It-supercentre i kommunerne

700 mio. kroner kan staten ifølge Finansministeriet spare om året ved at samle statens it-drift og support i et supercenter. I forhold til den resterende del af den offentlige sektor, er det yderst interessant, hvorvidt en sådan statslig løsning kan inspirere kommuner og regioner til at eksperimentere med lignende forretningsmodeller. Den statslige effektiviseringsgevinst skulle tilsige, at dette må ligge lige for, men det er imidlertid langt fra sikkert.

For det første skal et it-supercenter a la det statslige center, realiseret i kommunerne, distancere sig fra det organisatoriske set up, som KMD i dag er et udtryk for. En række mini-KMD-er er der egentlig ikke noget perspektiv i. Det er afgørende, at it-drift og supporten ydes i en konkurrencesituation, således at det er kunderne, som svinger taktstokken. Det er ikke halen, der skal logre med hunden.

For det andet er det centralt at lytte til de erfaringer, som private virksomheder har gjort sig i forhold til etablering af selvstændige it-drift og supportcentre. I en række af virksomhederne har en del af konceptet været, at centralisering af it-ydelserne er gået hånd i hånd med samtidig at oprette en konkurrencemodel, der sikrer, at virksomheden har kunnet gå andre veje, hvis it-drift og support-centeret ikke leverede varen: Dels i forhold til at tilbyde en konkurrencedygtig pris, dels i forhold til at tilbyde kvalitet og leveringssikkerhed på et højt niveau.

Dette betyder, at kommunerne ikke skal prøve at fremme ét center, men i stedet flere centre, som på sigt kan konkurrere indbyrdes. I denne forbindelse kan kommunerne gå et skridt videre end staten ved at fremme et samarbejde med private leverandører om helt eller delvist at stå for it-drift og support i et privat-drevet og -ejet supercenter. Denne overvejelse kunne i høj grad være relevant for en kreds af store kommuner og it-leverandører. Egentlig skal blot 8-10 af de største kommuner gå sammen, gerne sammen med private leverandører, så har de et meget konkurrencedygtigt set op for et kommunalt it-drift- og supportcenter - samt kritisk masse til samtidig at være garant for innovation og udvikling af fagsystemerne.

For det tredje er det afgørende at skære igennem mere provinsielle betragtninger i forhold til, hvad et kommunalt it-supportcenter måtte betyde på mikroplan i form af flytning af it-arbejdspladser fra primært yderområdernes kommuner og til de store kommuner. Ethvert pip her om, bør blæses af banen med en trompetfanfare, som i stedet fokuserer på gevnsten: Udvikling af den kommunale serviceproduktion gennem en effektiv it-understøttelse. I den forbindelse betyder antallet af it-arbejdspladser meget lidt for indtægterne i de berørte kommuner, netop når de ses i forhold til de effektiviseringer, som ligger potentielt i kølvandet på en sammenlægning af it-drifts- og support i et antal kommunale centre.

Spændende perspektiver rejser sig og bekræfter, at it ikke kun er for de introvert it-nørdede. Der er forretningsudvikling og besparelser i spil i den helt store skala. Men der skal også vilje og en forretningsplan til, som kan samle en håndfuld kommuner for at sikre konkurrencedygtige centre.