Og min sidekammerat her på Computerworld, Mikkel H., har meldt sig frivilligt til at komme til at tabe min Acer på et betongulv eller en spand kogende kaffe (med fløde og sukker) ud over min stakkels laptop.
Men det ville alligevel være lidt snyd. Den skal ligesom helst brænde sammen sådan mest ved 'egen kraft'.
Min bedre halvdel (alias 'hende som bør adlydes') er af den bestemte opfattelse, at man (det er mig) ikke bare kan spendere adskillige tusinde kroner fra det fælles budget på en ny Apple laptop (forstå det hvem der nu kan).
Måske skal jeg anvende samme koncept som min lillebror, der forgæves har forsøgt at overtale sin bedre halvdel om, at de desperat har behov for en havetraktor. Men måske står der bare en sådan dimmer (hvad den så end skal bruges til?) i garagen en eller anden dag, hvor hun kommer hjem fra arbejde.
Så forslag efterlyses til, hvordan man diskret sender en Acer af dage.
Nogen ideer derude?
Altså sådan så det ikke kan ses alt for meget på den, at det måske ikke helt (men næsten) var med vilje.
Og det skal helst times således, at det sker mens min højtelskede er på rejse til Moskva inden for de næste uger (sådan fik vi ødegård i Sverige).
Jeg har allerede brugt en del kvalitetstid på at brokke over, hvor langsom den er blevet efterhånden.
Og i virkelighedener det voldsomt uretfærdigt, at den stakkels Acer skal lide døden snarest. Den har leveret adskillige artikler til bladet her og andet godt.
Og den har holdt i snart to og et halvt år, siden den blev købt på Strøget.
Men den er altså ikke så smart som den her eller den her.
Hjælp... og helst lidt stilfærdigt, så underboen ikke kommer op og brokker sig over støjen (igen).
PS. Lige om lidt skal jeg bruge lidt hjælp af samme type, når den nye iPhone kommer til Dannevang.
Du ka foreksempel tage ud og løbe en tur med computeren på ryggen og tasken lynet op. Man skal lyne op så lynlåsen samler sig i midten og ikke i venstre eller højre side. Du kan fks. sige at man bliver nødt til at løbe efter bussen eller noget lignende.
Personlig løb jeg fordi jeg blev utålmodig med at komme på arbejdet - det eneste problem, jeg havde en mac i tasken (som jeg ikke vil af med) der havnede pladask på asfalten. Der var dog pakket ind i en ekstra neopheren taske - og virker nogenlunder bortset fra at cd-rom drevet siger lidt mærkelge lyde og skærmen er blevet lidt trykket i hjørnet.
Så man kan konkludere at ovenstående trick ikke virker for en macBook - men måske en acer. Du kan jo kalde det et macNyt løb.
God ide - måske vil det også hjælpe på min kropsform, der er mere rundet end lige. Og en mere lige (læs: slank) krop passer måske mere med det cool apple image, jeg drømmer om.
Du skal bare få naboens knægt til at spille saft i den... så dækker naboens forsikring! Så tilbyder du at betale selvrisikoen - du skulle jo alligevel til at købe en ny
Hvor om alting er, så er det dejligt at høre at Computerworld redaktionen også kan være Apple entusiaster! Jeg håber den bliver forskånet for at blive sovset ind i et Windows OS!!
Hvorfor skal den nu gå i stykker? Er der ikke en skolestarter i familien, eller en fattig studerende der har brug for den? På den måde kan du vende dit behov for en ny Apple til et behov (host) for at hjælpe en værdigt trængende. Og din bedre halvdel kan jo nok forstå at det er vigtigt at være hjælpsom, også selvom det koster 10.000 til en ny Apple.
(Jeg er sku' blevet spurgt om jeg ikke lige havde en bærbar liggende som jeg ikke brugte. Jamen, selvfølgelig, hvor mange skal du bruge?)
Du har åbenbart fået DEN GODE ACER. Sådan er verden så uretfærdig. Har selv lige skippet min Acer efter, såvel piletaster som USB-stik er holdt op med at fungere. Har i øvrigt aldrig hørt om nogen, (andre end dig, der sukker forgæves efter Mac), der er nået at blive træt af deres Acer, før Acer'en er gået i stykker eller i hvert fald faldet gevaldigt af på den. Især USB-stikkene er ret ustabile på alle de acer-pc'er, jeg kender. Min havde desuden problemer med ustabil strøm, mens andre efter et halvt års tid bliver hurtigt overophedede og ekstremt støjende. Alt sammen fine argumenter for at skifte Acer ud, og også noget man skal huske, når man roser nye Acer-pc'er for at være "gode til prisen": En Acer bliver hurtigt gammel og slidt. På nær Peder Bjerges - din uheldige Mac-fan.
Jamen tusinde tak for de gode forslag. Det er gode kreative input til seriøs overvejelse. Jeg er specielt interesseret i den med saften men så skal den vel være god og klistret.
Lone, jeg synes altså også, at det er en smule retfærdigt, at det lige skulle gå ud over mig, at Acer lige har produceret en god maskine. Den bliver godt nok varm men måske skulle man arbejde lidt med den i dynerne (hvis ikke de bliver futtet af)
Nogle forslag til diskrete tekniske løsninger på mit problem.
Hvis du virkelig vil have den til at gå i stykker i stedet for at forære den til en værdig trængende så sørg for at arbejde med den et støvet sted. Sofaer (ikke læder), gulvtæpper, eller hjemme i dobbeltsengen er gode steder.
Efterhånden vil kølepladen blive stoppet af støv, og blæseren begynder at køre konstant. Så er det tid til at komme ud af dynerne - for nu bliver det farligt. Sæt din bærbare på noget der ikke kan brænde eller gerne må blive brændt. Så sætter du den til at køre et eller andet hårdt, eks. rippe dvd'er. Med lidt held overopheder den, støvet er dejlig brændbart og den går op i flammer.
Hvis det ikke går hurtigt nok kan du prøve at sænke selvantændingspunktet med lidt ikke elektrisk ledende brændbar vædske, men så begynder det jo at lugte - i dobbelt betydning.
Og det ligner et ægte uheld, godt at garantien ikke længere gælder, så risikerer du jo bare at få en ny Acer.
Jeg tror, at du har helt galt fat i problemet og løsningen. Du vil jo kun have den pga. udseendet, din Acer er jo fin til at løse dine opgaver på. Og hvis du bare køber din Mac og stiller den på spisebordet når hun kommer hjem, så bliver der aldrig en diskussion. Hun vil godtage den, som en del af hjemmet, uden at blinke. Så skal du bare love hende at den "gamle grå mursten" er væk for evigt.
Se nu rykker det - den slags kreative ideer er herlige. Den med støvet tænder jeg på. Og samtidig er der vel en vis læresætning i dette for den smukke (she who must be obeyed for nu at citere Rumpole, den gamle drukkenbolt), at man skal jo ikke holde fast i sådan noget usikker pjat for længe, For tænk hvis det nu var sket mens vi sov!!??
Og den med at sætte den frem på bordet uden at sige noget svarer lidt til tricket med havetraktoren. Men jeg er lidt nervøs for, om den ikke giver bagslag som fx at det hjemlige budget så skal bruges på pjat som at købe smart tøj (læs: lige så dyrt som den nye Apple).
Strögtur!! Tag en god kop kaffe inde på ströget. Stil den bærbare (flytbare?) Acer ved siden af bordet. Gå ud på herreværelset og aflever kaffen igen. Råb: "STOP TYVEN" for dig selv, og når du kommer tilbage er computeren væk og du får en ny fra din indbosforsikring. Enklere kan det ikke göres. (Bare husk trylleordene "STOP TYVEN", ellers får du ingenting)
Du kan også opgradere din Acer til at køre Linux, så kommer der langt mere saft i den end hvis du kører Windows XP, og der findes Linux-skriveborde som er Mac lignende. Jeg har i hvert fald set XP-maskiner med 256 MB RAM der var utroligt sløve som fik rigtigt godt liv efter at være gået over til Linux.
Jeg har selv en ældre acer (nok noget ældre end din) med 256 MB RAM, der kører alt det der gejl med kuber der flytter sig (beryl) og bævende vinduer osv. Man kan bare ikke se vinduerne bæver, så hurtigt går det.
Jeg selv kører Keldix 2007 på den, med Beryl, men der er nok andre linux-distroer, som har et mere Mac-lignende skrivebord.
Hej Keld - med fare for at lyde rigtig "uncool", så ville jeg ikke ane hvordan jeg skulle gøre det der med Linux. Det er sikkert ok og lyder interessant, at jeg kan udnytte min maskine bedre end før. Men jeg ville så gerne have en Mac (og ja jeg er forfængelig på den ikke helt fede måde) /peder
Det der med Linux er såre simpelt, selv for oldinge (jeg er da sgu nok ældre end dig...) Hvis du vil prøve Keldix, så gå ind på http://keldix.com og vælg en af download-sitene. Download den seneste version, og brænd den på en DVD. Boot den så, og det skulle så gerne fungere alt sammen. det gør det på min gamle Acer. For at få den Vista-agtige beryl til at køre, skal man gå in i "konfigurér din maskine" og gå ind i "maskinel" og "konfigurer 3D effekter". Det er grafisk alt sammen, og med en rimelig hjælp.
Hvis noget går galt kan din søn måske hjælpe, ellers er der vejleding til hjælp på http://klid.dk/ (...)
Ja, jeg kan godt se at det er mere blæret med en Mac end en gammel Acer. Og jeg tror da også at selve systemet er lidt mere tjekket end Linux. men hvis hende den smukke nu ikke giver dig lov... Så kan du da få din maskine til at køre en del hurtigere, og få et bedre interface end det du har nu, det kan næsten komme til at ligne Mac! Men så kan du ikke rigtigt bruge den med at den er utroligt sløv længere.
Så hvis det med hastigheden virkeligt generer dig, så kunne du lige prøve det jeg foreslog ovenfor. Det kan vel laves på under en time (i kvalitetstid).
Hej Keld - det lyder egentligt besnærende at tage fat i den ende af det. Om ikke andet så for at prøve det af. Selvfølgelig er der jo det med at den ikke ser så cool ud eller cafésmart ud (og det må jeg jo leve med... og så er der måske points at hente hos sønnike på at begive sig ud i den del af verden)
Jeg skal lige samle mod og tid, men så tror jeg, at jeg gør det om ikke andet for at prøve det af.
Glem angsten for nettets big brothers. Hvad med fordelene ved, at de opsamler mine data? Tilhører angsten for Big Brother ikke en anden tid og generation?
Tusinde af danskere melder sig ind i Facebook-gruppe for at gøre grin med i-byen-unge. Hvor er gårdvagten, når man skal bruge ham? Hvorfor er det ok at mobbe på nettet, hvor tusinde kigger på, når det er forbudt i en almindelig skolegård?
Peder Bjerge har har en fortid på Politiken og Børsens Nyhedsmagasin, hvor han har dækket det elektroniske univers. Hans computer er tændt fra klokken 0635 (han vågner 0630) til om aftenen, når han dratter omkuld. Alligevel er hans søn Christoffer, 13, bare så meget foran farmand i det lille hjem på Christianshavn. Følg generationskløften på denne blog.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.