Men alligevel et par ekstra ord for at det hele ikke skal blive for kryptisk.
Nu de sidste uger har jeg kæmpet for at få min Firefox til at holde dampen oppe... også efter kl. 14-15 stykker om eftermiddagen hvor den havde en tendens til at gå på ferie (hvad der er mere end almindeligt træls hvis man har arbejde at gøre, inden fyraften og hjemtransport i tide til at have en smule ro med familien).
Efter mange gode råd, tips og tricks til sidste indlæg, må jeg give op. Jeg takker mange gange for hjælpen, men jeg kunne trods alt ikke få Firefox til at fungere godt nok. Også selv om jeg har forsøgt at klikke ind efter hjælp på de links, som venlige mennesker sendte mig efter mit sidste indlæg om problemer med Firefox. Men det var lige kompliceret nok for en knude som mig.
Og nu går jeg lige tilbage til Microsofts browser, Explorer. Den virker nemlig når den skal... altså hele tiden og altså også når jeg skal bruge den. Lige som min cykel når jeg skal på arbejde eller min mikroovn, når jeg vil have varm mælk i kaffen. Og lige som min kontakt når jeg vil have lys i soveværelset (nødtvungent om morgenen, men alligevel). Ting som bare skal virke h-v-e-r g-a-n-g behovet opstår.
Jeg har åbenbart ikke tålmodigheden eller indsigten til at få min browser til at funke.
Og indtil Firefox bliver mere driftsikker - er jeg kunde i Microsoft. Lige som den store masse af almindelige mennesker, der bare vil have noget der virker, når de tænder for maskinen for at tjekke banken eller nyhederne. Eller som mig der bare skal have dagens dont ordnet til tiden.
Måske ikke så lækkert og it-politisk korrekt som Firefox (det sidste være sagt med stor respekt for de mennesker, der har tiden og overskuddet at investere i sådanne projekter).
Firefox virker, og endda meget hurtigere end IE. Og begge virker endnu hurtigere end Apples browser til PC.
Og når det så kommer til om det virker....
Ja da...Uden et eneste hik, bøvs, eller andet. Faktisk er det den browser jeg har haft der har fungeret bedst i de mange år jeg efterhånden har været på nettet.
Firefox er i mine øjne, det bedste valg....og der tager jeg ikke hensyn til "det politisk korrekte"...Jeg vil også bare ha at det virker!
Sorry peder.. jeg er ikke lige med på hvori problemet består.
Jeg har selv haft en enkelt installation, og som det vist også fremgik af sidste indlæg, så kan det vist desvære afhænge af en meget mystisk og uforklarlig sammensætning af Firefox og harware.. men nu kører keg med en engelsk version og den er der NUL ballade med. jeg har stoppet 3 eller 4 extensions på den og der er stadig NUL ballade.
Men den diskussion er vist overstået. Hvad der undrer mig endnu mere er at du får det til at lyde som om du ikke genstarter din browser en eneste gang i løbet af en arbejdsdag !?
Er det tilfældet, for så vil jeg mene du er lidt selvforskyldt. Browsere har aldrig været designet til at "arbejde i".
Min IE er også begyndt at crashe efter få minutters brug. Jeg går ud fra, at det er en MS opdatering der har fejlet. Måske bliver det fixet om en måned?
min IE bruger langt mindre hukommelse end firefox, har jeg de to samme sider åbne på nettet, så bruger firefox mere ram end IE gør, firefox bliver langsommere og langsommere jo mere tid der går.
lige som dig Peder, så skal det bare virke, og jeg gider ikke side og bruge flere timer på at skulle downloade plug in der evt kunne rette så den bruger mindre hukommelse.
jeg har normelt ikke noget imod at skulel tirette, men der skal ikke gå mange minutter inden jeg ikke gider mere, og uanset om man kan li det eller ej, så virker IE uden problemer (for mig og en masse andre) og hos nogen virker det ikke, der er firefox bedere.
jeg bruger det der virker, og det er ikke firefox der er min fortrukne lige pt, måske en gang i fremtiden, når de har fået styr på deres problemer med hukommelsebrug
Jeg har på det seneste også oplevet problemer med min Firefox, så jeg forstår din frustration. Jeg bruger Firefox 2.0.0.7 og den version af "den forkullede ræv" æder tilsyneladende al CPU-tiden. Jeg har i lang tid været trofast Firefox-bruger, så jeg tror ikke jeg skifter til IE, men jeg håber, at der snart kommer patches, der kan afhjælpe problemet. Jeg skal nok lade dig vide, når problemet er løst
Dan Mygind skrev: Jeg bruger Firefox 2.0.0.7 og den version af "den forkullede ræv" æder tilsyneladende al CPU-tiden.
Har haft samme problem med den version og 2.0.0.6, men mest på min laptop. Da det er en relativ langsom Intel Core Solo 1.7GHz, den går i 100% relativt hurtigt. Derhjemme på Intel Quad Core 3GHz er der juice nok i maskinen til at jeg ikke mærker problemet, men kan se at den spiser mærkbart flere ressourcer end IE, både RAM og CPU.
Undskyld mig Peder, men hvad er egentlig dit mål med dine blog indlæg?
Er det at udstille at du har en lav tålmodighedstærskel, at det kniber med din kompetance, at du ikke vil lytte til de råd du allerede tidligere er givet, eller er din mission bare FUD?
Det er meget muligt du har problemer med Firefox på din Windows maskine, du har måske også problemer med andre programmer, hvilket du behændigt ikke nævner, eller det hele kører måske bare?
Andre har så omvendt ingen problemer med FF, f.eks. kører den fint under Linux, og der er andre der heller ikke har problemer på Windows.
Men det har måske ikke foresvævet dig, at Windows er sindsygt komplex, fyldt med tonsvis af små sjove propriotære løsninger, der hurtigt kan give en hvilken som helst applikation sved på panden?
Det har måske heller ikke foresvævet dig at MS har sovset IE tæt ind i OS'et og omvendt, således at det også kan give problemer for tredieparts værktøjer?
Det har måske ikke foresvævet dig at Windows aldrig har været specielt godt til hukommelsesstyring?
Osv. osv.
Så måske det bare var bedre at konstatere, ja jeg har problemer med FF i mit setup, ok så bruger jeg det ikke, men at udstille sig selv på den måde, tjae det får du nok ikke så meget ud af.
Grunden til at mange måske ikke oplever problemet der hjemme - er at man oftest ikke har sin browser åben i så mange timer af gangen som man har på kontoret? Det er almindeligt kendt at der er nogle ENORME memmory leak issues med mozilla - hvilke typisk gør at browseren bliver langsommere og langsommere. Vi ser det samme på vore IPTV settop bokse - efter noget tid bliver de langsommere og langsommere. Til sidst skal de genstartes før man kan holde dem ud. Prøv at lukke din FireFox HELT ned ind i mellem, det skulle hjælpe på problemet.
Til Jeppe - jeg har forsøgt mig med at lukke Firefox helt sammen med maskinen adskillige gange mens jeg har forsøgt at køle helt ned over en kop kaffe. Jeg har forsøgt mig med at hive og fire lidt overalt... og vedkender mig gerne, at jeg måske har gjort det hele værre. Men jeg har ikke kunnet få det til at virke ordentligt som jeg også kan forstå andre har prøvet.
Mit grundliggende problem er, at jeg nok ikke har tålmodigheden til at forsøge mig videre lige nu, når jeg skal bruge min browser til at arbejde. Ganske som en svensknøgle skal den virke. Hvis ikke er jeg voldsomt handicappet, når jeg skal finde de informationer og kilder jeg har liggende online.
Til Christian - Jeg forstår ikke hvad FUD betyder (men det er sikkert ment pænt). Mit formål med blogindlægget var at fortælle et nyt kapitel i mit forøg på at få Firefox til at virke, hvor en masse mennesker meget venligt havde forsøgt at hjælpe mig videre.
Jeg vil sige, at jeg har sjældent haft så maneg problemer med et enkelt stykke software, der simpelthen ikke levede op til kravene for at opfylde mine behov som et effektivt stykke værktøj. Og det synes jeg egentlig var en interessant pointe, fordi det er en alvorlig hindring for at Firefox når den brede masse af brugere som fx. min bror der bare vil have noget der virker.
Foreløbigt slut herfra - der er møde nu. Vi tales ved
Jesper Kleis skrev: Hjaelper det at geninstallere windows???
Nej, har genskabt problemet i en helt "ren" installation derhjemme under VMware på en Windows 2003 Server, efter den første Blog om emnet, og mine egne problemer med produktet.
Jeg prøver lige at genskabe de samme arbejdsmønstre i Ubuntu Feisty Fawn og Firefox senere i aften. Ikke at det hjælper alm. Firefox brugere, men så er det muligvis en OS-specifik fejl.
Jeg er selv FF bruger, og kan nikke genkendende til problemet.
Det sker i særlig grad for Computerworld.dk, og må derfor være relateret til det indhold de har på siden.
FFs forbrug af CPU ressourcer stiger, og frigives ikke i tilstrækkeligt omfang igen. Efter en lang dag, er FF blevet gumpetung at arbejde med. En genstart løser problemet.
Jeg mener at have observeret problemet er særlig slemt når der er store mængder flash-reklamer på de sider man viser, eller når man åbner mange PDF dokumenter (med browseren) i løbet ad dagen. Det er derfor muligt fejlen ikke ligger i selve FF men i de plugins FF anvender til at vise Flash og PDF indhold.
Men på bundlinien er brugerens oplevelse naturligvis den samme: dårlig.
Hvis man bruger diverse scritping værktøjer til ikke at vise flash reklamer, og til at frasortere diverse bannere, optræder problemet aldrig.
Et godt sted at leve efter fejlen er derfor i Flash/PDF plugins, samt evt. den motor der eksekverer scripts på klientsiden i FF. Og som sagt sker det i større omfang på CWDKs hjemmeside end andre steder - derfor er det et godt sted at starte med at lede.
Venligst
- Jesper
P.S. Peder: Det slår mig lige, at efter som jeg oplever problemet optræde i særligt højt omfang på CWDKs hjemmeside, kunne du måske lokkes til at teste om det samme gælder for dig? Altså om du kan browse med FF i længere tid uden problemer, når du undgår CWDK? Eller om det er særlig slemt når du surfer indhold med Flash/PDF? Det kunne være værdifuld information for de mennesker der undersøger sagen nærmere /JS
Jeg forstår ikke hvordan man kan få den til at virke så dårligt? Jeg bruger den både på Mac og Windows og den firker fint for mig. Jeg kan ikke holde internettet ud, uden Firefox og adblock+. ( https://addons.mozilla.org/ (...) )
(Jeg var oprindelig imod at bruge adblock af hensyn til de websites man besøger. Men når man for 3 gang får blæst en lyd ud i højtalerne fordi man bevæger musen hen over en reklame, så finder man tiden til at installere det. Nå det er en anden debat.)
Joachim Cohn Jacobsen skrev: Hej Peder Så blev pandaen til en ræv igen
Du har ikke uret - men skal vi ikke være enige om, at ud over det oplagte i at fokusere på ordet "fox", så ligner logoet voldsomt meget et dyr der hedder "Mikkel" til hverdag?
Jeg har efterhånden skudt mig frem til, at problemerne ligger i visse Flash-reklamer, som plugin'et til Firefox har problemer med. De får lov til at loop'e endeløst, og sluger for hvert loop en ny bid hukommelse - eller får lov til at bruge al cpu-kraft til en animation. På min bærbare pc bliver jeg advaret om, at jeg har sådan en side åben ved, at jeg kan høre blæseren arbejde. Så er der ikke andet for end at lukke de faneblade, hvor jeg har mistanke om, at den krævende Flash-reklame hører hjemme. Det løser problemet.
IE7 synes jeg så tilsvarende kan være tung at danse med i forhold til IE6, som var hurtigere, men til gengæld ikke havde så mange funktioner som Firefox.
Jeg har har ofte mere end 10 faneblade åbne i op til otte timer om dagen i Firefox, uden andre problemer end de famøse Flash-animationer.
Og indtil Firefox bliver mere driftsikker - er jeg kunde i Microsoft.
Jeg går ud fra at du udmærket er klar over at dit valg selvfølgelig skubber balancen, og at du nu er med til at forlænge den tid det vil tage indtil du får den valgmulighed du forventer. Firefox har brug for TLC (tender, loving care) for at udvikle sig, ikke en kold skulder.
Hvis dit primære krav til en browser i øvrigt har været !slow motion, har du været på afveje med Firefox - Opera er browseren det handler om hvis det drejer sig om hastighed.
Firefox udmærker sig som et godt valg hvis man sætter pris på fleksibilitet og frihed.
Derudover skal jeg måske lige nævne at den version jeg havde problemer med for nogle måneder tilbage, var den danske. Nu kører jeg med en engelsk (UK vist tilmed).
Glem angsten for nettets big brothers. Hvad med fordelene ved, at de opsamler mine data? Tilhører angsten for Big Brother ikke en anden tid og generation?
Tusinde af danskere melder sig ind i Facebook-gruppe for at gøre grin med i-byen-unge. Hvor er gårdvagten, når man skal bruge ham? Hvorfor er det ok at mobbe på nettet, hvor tusinde kigger på, når det er forbudt i en almindelig skolegård?
Peder Bjerge har har en fortid på Politiken og Børsens Nyhedsmagasin, hvor han har dækket det elektroniske univers. Hans computer er tændt fra klokken 0635 (han vågner 0630) til om aftenen, når han dratter omkuld. Alligevel er hans søn Christoffer, 13, bare så meget foran farmand i det lille hjem på Christianshavn. Følg generationskløften på denne blog.
Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.
Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.