ANNONCE:
Ikke mindre end 247.493 unikke besøgende har
www.borger.dk haft siden sin start, som borgerens samlede indgang til hele det offentlige Danmark på nettet. Dette potentielle jubelbudskab fremhæves i en pressemeddelelse fra videnskabsministeriet. Men er det godt eller skidt? Det skriver ministeriet, men uddyber det desværre ikke.
Afgørende er nemlig, om de mange tusinde borgere, der har besøgt borger.dk fandt det de søgte efter - og endvidere har fået appetit på mere.
Selv fik jeg det udbytte, at jeg gennem digital signatur fik genopfrisket med præcise datoer, hvor jeg, siden jeg som 18 årig flyttede hjemme fra, har boet rundt om i landet. Det er egentlig meget sjovt, men får mig næppe til at bruge borger.dk en anden gang. Og da jeg nok ikke har fundet det relevant at kontakte de offentlige myndigheder om min egen geografiske, historiske mobilitet, så har jeg ej heller sparet de offentlige myndigheders tid gennem min netbaserede historie-genopfriskning om adresser.
Og det er jo lige præcis det, som det hele handler om. Sparer borger.dk tid dels for borgeren, dels for de offentlige myndigheder?
I fremtiden håbet jeg meget på, at Videnskabsministeriet og KL vil følge med i, hvordan borgere og offentlige myndigheder sparer tid gennem borger.dk. Hvis der ikke er en sådan tidsbesparelse, går borger.dk samme skæbne i møde som andre portaler, fx virk.dk: En langsom start, der hurtig kan ende i en overlevelseskamp.
Derfor er det vigtigt, at de offentlige myndigheder komme med eksempler på, hvordan borger.dk indgår i kommunernes services til borgerne. Kunne vi få nogen eksempler, som kan overbevise? Og som kan inspirere til kopiering?
Og kunne vi få nogen eksempler blandt de 247.493 unikke besøgende om, hvad nytte de har haft? Også til inspiration og efterfølgelse?