Danske netbutikker tvunget til lokumsaftaler på forsendelsen
BLOG: Danske netbutikker mister 10 procent af omsætningen i afhængigheden til Post Danmark. Hvorfor findes der ikke et eller flere forsendelses-alternativer, så man kan komme lokumsaftalerne til livs?
Alle netbutikker i Danmark er afhængige af en leverandør, der kan distribuere deres solgte produkter.
Og i Danmark har Post Danmark monopol på levering af breve op til 50g, hvilket reelt betyder, at ingen konkurrenter er gået ind på privatmarkedet, da den største volumen ligger, hvor monopolet er.
Post Danmark har reelt monopol på levering af produkter til privatkunder - der er ingen andre leverandører i Danmark, der leverer produkter til døren til Hr. og Fru Danmark. Det tætteste vi kommer, er GLS pakkeshops, hvor privatkunder selv kan afhente deres pakke i Brugsen eller Blockbuster. Altså ikke et direkte subsidiært produkt.
Stort set alle netbutikker med en vis vækst og pæne mængder leverancer til privatkunder har uden held forsøgt at komme i dialog med Post Danmark vedrørende priser og betingelser.
Hver gang har de fået svaret, at "vi kan ikke tilbyde rabat-aftaler på privatmarkedet". Og så er den dialog lukket.
Det betyder, at en netbutik der sender 300 leverancer om dagen, hvor modtageren bor på en privat adresse, betaler den samme pris som Frøken Jensen, der sender 1 brev om året.
Er det rimeligt, at hele det online-B2C marked lades i stikken?
Hvor bliver liberaliseringen af? Alle sidder og venter på at liberaliseringen kommer, og i mellemtiden betaler netbutikkerne prisen. Reelt har netbutikkerne ingen andre steder at gå hen.
Hvad skal der til for, at dansk nethandel bliver hørt?
Dansk nethandel er udsat for ren dinosaur-tankegang fra deres vigtigste leverandører, og imens sidder regeringen passivt og lader det ske.
Hvor er du, transportminister Lars Barfod? Kom frit frem under gulvtæppet. Kom og fortæl dansk nethandel, at der ikke er nogen særlige interesser, der bliver plejet dernede under gulvtæppet….
Lokumsaftaler florerer 10 procent af omkostningen for alle netbutikker, der sælger B2C går til distribution, så reelt er det 10 procent af dine omkostninger, som du ikke kan gøre noget ved.
Post Danmarks sælgere prøver ihærdigt at komme netbutikkerne i møde, og laver den ene "lokumsaftale" efter den anden med de store netbutikker.
Man "konverterer" uofficielt en privatpakke til en erhvervspakke - og vupti, så har man pludselig en konkurrencedygtig pris. Men spørger du Post Danmark, så er der ingen der får gratis afhentning af pakker, og ingen kan få rabat på privatpakker. "Vi behandler alle netbutikker ens" - NOT!
Konkurrenter efterlyses, tak Jeg håber på, at regeringen får øjnene op for, hvor stor betydning den manglende liberalisering har for dansk nethandel.
Danmark har store muligheder for vækst på netop dette område. Alle andre brancher er i knæ, og nethandlen er i fremgang. Og så er det meget besynderligt, at vi skal kæmpe med en T-Rex.
Halloooooo - postkonkurrenter, hvor er I henne?
Hele den danske nethandel venter på jer, og står i kø for at finde nye distributionsleverandører. Post Danmark har en tankegang som en dinosaur, men behøver vi virkelig vente på, at de uddør af sig selv?
B2B har helt andre vilkår Leverer en netbutik den eksakt samme pakke/brev, men hvor modtageren er en virksomhed, så er situationen en helt anden.
Her kan Post Danmarks pris pludselig godt diskuteres, og har du mange pakker og breve, så kan der forhandles gode rabatter hjem.
Hvordan kan det nu være?
Hvis jeg nu fortæller, at der ikke er monopol på leverancer til erhvervskunder, og som netbutik kan du vælge mellem Post Danmark, DPD, GLS, Danske fragtmænd og et utal af andre leverandører, så vil min umiddelbare konklusion være, at konkurrencen har en hel del med det at gøre.
Men hvordan får vi indført en fair forsendelses-konkurrence til fordel for de danske netbutikker?
Jeg ved godt at det er lidt af en tangent til emnet, men der er noget jeg aldrig helt har forstået omkring liberalisering af postmarkedet.
Nu er det jo svært at spå om fremtiden, men jeg kan simpelthen ikke se for mig at det bliver en fordel for mig som almindelig forbruger hvis der pludselig er to (eller flere) firmaer der kommer forbi min postkasse hver dag. Jeg antager at den største udgift ved postomdeling er løn til ham der kommer cyklende med mine breve, hvis der skal være flere af den slags der skal have løn, så må prisen nødvendigvis blive højere. Det kan selvfølgelig tænkes at andre kunne passe opgaven bedre end Post Danmark, men det skal være meget bedre for at det i alt bliver bedre.
Og til dig Søren - det er såmænd ikke så meget, der skal til før det bliver bedre - for servicen hos Postdanmark er elendig for at sige det som det er og prisen ..... ja som Lea skriver - den er skyhøj. Jeg er selv webshopejer og har haft flere episoder med Postdanmark - som man ryster på hovedet af. Så frem med alle jer - som kan tilbyde en service på logistik området - vi venter med længsel ....
Godt, der er nogen som taler vore sag, Lea! Det er på tide, at vi som webshopejere får bedre vilkår og bedre service - vi skal opføre os super pænt over for Postdanmark, for ellers får vi bare endnu ringere service. Jeg har sågar hørt om sager, hvor webshopejere er blevet afvist på posthuse rundt omkring, fordi de ville aflevere mere end 20 pakker ad gangen... det gad medarbejderne ikke lige håndtere, og kunderne var derefter henvist til at køre LANGT for at komme til en pakkecentral!
Hvor er servicen henne?!? Uden os ville det se meget værre ud på Postdanmarks bundlinie! Og man kan måske endda strække sig så langt at sige, at Fru Jensen ville skulle betale endnu mere for sin årlige pakkeforsendelse, hvis det ikke var for vores andres volumen på pakke-markedet. Ved en nedsættelse af pakkeprisen på privatmarkedet for os erhvervskunder kan vi også tilbyde vores kunder en lavere fragtpris, så alle vinder på det. Og på den måde bliver færre skræmt væk fra e-handel pga. forsendelsesprisen, og bingo-bango så kommer der nok endnu mere gang i e-handelen og derved mere gang i den hos Postdanmark.
MEN hvor ville det være fedt, hvis der kom andre på banen med privatpakker, som du skriver. Kom ud af busken - vi taler om rigtig mange penge :o)
Jeg kender det alt for godt. Jeg sælger som amatør samler en hel del tegneserier på QXL.
Det koster 16,50 kr. at sælge én tegneserie som B post. Så selv om jeg sælger bladet for 1 kr. så bliver det 17,50 kr. for køberen og det uden pris for indpakning og tur på posthuset.
Jeg havde også en hel masse computerledninger jeg ville sælge. Jeg tænkte et strømkabel kan jeg jo sende for 1 kr. Men så kommer portoen på 32 Kr. som B brev oveni + en bobble konvelut.
10 procent af omkostningen for alle netbutikker, der sælger B2C går til distribution, så reelt er det 10 procent af dine omkostninger, som du ikke kan gøre noget ved.
Hvem er "dine"? 100% af alle netbutikker er startet senere end Post Danmark, så omkostningen er kendt på forhånd. Desuden bliver den i det fleste tilfælde tørret af på forbrugerne, og er dermed ikke eksisterende for netbutikken. Man kan nærmere sige at forbrugerne kunne få varen endnu billigere hvis der ikke var dette fordyrende mellemled. Vi risikerer dog at ifm. postliberalisering i 2011 at der kommer moms på og dermed bliver det nok ikke billigere for privatforbrugere alligevel. Personligt er jeg stor tilhænger af netbutikker som har valgmuligheden "afhent selv varen"
Thomas, det er rigtigt at man på forhånd kender sine omkostninger til forsendelse, når man starter.... men husk på at Postdanmark hæver priserne 2 gange årligt på pakker og maxibreve. Derfor stiger denne omkostning 2 gange årligt fuldstændigt eksplosivt... Det er derfor, vi beklager os!
#Mia Problemet i hele den her sag er at post.dk gerne vil fusionere med et andet scandinavisk selskab og EU har stillet som krav at deres markedsandele nedbringes. Den eneste måde Post.dk kunne gøre det på er enten ved at hæve portoen eller sige nej til kunderne.
Jeg har brugt pakkeshop + gls i flere år med glæde, og som en der sælger meget IT grej er det rart at det er volumen der regnes efter og ikke vægt.
Jeg syntes i skulle overveje at kigge på dem, for folk kan jo afhente pakkerne i blockbuster frem til kl 22, samme med de fleste tankstationer.. Det er da service:)
HAAALLLOOOO alle s-shops Ja Post Danmark er en gammel forstokket virksomhed der ikke har sluppet tiden fra "Det kongelige danske postvæsen"
MEN til alle jer der hungre efter et alternativ så findes det allerede på Sjælland. Og vi taler her om levering til private kunder. Den service dette firma yder er bl.a.: Gratis afhentning hos afsender! Afhentning samme dag hos afsender, ved bookning inden kl.12 Levering næste dag (nu 98% af alle pakker) Ved ingen hjemme hos modtager leveres en ekstra gang med direkte aftale med kunden. Levering indtil kl. 20.00
Og ligesom servicen er af en anden kaliber så er priserne det også. op til 5 kg. 40 kr. op til 10 kg.50 kr. op til 15 kg.60 kr. op til 20 kg.70 kr. op til 25 kg.80 kr. op til 30 kg.100 kr. osv. Priserne er excl .moms
Hvor finder man sådan en servce andre steder?
Så hvis i mener det alvorligt med hvor dårligt Post DK behandler os e-shops, så ring til dem, og hjælp dem med at give Post Danmark baghjul både på pris og service. Nå ja og få en bedre service samtidig :)
Firmaet hedder AB Transport og kan træffes på 21440202
Jeg kan som lejlighedsvis webshopper tilslutte mig tidligere indlæg, men samtidig er der en ting som undrer mig. Fælles for de post leveradører jeg har modtaget pakker fra - Post DK, UPS, GLS m.v. er, at de alle forsøger at aflevere pakken i dagtiden, De fleste af os er jo på arbejde, så det bliver en masse køren frem og tilbage. Nogle få leverandører er begyndt at benytte butikker, eller som Post Dk automater til udlevering, men hvorfor benyttes denne mulighed ikke mere? Som webshop må det da også være et problem med dyr levering, reelt er portoen jo så dyr, at kun dyre varer kan sælges over nettet. eller varer hvor kunden er ligeglad med at betale op til varens pris for levering.
Interessant indlæg, Ole... for vi betaler netop dobbelt op for privatpakker, fordi Postdanmark så skulle levere om aftenen!!! Der kan man bare se. Man betaler ekstra for at få en service, som man så ikke får...!
Vedr. AB Transport så har jeg fået skrevet et forkert mobil nummer. Det rigtige nr. er : 29 29 02 03
Talte forøvrige med dem her idag og de er ved at lægge sidste hånd på arbejdet med at blive landsdækkende så inden 1 dec. skulle de kunne leverer til hele landet. Så der er lige straks et landsdækkende alternativt til POST DK !!!!
De fleste kunder har masser af gode ideer til, hvordan virksomhederne kan blive bedre til at yde service og udvikle nye produkter. Men hvordan får en virksomhed indsamlet og håndteret ideerne?
Det er ikke længere helt så angstprovokerende for virksomheder at kaste sig over de sociale medier. Flere virksomheder har iført sig svømmefødder og er hoppet i havet til hajerne - eller sådan må det føles for mange, der med god grund kan frygte at tiltrække en stor mængde fjendtligtsindede forbrugere, der lugter blod.
Har du skræk for ratings i din webshop, og frygter du en brugerkommentar som i overskriften? Erfaringen viser, at en sådan kommentar ikke er dødsstødet for din shop - tvært imod.
Om kort tid tilbyder Swedbank Card Services mulighed for kortindløsning af internationale kreditkort i Danmark. De reklamerer med "nye tider indenfor kortindløsning".
Online-kundernes annullerede ordrer får netbutikkerne til at se ud som de værste fuskere. Men hvilken rolle er det lige, at bankerne og PBS indtager i den sammenhæng?
Lea Skov Lindbæk er 43 år, uddannet cand.merc. og har siden 2000 udelukkende arbejdet med internettet og har senest arbejdet som projektleder i Novo Nordisk IT's afdeling for ehandelsløsninger.
I 2003 startede hun den online virksomhed Aura4Laura.dk, som er et af de første sites målrettet kvinder i Danmark samt virksomheden EVÆRKSÆTTEREN, som er specialiseret indenfor ehandel.
Har desuden skrevet bogen "Eværksætteren - din guide til den professionelle netbutik", som udkom i 2008 og som har fået rigtig gode anmeldelser. Lea Skov Lindbæk er også stifter af et netværk for e-virksomheder som i dag har over 300 medlemmer.
I september 2009 tiltrådte Lea Skov Lindbæk jobbet som online chef for en ny online satsning kaldet Minby.dk, som Søndagsavisen står bag.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.