BLOG: Online-kundernes annullerede ordrer får netbutikkerne til at se ud som de værste fuskere. Men hvilken rolle er det lige, at bankerne og PBS indtager i den sammenhæng?
Når man som netbutik har fået smækket røret på af Post Danmark, så kan man efterfølgende forsøge at komme i dialog med PBS.
PBS har monopol på indløsningsaftaler, og her er ventetiden 3 måneder på at få lov til at drive nethandel.
PBS har så mange kunder, at de fint kan vente 3 måneder med at pengene ruller ind på deres konto. Hvorfor mon ….Nå nej, hvor kan man ellers gå hen, hvis man ikke ønsker at vente?
Senest har jeg erfaret, at PBS tilbageholder store summer af netbutikkernes penge.
Hvis en kunde har gennemført en online ordre og har betalt med VISA eller Mastercard, så reserveres beløbet i netbutikkens navn. Når netbutikken har sendt ordren, hæves pengene på kundens kort. Så langt så godt - det kan alle forstå.
Netbutikker fremstår som fuskere Annullerer kunden derimod sin ordre, og annullerer netbutikken efterfølgende reservationen på beløbet, så skulle man tro, at PBS frigiver beløbet til kunden med det samme?
Men nej - kunden kan risikere at skulle vente op til 28 dage på at kunne disponere over beløbet.
Og i mellemtiden står netbutikken som om, de stadig har reserveret beløbet, og kunderne kimer os ned og spørger, om vi er nogle fuskere, der lover at annullere ordren, og så alligevel forbeholder sig retten til pengene.
Hvor bliver pengene af? Kun hvis man kontakter sin bank, og sender en skriftlig besked om, at man ikke ønsker pengene, kan man måske få reservationen ophævet - men det er en lang og tung administrativ proces, som ikke burde være nødvendig.
Hvad sker der med pengene i den periode?
Hvem kan disponere over beløbet?
Kunden kan ikke - netbutikken ønsker det ikke. Hvad gør banken med pengene i op til 28 dage?
Det seneste svar fra PBS er, at "der ikke findes nogen aftale på dette område mellem PBS og bankerne", og derfor kan bankerne ikke frigive beløbet til indehaveren af kortet.
Nu er det jo bankerne, der ejer PBS, så hvem er det liiiige, som kan se en interesse i at lave denne aftale?
Niels Dybdahl skrev: Umiddelbart lyder det ikke lovligt at spærre folks adgang til deres penge uden grund. Jeg tvivler på at banken ville klare en retssag på det.
Jeg opfatter det som at de 28 dage er indenfor loven, overskridning af denne grænse vil være ulovlig. Tror de fleste får deres penge inden 28 dage, de 28 dage er bare i hvor lang tid PBS må holde på pengene. Og det er jo heller ikke uden grund de har reserveret pengene, så tror ikke det er ulovligt.
Her må jeg så lige spørge, hvilken "grund", der er til at reservere pengene, når ordren er annulleret? Netbutikken har på vegne af kunden annulleret reservationen, og kunden ønsker at kunne disponere over sin penge. En del kunder ønsker at bruge pengene til andre formål, og hvad er så begrundelsen for, at der skal gå op til 28 dage?
Lea Skov Lindbæk skrev: Her må jeg så lige spørge, hvilken "grund", der er til at reservere pengene, når ordren er annulleret? Netbutikken har på vegne af kunden annulleret reservationen, og kunden ønsker at kunne disponere over sin penge. En del kunder ønsker at bruge pengene til andre formål, og hvad er så begrundelsen for, at der skal gå op til 28 dage?
Kan du venligst præcisere om det går OP TIL 28 dage, eller om det går 28 dage. Hvis gennemsnittet ligger på 3 dage, så er det jo tale om enkelt tilfælder. Hvor kommer de 28 dage fra? Er det noget PBS har bestemt, eller er det loven der giver PBS (og andre) ret til at reservere pengene i 28 dage?
Jeg kan ikke se nogen grund til at reservere pengene, men en søgning på google giver mig ikke det indtryk af problemet er så stort. Eneste jeg kan finde er et indlæg i hol.dk, der siger at PBS reserverer pengene i 28 dage hvis man bruger Visa Electron. Ellers er det ikke mange folk der klager over det - hvilket folk plejer at skrige højt om når de ikke har fået deres penge efter 2-3 uger...
Når man som netbutik tilbyder sine kunder betaling med Mastercard, Visa electron, Visa m.fl., så får man først afregning hver 28 dage. Dvs at man som netbutik venter OP til 28 dage på at få sine penge for de ordrer, der er betalt med disse kreditkort.
Hvis kunden annullerer sin ordre, så gælder de 28 dage stadig. Dvs. at kunden først kan disponere over sine penge igen, når der er gået OP til 28 dage. Hver 28 dag afregner PBS, og de ordrer der er annulleret, der kan kunden så igen disponere over beløbet.
Der er ikke særlig mange kunder, der er opmærksom på dette, og derfor heller ikke særlig mange netbutikker. Det er mere tydeligt for Visa electron kunder, da man her kun kan disponere over det beløb, som faktusk står på kontoen. De andre kort er typisk kreditkort, hvor man kan disponere over en kredit på typisk 30.000 kr. - og det er begrænset hvor tit kunderne rammer det kreditmax.
Om de har "ret" eller ej er for min del fuldstændigt ligegyldigt. Om det er 28 dage, eller 28 bankdage, er også ligegyldigt. Hoved problemet er at PBS har monopol. Hvis der var andre der kunne komme ind på det marked, så ville denne praksis ændres. Jeg bruger Paypal til en af mine netshops, og der går aldrig mere end 3 bankdage, . Jeg tror de fleste vil være enige i at alt over 5 dage er urimeligt.
Kunne ikke være mere enig. Bemærk også, at det rent faktisk er muligt at få pengene hurtigere fra PBS. Det kræver bare, at du betaler for det som netbutik. Standardperioden på de 28 dage er ikke gratis, det må I endelig ikke tro. Men de vil bare have flere penge for at give folk deres egne penge - hurtigere.
De er simpelthen en flok gribbe. Hvis der ER en god forklaring på, at det er sådan - så gider de ikke bruge tid på at forklare det for folk. Man er vel monopol.
Mikkel deMib Svendsen skrev: Jan, kunden betaler skam rente for enhver kredittid på deres kort. Men butikkerne ser bare ikke noget til den rente.
Det kan du da ikke gå ud fra.
Jeg har både MasterCard og American Express. Jeg betaler, som så mange andre herhjemme, ikke én eneste krone for at have dem, og køber jeg for 1.000,- på et af kortene, skal jeg betale 1.000,-
Køber jeg noget den 20/10, skal jeg endda først betale 1/12 - altså 40 dages kredit uden renter.
Banken modtager i dette tilfælde først pengene fra mig 40 dage efter købet.
De fleste kunder har masser af gode ideer til, hvordan virksomhederne kan blive bedre til at yde service og udvikle nye produkter. Men hvordan får en virksomhed indsamlet og håndteret ideerne?
Det er ikke længere helt så angstprovokerende for virksomheder at kaste sig over de sociale medier. Flere virksomheder har iført sig svømmefødder og er hoppet i havet til hajerne - eller sådan må det føles for mange, der med god grund kan frygte at tiltrække en stor mængde fjendtligtsindede forbrugere, der lugter blod.
Har du skræk for ratings i din webshop, og frygter du en brugerkommentar som i overskriften? Erfaringen viser, at en sådan kommentar ikke er dødsstødet for din shop - tvært imod.
Om kort tid tilbyder Swedbank Card Services mulighed for kortindløsning af internationale kreditkort i Danmark. De reklamerer med "nye tider indenfor kortindløsning".
Online-kundernes annullerede ordrer får netbutikkerne til at se ud som de værste fuskere. Men hvilken rolle er det lige, at bankerne og PBS indtager i den sammenhæng?
Lea Skov Lindbæk er 43 år, uddannet cand.merc. og har siden 2000 udelukkende arbejdet med internettet og har senest arbejdet som projektleder i Novo Nordisk IT's afdeling for ehandelsløsninger.
I 2003 startede hun den online virksomhed Aura4Laura.dk, som er et af de første sites målrettet kvinder i Danmark samt virksomheden EVÆRKSÆTTEREN, som er specialiseret indenfor ehandel.
Har desuden skrevet bogen "Eværksætteren - din guide til den professionelle netbutik", som udkom i 2008 og som har fået rigtig gode anmeldelser. Lea Skov Lindbæk er også stifter af et netværk for e-virksomheder som i dag har over 300 medlemmer.
I september 2009 tiltrådte Lea Skov Lindbæk jobbet som online chef for en ny online satsning kaldet Minby.dk, som Søndagsavisen står bag.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.
Log ind
Publiceret d. 9. oktober 2009 kl. 20.00
| 
|
