Informationsarkitektur - Goddag mand økseskaft!

BLOG: Informationsarkitektur betyder noget forskelligt, alt efter hvilken leverandør du snakker med. Det, man som kunde bestiller er ikke altid, hvad man får. Det er et område som med hensyn til metode og standardisering kunne trænge til lidt opstramning set i lyset af, hvor meget det betyder i et webprojekt.
Skrevet i CMS-Bloggen


Publiceret d. 2. marts 2010 kl. 08.54 | Antal kommentarer (1)


 
ANNONCE:
Vi har hos os selv i BNP en forståelse af, hvad der indgår i fasen med udarbejdelse af informationsarkitektur i et CMS-baseret webprojekt, men det er godt nok meget forskelligt, hvad de forskellige leverandører lægger i denne delfase af webprojektet.

Ifølge "Uddannelsesguiden"
"På den engelsksprogede uddannelse i informationsarkitektur lærer du at designe og udvikle indhold og struktur i digitale informationssystemer, fx på internettet.

Studiet er problemorienteret, og som studerende får du mulighed for at løse forskellige designopgaver og udvikle teoretiske og praktiske informationsløsninger. Uddannelsen lærer dig at skabe brugervenlige koncepter, der passer til den givne kontekst.

Som færdiguddannet informationsarkitekt er du i stand til at opbygge indhold og strukturer på en forståelig, innovativ og effektiv måde. Du kan finde beskæftigelse i både private og offentlige virksomheder, hvor der er brug for en forbedret informationsstruktur."

Ifølge leverandørerne
Besvarelserne, når der udbedes et tilbud, er meget forskellige. Grundet fortrolighedsaftaler vil jeg ikke her referere dem direkte, men typisk er der en række forskellige ideer om, hvad informationsarkitektur indeholder.

Informationsarkitektur indeholder ifølge leverandørerne en kombination af disse forskellige delelementer:

- Struktur af indhold i hele løsningen, altså et slags sitemap over alle elementer på siden
- Struktur af de enkelte sider og skabeloner i løsningen
- Projektering af sider på bagvedliggende indholdselementer i CMS
- Struktur af (centrale og decentrale) indholdselementer i bagvedliggende CMS.

Terminologien og metoden
Der er mange metoder alt efter hvilke elementer der indgår i informationsarkitekturfasen.

- Koncept
- Indholdsstruktur
- Interaktionsstruktur/design
- etc.

Metoden er bestemt ikke standard. Fasen kan gennemløbes på ligeså mange måder, som der er leverandører. Det er egentligt også fint nok, hvis så metoden bare var beskrevet i detaljer, så man som kunde ikke skulle gætte sig til, hvad der skal foregå i de enkelte faser;

- Hvem skal deltage fra kundens side?
- Hvem skal deltage fra slutbrugerens side (målgrupper)?
- Hvordan kommunikeres?
- Hvordan afrapporteres?
- Definition of done?

Resultatet af informationsarkitekturfase
Resultatet afhænger i særdeles høj grad af hvilke elementer, der betragtes som værende indeholdt i delprojektet. Derfor er resultatet også forskelligt. Oftest skal der i udviklingsfasen igen arbejdes med arkitekturen. Det er også helt fint, hvis det så blot står i projekt- og leverancebeskrivelsen.

Standardisering
Vi har i enkelte tilfælde defineret, hvad vi synes skulle med i en informationsarkitektur og det er desværre i mangel af de oftest meget svage beskrivelser i leveranceforslag og tilbud fra leverandørerne. Det står klart for os, at dette område sejler og to kunder kan fortælle to vidt forskellige historier om deres opfattesle af informationsarkitekturdesiciplinen, afhængig af hvilken leverandør de har benyttet og hvilket forløb de har været igennem.

Lad os tage udgangspunkt i et almindeligt standard webprojekt med en hjemmeside uden for meget specialiseret funktionalitet og brugerinteraktion:

Nu spørger jeg jer leverandører, som udbyder informationsarkitektur:

1. Hvilke elementer skal indgå i en informationsarkitekturfase?

2. Hvilket konkret resultat synes I kunden skal forvente af en informationsarkitekturfase?

3. Hvor mange ressourcer skal kunden forvente at lægge i en informationsarkitekturfase?

4. Hvor lang tid skal en informationsarkitekturfase tage?

5. Hvilke kompetencer og erfaring kan man med rette forvente hos leverandørens informationsarkitekt?

6. Test: Skal der indgå tests? Hvilke typer af tests skal indgå? Er test dokumenteret effektivt eller nyttigt?

7. Hvordan hænger informationsarkitektur sammen med Interaktionsdesign/arkitektur og design?

Jeres erfaringer og holdninger
Vi har selv set masser af bud og har selv en holdning, men har I som kunder og leverandører en forståelse og metode for udarbejdelse af informationsarkitektur, som er dokumenteret og som virker?

Skriv så vidt muligt hvor I kommer fra, så vi kan se hvilket perspektiv I har (kunde/leverandør/etc.)

Kommentarer til blogindlæg



IA er bestemt en svær størrelse at arbejde med. Det er ikke kun leverandørerne som har forskellige holdninger til hvad IA arbejdet går ud på. Det har kunderne også.

Igangsætter man f.eks. et intranet projekt - som er den verden jeg bevæger mig mest i - kan der være svære udfordringer med at få opbakning til en dækkende IA, som kan kræve budget til 1-2 ugers arbejde i en almindelig dansk virksomhed. Men denne initielle investering er helt afgørende for hvordan det endelige system adopteres og derfor altid en god investering.

Der er - som artiklen også nævner - mange forskellige måder at nå frem til et brugbart resultat. Men uanset hvad, så bør leverancen fra IA arbejdet som minimum indeholde:

1. Wireframes
2. Navigation blueprints (inkl. koncepter for fremtidig udvikling)
3. Kontrolleret vocabularium (Labels)
4. Metadata skema (Content types)

For at nå frem til disse leverancer, skal man igennem en hel del. F.eks. normer for deling af viden (netværk), søgemekanismer, semantik og meget mere.

I dag har man ofte valgt teknisk platform forud for IA arbejdet. Dette stiller endnu flere krav til hvordan tingene skrues sammen, så den tekniske platform udnyttes korrekt og optimalt. Informationsarkitektur har direkte indflydelse på hvordan data gemmes (storage-arkitektur) hvilket betyder, at en IA som ikke hænger sammen med den tekniske platform kan give dårlig skalérbarhed og performance.

Jeg kan berette fra rigtigt mange SharePoint projekter hvor dette er tilfældet, men udfordringen er bestemt ikke specifik for en enkelt teknologi. Alle skal igennem det...

Nyeste udfordringer vedrørende IA, er hele social computing bølgen, hvor vi nu skal kunne håndtere "folksonomy" - altså tagging som enhver bruger kan foretage. Spørgsmålene tårner sig op; Hvordan skal social tagging påvirke søgeresultater og hvordan vægtes den ene brugers tags i forhold til den andens?

Jeg kunne fortsætte i flere timer, men jeg er ikke sikker på at CW's blog-system har en IA der tillader SÅ lange kommentarer.

/ Anders B. Skjønaa / / Rådgiver

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra CMS-Bloggen


Thore og compagnon har sat et godt projekt i søen med brugertest.nu. Muligvis er der mange værktøjer derude mangen til (f.eks usabilitytest.com), men det her ser ud til at fungere godt, bare ikke helt godt nok endnu.
10. marts 2011 kl. 09.37 | læs »



Projekter, der gennemføres ved af agile metoder kan næsten per definition ikke gå galt uanset kvalifikationerne hos deltagerne. Metoden er således attraktiv for de uerfarne projektledere på kundesiden og Account Managers og udviklere på leverandørsiden.
7. oktober 2010 kl. 08.44 | læs »



På udbudportalen skriver Andreas Christensen, partner i Horten advokatfirma, at SKI-aftalerne ikke er gyldige i den nuværende form. Hvis det er rigtigt, ligger der en mindre bombe under en del af aftalerne mellem offentlige kunder og leverandørerne, der hviler på SKI's rammeaftaler.
16. juni 2010 kl. 07.54 | læs »



Vi kan nu med baggrund i projekter og kunder i 2009/2010 konstatere at Open Source CMS systemer trives særdeles godt på det nuværende (Web) Content Management (WCMS/CMS) marked.
2. juni 2010 kl. 10.08 | læs »



Open Source er hot og sexy - ingen tvivl om det! Men når lyset brænder ud, hvem har så leveranceansvaret? Leverandøren har mulighederne, men skal kunderne selv tage ansvaret for Open Source produkterne?
4. maj 2010 kl. 10.05 | læs »








Lars Pedersen
Lars Pedersen (cand.scient i datalogi) har arbejdet med Content Management siden 1996. Både som udvikler, brugervenlighedsekspert og projektleder i forbindelse med tilblivelsen af et landets tidligste CMS. Er i dag partner og analytiker i det uafhængige konsulentfirma BNP, der i 2000, som den første danske virksomhed, specialiserede sig i uvildig CMS rådgivning. Vil på Bloggen prøve at smide både personlige betragtninger og provokationer.

Følg også med på vores engelsk-/dansksprogede blogs www.cmshardtalk.com og www.cmshardtalk.com/dk
Besøg dine gratis, uafhængige communities. INGEN Leverandører eller konsulenter, Kun dine Sitecore kolleger og uafhængige eksperter.

Generelt CMS/Portal Community, hvor vi mødes på tværs af systemplatforme

Sitecore community til at understøtte brugere af sitecore.

Sharepoint/MOSS 2007 community til at udnytte din Sharepoint Portal Server bedre.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.