Industrien overtager digitaliseringsdagsordenen

BLOG: Industrien er kommet på banen i digitaliseringen: Den fjerde industrielle revolution bliver de kommende års referenceramme for den digitale transformations omvæltninger. Faktisk forventer McKinsey & Co et comeback for gamle industrinationer på den konto - hvis vi gider.

 
ANNONCE:
Den fjerde industrielle revolution.

Det nemt at sige og danner næsten automatisk billeder på nethinden af store og gennemgribende forandringer i erhverv og samfund. Billeder og forståelse, som det er umuligt at komme i nærheden af, med selv nok så gode beskrivelser af begreber som digitalisering, teknologisk og kulturel transformation og internet of things.

I den kommende uge samles verdens topledere fra såvel politik som erhverv i den schweiziske by Davos under overskriften "Mastering the Fourth Industrial Revolution" til det årlige topmøde i World Economic Forum (WEF). WEFs stifters og leder Claus Scwab har skrevet en brillant artikel om, hvorfor: The Fourth Industrial Revolution: what it means, how to respond.

Revolutionen i hele træskolængder
I hele træskolængder var den første industrielle revolution dampmaskinen, brugen af vand i produktion og mekanisk produktion i slutningen af 1700-tallet. Den anden industrielle revolution var masseproduktion, funktionsopdelingen af arbejdsstyrken og brugen af elektricitet i slutningen af 1800-tallet. Den tredje industrielle revolution er indførelsen af elektronik, informationsteknologi og automatisering af produktion fra slutningen af 1960-erne.

Nu konvergerer den fysiske produktion med den digitale og biologiske. Det er den fjerde industrielle revolution, som vi er altså er godt i gang med uden at kunne tegne ret meget end grove skitser af konturerne lige nu.

Digitaliseringen er drivkraften, som bare er taget til i styrke de sidste 25 år. Fra at være rene administrations-projekter i erhvervslivet og offentlige organisationer til et stort folkeligt gennembrud med mobilteknologien; og med Internet of Things sætter industrien en ny vild dagsorden.

Internet of Things
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan sensorer og små motorer kan forbinde selv gamle industrianlæg og produkter med hinanden og helt nye service produkter via internettet. Og med ny produktion er mulighederne for bedre og billigere produktion og services produkter alt andet lige - fuldstændig vanvittige.

I november deltog jeg i det amerikanske softwarehus PTCs europæiske konference om Internet of Things kaldet ThingWorx Live efter den IoT-platform, som PTC udvikler og sælger. Her kunne relativ nybegyndere i Internet of Things - som jeg selv - se det ene eksempel efter det andet på mulighederne, når de fysiske, digitale og biologiske universer konvergerer.

Men det der umiddelbart gjorde mest indtryk på mig var en diskussion med Dan Aharon fra McKinesy & Co. Han har været med til at lave en undersøgelse, der med hans egne ord skulle se på de reelle værdier bag hypen i Internet of Things.

Værdien overstiger hypen
Konklusionen var, fortalte han, at værdien allerede overstiger hypen. Og overraskende for mig pegede han så på de gamle industrilande som nye vindere sammen med de fattigste lande.

Med Internet-of-Things og den fjerde industrielle revolution får vi med andre ord en ny chance som industrisamfund, med nye produktionsanlæg, bæredygtige produkter og tilhørende digitale service-løsninger. Hvis vi gider; for Dan Aharon lagde heller ikke skjul på, at det kræver en stor indsats af virksomhederne og beslutningstagerne at udnytte Internet of Things.

Så jeg har store forventninger til de diskussioner, som de mange beslutningstagere skal have i Davos i næste uge - og som altid kan følges direkte og efterfølgende på WEFs hjemmeside. Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er den eneste danske minister, der er med i Davos. Og jeg har høje forventninger til hans fremtidige dagsorden for den fjerde industrielle revolution.

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...



Computerworld
Advarsel til Gmail-brugerne: Lumsk phishing-mail på spil netop nu - sådan spotter du den
Gmail-brugerne skal være på vagt: It-kriminelle forsøger sig i øjeblikket med en udspekuleret phishing-mail. Se her, hvordan du spotter fupnummeret.
CIO
Coop på jagt efter afløser til den 49 år gamle mainframe: "Systemet er ikke længere tilstrækkeligt til vores vision for Coop"
Coop Danmark er i gang med en støre digitalisering af hele forretningen, og det kommer ikke til at gå stille for sig i 2017. Blandt andet skal Coop have fundet en erstatning for den 49 år gamle mainframe.
Comon
Undgå passwordet: Smart tilbehør til at låse og åbne din computer med Windows Hello
Windows Hello kan mere end blot låse din computer op med dit ansigt. Der findes en lang række muligheder af tilbehør, som kan være med til at sikre din computer mod indtrængere. Se fem af dem her.
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Hyperconverged infrastructure - Optimer datacentret med den enkleste og mest fremtidssikrede løsning
Mere integration betyder mindre arbejde for datacenteradministratorer - Læs hvordan i dette white paper. Dette white paper er skrevet af Computerworld for SEC Datacom