Digital ledelse: Vi skal have fingeren ud

BLOG: Vi befinder os på et kritisk tidspunkt i den digitale transformation, hvor digital ledelse både i form af gevinstrealisering og risikohåndtering burde gennemsyre ledelse i hele samfundet. Fraværet af digital ledelse forsinker i bedste fald digitaliseringen. I værste fald ødelægger det en enestående mulighed for samfundsudvikling.

 
ANNONCE:
"The digital revolution is the best economic news on the planet."

Sådan skrev 16 amerikanske digitale tænkere fra både universiteter og erhvervsliv i et åbent brev om den digitale økonomi tidligere på sommeren. Brevet er et opråb til det amerikanske samfund om, at det er nødvendigt at gennemføre radikale ændringer, hvis USA vil være et d-land og altså høste gevinsterne af digitaliseringen fuldt ud. Og tænkerne kommer med underbyggede anbefalinger til de amerikanske ledere - politikere såvel som erhvervsledere og embedsmænd.

Vi har været i gang i ti år
I Danmark har vi de sidste knapt ti år været i gang med en diskussion om, hvad der skal til for at udnytte digitaliseringens gevinster til at skabe det samfund vi gerne vil deltage i. Jeg har selv haft fornøjelsen af at være med fra CIO Innovation Forum over Danmark 3.0 frem til i dag.

Samtidig er digitaliseringsbølgen rullet videre med nye teknologier og services. Danmark er klart på forkant med offentlig digitalisering, som formanden for Dansk ITs udvalg for Offentlig IT, Ejvind Jørgensen, skrev i et debatindlæg denne uge. Og når 2015-udgaven af IT i Praksis om kort tid præsenteres vil den uden tvivl også underbygge en fortsat positiv digitalisering i erhvervslivet både offentlig og privat.

Datatilsynets udtalelse
Derfor har det været ekstra nedslående at læse Datatilsynets udtalelse om "Udvedkommende adgang til personoplysninger, som Rigspolitet er dataansvarlig for" - den såkaldte CSC-hackersag.  "Datatilsynet finder den manglende efterlevelse af persondatalovens § 41, stk. 3, og Schengen-konventionens artikel 118 (1) b), c) og d) overordentlig kritisabel."

Hele udtalelsen er lang og detaljeret. Og som de siger i fjernsynet, så skal vi jo passe på, at det ikke bliver for teknisk. Eller skal vi?

For digitalisering er teknisk og kompliceret, men stadig forudsætningen for det paradigmeskifte der grundlæggende forandrer vores samfund. Det kræver ledelse - både af digitaliseringen og de processer som digitalisring skaber - digital ledelse.

Vi skal have fingeren ud
Vi befinder os på et kritisk tidspunkt i den digitale transformation, hvor digital ledelse både i form af gevinstrealisering og risikohåndtering burde gennemsyre ledelse i hele samfundet. Fraværet af digital ledelse forsinker i bedste fald digitaliseringen. I værste fald ødelægger det en enestående mulighed for samfundsudvikling.

Poul-Henning Kamp skrev på PH-bloggen hos fagbladet Ingeniøren et fantastisk godt indlæg om konsekvenserne af Datatilsynets udtalelse om Rigspolitiet.  Samtidig gav han fire bud på, hvad konsekvenserne af CSC-hackersagen bør være:

1) Statslig autorisationsordning og lovpligt ansvarsforsikring for alle persondata-ansvarlige.

2) Datatilsynet tilføres ressourcer til selvvalgte inspektioner og de bemyndiges til at strakslukke usikre IT-installationer og til at straffe med dagbøder på op til 1% af årsomsætningen indtil deres påbud er gennemført.

3) Lovfæstet informationspligt og erstatningsansvar for tab af positiv kontrol med persondata.

4) En uafhængig IT-Havarikommission, der fastslå hvad der gik galt og hvorledes man undgår gentagelser.

Jeg er helt enig. Med de fire forslag får vi en ramme, som kræver overholdelse og efterlevelse og som kan starte en positiv udvikling i digital risikohåndtering. Men det kræver politiske initiativer. Og her komme jeg desværre et otte år gammelt citat i hu fra venstremanden Kristian Jensen, der dengang var Skatteminister:

"Digitalisering kan flytte stemmer. Det kan flytte stemmer væk fra en selv, mener Kristian Jensen med henvisning til det offentliges tidligere problemer med store it-systemer."

Første opgave for en digitaliseringsminister
Der er brug for politisk handling. Og arbejdet med at skabe en ramme, som den Poul-Henning Kamp foreslår, kunne være første opgave for en digitaliseringsminister.

Samtidig er der god grund til at opfordre både politikere, erhvervsledere og embedsmænd til at fyrer op under arbejdet med digital ledelse. Dansk IT satte på årsmødet i maj digital ledelse på arbejdsprogrammet. Jeg håber at andre fagorganisationer og netværk vil gøre det samme.

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...



Computerworld
Jens Højgaard skrev negativ anmeldelse på Trustpilot - nu er han blevet sagsøgt for 11.419 kroner
En negativ anmeldelse på Trustpilot om et inkassofirma har indtil videre kostet den selvstændige hvidevare-reparatør Jens Høgni Højgaard flere tusinde kroner og en tur i retten. Forklaringen er, at inkassofirmaet har forbudt kunder at udtale sig negativt i offentlighed om selskabet.
CIO
Har rulllet Mac-computere ud til 90.000 ansatte: Her er seks nyttige erfaringer fra IBM's store Mac-udrulningsprojekt
På lidt over et år har IBM rullet 90.000 Mac-computere ud til medarbejderne, mens virksomheden har gjort sig en hel række erfaringer. Læs her, hvad IBM har lært af projektet.
Comon
Overblik: Her har du ni af årets allerbedste bærbare computere
Her har du en liste over ni af de bedste bærbare computere, du kan købe i Danmark.
Channelworld
Overblik: Det ved vi efter første retsmøde i den store Atea-bestikkelsessag
Den første sag om bestikkelse af offentlige ansatte kører i disse dage, hvor offentlige ansatte anklages for at have modtaget bestikkelse fra it-giganten Atea.
White paper
Case: Uafhængig rådgivning bragte uventet navn på banen for Icopal
Icopal lyttede til uafhængig rådgivning fra Kompetera, og det bragte et uventet navn inden for storage på banen, da man skulle udskifte det gamle storagesystem.