Lad os fejre de gode historier om offentlig digitalisering

BLOG: De ni nominerede projekter til Digitaliseringsprisen er blandt de bedste. Så på med ja-hatten og lad os nu fokusere på de gode historier om offentlig digitalisering.

 
ANNONCE:
24 indstillinger er nu blevet til ni nominerede offentlige it-projekter i kampen om Digitaliseringsprisen 2016. Det er ni af de bedste historier om offentlig digitalisering i 2016.

Nominerede i kategorien Effektiviseringsprisen:
* Egedal Kommune med projektet Spildevandsplan 2016
* Region Syddanmark med projektet Teletolkning
* Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med projektet Vitas

Nominerede i kategorien Velfærdsprisen:
* Danske Regioner med projektet Den præhospitale patientjournal
* Hjørring Kommune med projektet Sensorbleer
* Telepsykiatrisk Center med projektet Telepsykiatrisk hjemmebehandling

Nominerede i kategorien Dommernes specialpris:
* Hjørring Kommune med projektet Book en byggesagsbehandler
* Statsforvaltningen med projektet Medbetjening
* Syddansk Sundhedsinnovation med projektet CoLab Plug & Play

Jeg kan kun opfordre til at dykke ned i projekterne, læse og søge inspiration. For der er god brug for, at vi tager ja-hatten på, når vi snakker om offentlig digitalisering.

Læs mere på Digitaliseringsprisens hjemmeside

Helt naturligt dominerer de fejlslagne projekter mediedagsordenen. Men der er altså også meget der lykkes derude og driver digitaliseringen fremad.

It-projektrådet spiller en vigtig rolle som rådgiver i arbejdet med undgå kuldsejling af enkeltprojekter i digitaliseringen af Danmark. Hos cBrain, hvor jeg arbejder som research manager, peger CEO, Per Tejs Knudsen, på to steder i digitalisering, hvor hastigheden er en afgørende faktor: Implementering og eksekvering.

Implementering og eksekvering
Implementering handler om projekterne og eksekvering handler om ledelse. Og når hastigheden er så afgørende, så er det ifølge Per Tejs Knudsen fordi teknologien udvikler sig eksponentielt, mens mennesker alene tænker lineært.

"Vores problem er ikke teknologien, men vores evner til at udnytte den. Hvis it-projekter varer længere, end det tager teknologien at flytte sig, så er mulighederne for at høste gevinsterne allerede spildt."

"For teknologien påvirker ikke alene processerne som understøttes. Den påvirker også målet for digitaliseringen i form af effektivisering eller innovation. Derfor er det rigtigt, rigtigt vigtigt, at ledelsen i en organisation ved, hvad den vil opnå med digitaliseringen, og hvad der er muligt at opnå organisatorisk med teknologien."

Læs hele interviewet med Per Tejs Knudsen: Kunsten at digitalisere en styrelse på 6 måneder

Det er i dét klare ledelsesfokus, at kimen lægges til at sætte fart på implementering og eksekvering. Digitaliseringsprisen er med til at sætte fokus på succeserne i offentlig digitalisering.

Prisen uddeles i næste måned, når konferencen Offentlig Digitalisering 2016 finder sted i Aarhus. Her bliver der rig lejlighed til at lytte til indlæg og diskutere retningen for digitaliseringen i Danmark.

Ja-hatten er pakket
Jeg har pakket ja-hatten og glæder mig som altid til de to dage i Musikhuset. Men i relation til denne klumme glæder jeg mig især til en keynote fra Philipp Müller som er general manager hos CSC, Public Sector Central & Eastern Europe.

Hans tale har titlen: Chief Digital Officers Wanted: Leadership for our "interesting times." Dr. Müller sætter fokus på, hvilke håndtag der kan skabe succesfuld lederskab i en digitaliseret verden.

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
 




Computerworld
Kæmpeopdatering af Windows 10 i næste uge: Disse nye features og ændringer på vej
Microsoft udsender i næste uge en stor opdatering af Windows 10 under navnet 'Anniversary Update,' som kommer til at indeholde flere nyheder. Se nogle af de vigtigste her.
CIO
PornDroid låste 10.000 telefoner - masser af ny, avanceret mobil ransomware på vej
Klumme: Ransomware er i stigende grad en sikkerhedstrussel på mobile enheder. Det gælder især Android-enheder, men lige om lidt bliver iOS-enheder også ramt. Sådan kan du beskytte virksomheden og dig selv mod angreb.
Comon
Alvorlig sårbarhed fundet i trådløse tastaturer: Hackere kan aflure dine adgangskoder
Sikkerhedsfirma advarer om en alvorlig sårbarhed, KeySniffer, der eksisterer i trådløse tastaturer fra otte forskellige producenter. Hackere kan aflure, hvad du taster - eksempelvis dine adgangskoder.
Channelworld
Nordmænd køber dansk software-hus - medarbejderne bliver
Norske Amesto Solutions har købt det det danske CRM-firma Adwiza, der har haft svært ved at opnå tilstrækkelig lønsomhed. Men det skal der laves om på nu, lyder det fra Norge.
White paper
Tjekliste: 10 tegn på, at du har behov for at modernisere din Backup og Recovery løsning
Gennemgå denne tjekliste for at afgøre, om dit miljø har behov for en mere moderne tilgang til backup og recovery. Hvis ikke du kan tjekke nogen af disse af, kan det være tid til at revurdere din databeskyttelse strategi.