Sælg KMD

Naturligvis er der debat om salg af én af Danmarks største it-virksomheder. Specielt naturligt er det, når virksomheden har monopol på udvikling og drift af it-motoren bag kommunernes ydelser. Det kan ikke være anderledes.

Et hovedargument for salg er, at et samlet salg af virksomheden vil sikre virksomhedens internationalisering og troværdighed i forhold til kundesegmenter uden for kommunerne. Både private kunder og internationale kunder vil ikke i et større antal gå ind i et samarbejde med en virksomhed, der er ejet af et holdingselskab, som er semioffentligt. Det fænger ikke alene af den grund, at virksomhedens langsigtede strategi forventes at blive holdt i en snæver spændetrøje gennem den politiske indflydelse. Et salg vil derfor styrke troværdigheden i virksomhedens internationaliseringsstrategi. Dette argument anfægtes af de færreste.

Et andet argument er, at et salg vil styrke konkurrencen blandt it-leverandører. Dette argument anfægtes til gengæld. Anfægtelserne baseres på en analyse af, at KMD skal sælges samlet for at give ejerne den maksimale pris. Et sådant samlet salg vil fortsat holde andre it-virksomheder væk fra markedet, hedder det, på grund af meget høje tekniske og politiske indtrængningsbarrierer, som er en følge af et samlet, men solgt KMD.

De tekniske indtrængningsbarirerer består i, at et samlet KMD fortsat vil have en klar fordel ved at fastholde den mangeårige kunderelation, som bliver meget svær at bryde. KMD har kildekoderne, de gode tætte kunderelationer og ejer endvidere data, hvorfor det vil være svært for andre virksomheder at byde sig til - specielt på det korte sigt. Der kan være noget om dette argument på det korte sigt, men jo mere, at kommunerne bejler til konkurrerende leverandører, desto i mindre grad vil denne tekniske indtrængningsbarriere spille en rolle. Og på sigt vil den mindskes i takt med at markedet normaliseres og andre it-leverandører æder sig ind via delsystemer.

De politisk betingede indtrængningsbarrierer for konkurrenter til KMD er endvidere fremhævet som værende meget høje. Argumentet er, at hvis et samlet KMD skal angribes på kerneområderne, dvs. på fagsystemerne, så skal kommuner, der repræsenterer mindst 25 % af befolkningen stå bag nyudviklingen af sådanne systemer. Det svarer til at mellem ca. 6-8 kommuner skal blive enige om at gå sammen om en fælles kravspecifikation - og i forhold til dette, argumenteres der for, at det kan disse store kommuner ikke blive enige om.

Men hvorfor skulle de egentlig ikke kunne det? Hvis gevinsten er høj nok - eller hvis kommunerne ser en interesse i at få flere spillere på markedet, så vil det være ganske fornuftigt for de store kommuner at indgå i et udviklingssamarbejde med en ny it-leverandør. Så argumentet om, at kommunerne ikke kan blive enige, er defensivt og historisk baseret. For det er rigtigt, at det hidtil har skortet på enigheden. Hvis gevinsten imidlertid bliver høj nok, så vil en stimulering af innovation og konkurrence på markedet være meget værd for kommunerne. Der kan sikres højere kvalitet, mere effektive arbejdsgange i kommunerne og lavere pris gennem konkurrence blandt it-leverandørerne. Fx på brugersupport er der private it-leverandører, som er langt stærkere, og sådanne delleverancer kan tvinges igennem fra kommunernes side, hvis KMD er privat.
Og det er netop muligheden for både kvalitet, udvikling og på sigt lavere priser, som kommunerne i høj grad har brug for at få budgetterne til at holde sammen.

Argumentet om, at KMD skal være offentlig, fordi det er vitale ydelser i almenvellets interesse, som KMD leverer, holder heller ikke. Den meget høje kvalitet i fx europæiske og amerikanske hospitaler, som er privatdrevet, modbeviser, at offentligt ejerskab på alle vitale serviceydelser er garantien for kvalitet. Det er en sejlivet myte, der hersker som en følge af den typisk danske selvovervurdering i forhold til eget velfærdssystem, men det bliver den ikke mere sand af.

Så lad os håbe, at politikerne står fast ved den lov, som kræver et salg. Hellere nu end senere.