til tilvænding har jeg diskuteret det med andre i mit netværk som benytter Windows 7. Jeg har fuld tillid til deres evalueringer.

PS: Jeg skal ikke lave noget avanceret som 99% af alle andre brugere. Jeg skal bare have et stabilt, enkelt velfungerende OS .


Lars Pedersen skrev:
@Søren - tak for kommentaren!

Hvis du havde købt en bil, som:

- ustandseligt skulle på værksted
- som resulterede i en mængde reparationer uden at du havde indblik i hvad reparationerne gik ud på
- ikke kunne bruges, når det regnede

, ville du så gå ud og invistere i den ny model i samme mærke? Åbentbart!

Jeg kender salgstalen fra sidst. Denne gang venter vi på den dokumenterede succes før vi overvejer at skifte. Den får muligvis lov at køre i en virtuel boks under linux. Vi får se.

Med hensyn til tilvænding har jeg diskuteret det med andre i mit netværk som benytter Windows 7. Jeg har fuld tillid til deres evalueringer.

PS: Jeg skal ikke lave noget avanceret som 99% af alle andre brugere. Jeg skal bare have et stabilt, enkelt velfungerende OS .


Undskyld Lars, men du lyder rigtigt som en af de ny frelste! :)

Jeg vil lige sige at jeg har brugt Linux siden 1998. Og har brugt Windows som virtuel maskine under VMware samtidig. Jeg kan ikke mindes jeg har haft en blue screen of death fra W2K,XP og W7. Så jeg er af den overbevisning at ustabile Windows skyldes dårlige hardware eller drivere.

Til genegæld er Windows groet til og blevet langsommere og langsommere med tiden. Men det er så dejligt enkelt med virtuelle maskiner. Man har en grundinstallation og starter frisk op på den, når det sker. Det tager 5 min

Jeg bruger faktisk ikke Windows idag, det er måneder siden jeg har en tændt op. Jeg har de 3 versioner liggende i Suns VirtualBox idag.

Windows og Mac folk går meget op i farveladen. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke gør det, men det betyder mindre for mig. Det er funktionaliteten som betyder noget. Og med en rigtigt installeret Linux box har jeg meget større frihed end i de 2 andre systemer. Det er det som betyder noget for mig.

Når jeg starter en ny Ubuntu op, har jeg fundet en side med få gode råd som passer mig.

Selv om jeg ikke er newbies, er det en hurtig måde at tilpasse en Ubuntu maskine, til det man har brug for.

http://tuxgeek.me/ (...)

Nu er jeg musik glad "jazz" så har jeg installeret et gammelt program som hedder streamertuner. Jeg vil ikke remse hvad jeg ellers bruger her, for det er en ca. 30 programmer.

Jeg har en lille linux server som er færdig. Da jeg er "doven" har jeg installeret en SME-server. Hvis man kører den som standard er den meget let at have med at gøre. Jeg har sat mange af denne server op hos kunder som eller bruger Windows på maskinerne.

Jeg står for at skulle installere Ubuntu's server og oven på den lægger jeg eBox, som er en fuld administrator Web interface for den "dovne" linux bruger. Den er mindst lige så let at have med at gøre som Windows/Mac, og kan en frygtelig masse ting. Hele opsætningen er lavet af nogen unge spanier og jeg har prøvet den som virtuel maskine og det virker lovenden.

http://www.ebox-platform.com/

Herudover har jeg 2 små Linksys NSLU2 NAS som også kører Linux, de er flashed om. Den første er backup server(rsync) og står på en anden lokation. Og den anden bruger jeg som multimedie server. Ikke noget fancy som MS og Apple.

Det eneste der irritere mig ved denne OS kamp på ord er, når man blander usandheder ind i diskussionen. Og det sker hyppigere fra Windows siden, fordi de kender Linux så dårligt. Modsat de fleste Linux folk kender også Windows godt.

Jeg er så godt som Windows fri idag.

Jeg er stor fan af Ubuntu, men har på det seneste kastet mig over Linux Mint 7. Det er faktisk en Ubuntu + de ekstra ting man alligevel sidder og lægger på bagefter (hedder pakken stadig restricted-extras) f.eks. Flash, diverse mulitmedia codecs og MP3 support .. og er naturligvis i den nuværende udgave baseret på Ubuntu 9.04.

Peter Henriksen skrev:
Jeg er stor fan af Ubuntu, men har på det seneste kastet mig over Linux Mint 7.


Godt at vide :) Men jeg synes vi skal være forsigtige med at hive vores modige blog-skribent i alle mulige retninger med forslag til at prøve lige netop VORES yndlingsdistro. Lad i stedet manden få lidt fred til at prøve om isen holder... Og jeg har megen forståelse for hans valg af lige netop Ubuntu; bag distributionen står der en organisation, man bør regne med. Canonical ledes af Mark Shuttleworth, som ikke alene er rasende rig, men osse forstår at drive en ordentlig biks. Her er der styr på forretningen, der er gratis balloner til børnene (nåja, så gratis CD'er til freeloaderne da...), produktkvaliteten er generelt høj og betjeningen fejler ikke noget. Det indgyder tillid, og jeg kan som sagt godt følge Lars.

Jeg ser frem til at læse om 2. halvleg :)

Lars Pedersen skrev:
@Søren - tak for kommentaren!

Hvis du havde købt en bil, som:

- ustandseligt skulle på værksted
- som resulterede i en mængde reparationer uden at du havde indblik i hvad reparationerne gik ud på
- ikke kunne bruges, når det regnede

, ville du så gå ud og invistere i den ny model i samme mærke? Åbentbart!

Jeg kender salgstalen fra sidst. Denne gang venter vi på den dokumenterede succes før vi overvejer at skifte. Den får muligvis lov at køre i en virtuel boks under linux. Vi får se.

Med hensyn til tilvænding har jeg diskuteret det med andre i mit netværk som benytter Windows 7. Jeg har fuld tillid til deres evalueringer.

PS: Jeg skal ikke lave noget avanceret som 99% af alle andre brugere. Jeg skal bare have et stabilt, enkelt velfungerende OS .


Jeg vil opfordre dig til at se indad - for selvom vista har sine minusser - dets hardware krav værende det største (alle andre småting blev rette med servicepack1), er det klippestabilt og faktisk er rigtigt godt os.
Det er bare som om at det er blevet moderne at sige det er noget lort der ikke virker, for "det er det jo".
Kan iøvrigt fortælle at min win 7 opgradering på den sidste uge har givet mig flere problemer end vista har på de sidste 2 år, og ubuntu for mig er komplet ubrugeligt.
Men sådan er vi så forskellige!

Jeg finder din kritik af vista/win7 i den grad useriøs.

I kan roligt opgradere til 9.10. Medierne er åbenbart gået i selvsving over en afstemning på ubuntuforums. Lidt som at spørge besøgende hos en mekaniker, om der er noget galt med bilen... For øvrigt ser det endnu værre ud med 9.04..

Selv har jeg opgraderet hjemmets 5 pc'ere/netbooks fra 9.04 til 9.10 uden problemer.

Vi er vist flere der godt kunne tænke os at vide hvilke problemer du har haft med at installere Flash?

Michael Falk skrev:
Jeg vil opfordre dig til at se indad


I lige måde
og ubuntu for mig er komplet ubrugeligt.
Men sådan er vi så forskellige!
Jeg finder din kritik af vista/win7 i den grad useriøs.


Med det du lige ovenover udtaler om Ubuntu, hvordan kan du så forvente vi skulle tage dig seriøst?

Mvh
Kim Emax

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra CMS-Bloggen


Thore og compagnon har sat et godt projekt i søen med brugertest.nu. Muligvis er der mange værktøjer derude mangen til (f.eks usabilitytest.com), men det her ser ud til at fungere godt, bare ikke helt godt nok endnu.
10. marts 2011 kl. 09.37 | læs »



Projekter, der gennemføres ved af agile metoder kan næsten per definition ikke gå galt uanset kvalifikationerne hos deltagerne. Metoden er således attraktiv for de uerfarne projektledere på kundesiden og Account Managers og udviklere på leverandørsiden.
7. oktober 2010 kl. 08.44 | læs »



På udbudportalen skriver Andreas Christensen, partner i Horten advokatfirma, at SKI-aftalerne ikke er gyldige i den nuværende form. Hvis det er rigtigt, ligger der en mindre bombe under en del af aftalerne mellem offentlige kunder og leverandørerne, der hviler på SKI's rammeaftaler.
16. juni 2010 kl. 07.54 | læs »



Vi kan nu med baggrund i projekter og kunder i 2009/2010 konstatere at Open Source CMS systemer trives særdeles godt på det nuværende (Web) Content Management (WCMS/CMS) marked.
2. juni 2010 kl. 10.08 | læs »



Open Source er hot og sexy - ingen tvivl om det! Men når lyset brænder ud, hvem har så leveranceansvaret? Leverandøren har mulighederne, men skal kunderne selv tage ansvaret for Open Source produkterne?
4. maj 2010 kl. 10.05 | læs »








Lars Pedersen
Lars Pedersen (cand.scient i datalogi) har arbejdet med Content Management siden 1996. Både som udvikler, brugervenlighedsekspert og projektleder i forbindelse med tilblivelsen af et landets tidligste CMS. Er i dag partner og analytiker i det uafhængige konsulentfirma BNP, der i 2000, som den første danske virksomhed, specialiserede sig i uvildig CMS rådgivning. Vil på Bloggen prøve at smide både personlige betragtninger og provokationer.

Følg også med på vores engelsk-/dansksprogede blogs www.cmshardtalk.com og www.cmshardtalk.com/dk
Besøg dine gratis, uafhængige communities. INGEN Leverandører eller konsulenter, Kun dine Sitecore kolleger og uafhængige eksperter.

Generelt CMS/Portal Community, hvor vi mødes på tværs af systemplatforme

Sitecore community til at understøtte brugere af sitecore.

Sharepoint/MOSS 2007 community til at udnytte din Sharepoint Portal Server bedre.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.