BLOG: Danmarks dygtigste it-ledere anvender it på et meget professionelt niveau. Derfor bliver det en stadig større gåde for mig, at it på skolerne mange steder kun drives af ildsjæle. Enten er virksomhederne gået over gevind, eller også er folkeskolen årtier bagefter.
Nu er det sommerferie - og tid til eftertanke. Og her er mit ydmyge bud på et emne i den sammenhæng: Brug sommeren til at lære af Danmarks dygtigste it-ledere. Lyt til dem og forstå deres motiver og handlinger. Vi har virkelig brug for, at der sker noget med it i folkeskolen.
It er kommet for at blive Hvorfor? For det første viser det, hvor seriøst it bliver taget ude i samfundet og i virksomhederne. For det andet vidner de om, at strategisk anvendelse af it er med til at flytte virksomhederne. Og for det tredje, fordi du som skoleleder er nøglen til at forme skolen, så produktet i den anden ende - eleverne - er bedst muligt kvalificeret til det samfund, der venter.
Nu er det jo ikke fordi folkeskolen har tradition for at gøre brug af de førende teknologier. Det ville være synd at sige. Da jeg befandt mig på slidte træstole i folkeskolen for godt 15 år siden, blev der stadig vist film på en gammel filmfremviser af den slags, der ofte gik i stå midt i fremvisningen, så den kraftige projektørlampe bag filmen på de 10 sekunder, hvor læreren frustreret stod og bøvlede med at finde afbryderen, stille og roligt brændte et hul i celluloiden. Og slut var den undervisning.
Det var i 1991. Og nuvel - it var jo trods alt ikke så udbredt endnu. På skolen var der således også kun et computerrum med virkelig dumme pc'er uden harddisk, der kun fungerede ved indføringen af en af en god, gammel floppydisk.
Teknologien betød mindre De teknologiske elementer i hverdagen var ganske få - og gik de i stykker, brød sammen eller havde læreren bare ikke kompetencerne til at betjene maskineriet, ja så var skaden jo ikke særligt stor, for i det lange løb betød det ikke noget. Om man så film fra en filmfremviser eller en VHS-maskine var jo bedøvende ligegyldigt.
Men i dag er teknologien jo alle vegne. Eleverne bruger den derhjemme. Lærerne bruger Skolekom. Samfundet savner digitale kompetencer. Vi vil - og det er jeg stensikker på - i endnu højere grad få brug for, at eleverne og lærerne anvender og udnyttet teknologien.
Samtidig bliver it stadigt vigtigere i de virksomheder, hvor skolebørnene senere skal arbejde, og i samfundet, hvor de skal være borgere.
Er virksomhederne overgearede? Men hov. Der er jo tilsyneladende to forskellige tilgange i forhold til at imødegå den udfordring. I virksomhederne taler man om at "it-enable" forretningen, udnytte teknologiens fulde potentiale, forankre it-strategien til forretningsstrategien. Man taler om ITIL - altså en praksis for god it-service. Ja, selv it-service bliver stadig mere professionaliseret, hvilket jo helt klart sker i en erkendelse af, at it er vigtigt.
I skolerne har man tilsyneladende valgt den modsatte strategi. Ganske vist findes der ildsjæle, der hjælper de andre lærere, når det halter med it-udstyret. Men er det nok? For teknologien går stadig i stykker, og jo mere it-anvendelse, desto større risiko for fejl.
Der er i hvert fald et misforhold. Enten er danske virksomheder gået over gevind - it er slet ikke så hot, som vi tror. Eller også er skolerne langt bagefter. Jeg er overbevist om det sidste, men belær mig gerne om det modsatte.
Skolen altid bagefter Og er det nu så skidt igen? For som jeg var inde på tidligere, så er det som om skolen altid har været bagefter. Man har siddet på dårlige stole, ved dårlige borde, indeklimaet har været noget hø og toiletterne uhumske. Vi klarede det jo. Naturligvis var det til stor gene, men dog ikke kernen i det at gå i skole og lære.
Problemet er bare, at nu, da teknologien i langt højere grad burde være kernen i læringen, nytter det ikke at være bagefter. Pludselig er der et område, hvor skolen ikke længere kan fungere, som den gjorde for 50 år siden. Eller som en mor til folkeskoleelever forleden udtrykte det over for mig: "Det er som om skolen stadig fungerer i et feudalt samfund".
Min pointe er, at it bør blive en ligeså stor kerneværdi i skolen som at læse, skrive og regne. Og her kan skolen netop tage ved lære af nogle af landets dygtigste virksomheder og deres it-ledere. Hvordan argumenterer de for, at der bruges så mange penge på it? Svaret er business cases, der ikke kun ser på it med omkostningsbriller, men med de mulige gevinster for øje - bedre kundetilfredshed, mere brugertilfredshed og øget konkurrencedygtighed.
Skab bedre samfundsborgere med it Det handler ikke kun om bundlinje, men om at generere værdi. Og hvad er det egentlig for en værdi, folkeskolen skal og bør genere? Er det ikke præcis den samme værdi, som skolen altid har skullet levere - at kvalificere eleverne bedst muligt til det samfund, de kommer ud i?
Lav dog den business case, der ser på, om en styrket it-anvendelse i folkeskolen, og en større grad af professionalisering, vil være en samfundsgevinst? Og hvis ja - så kanaliser pengene tilbage og styrk it-anvendelsen.
Det kræver en anden tilgang. Men det svarer lidt til at lave det samme regnestykke, som man formentlig lavede, da man opfandt bogtrykkerierne. Bøger var en omkostning - men samtidig en kæmpe gevinst for undervisningen. Lad os lave samme regnestykke og udskifte "bøger" med "it".
Jeg krydser fingre for, at det sker, så vi med større tryghed kan sende vores børn i danske folkeskole. Det handler om at tage ansvar for god it-anvendelse - også på skolelederniveau.
Den sammenligning du laver med bogen, den holder ikke. De første mange år vedblev bogen med at være dyr, og trykteknikken blev primært brugt til at trukke bibler, lovtekster og andet meget vigtigt. Trykteknikken var lang tid og at trænge ind, og processen er ikke afsluttet. Antallet af trykte bøger er blevet fordoblet hvert 20. år siden Guttenberg opfandt det at sætte bøger, og den udvikling er forsat selv efter at vi har fået IT.
Noget andet er så, at dårlige stole og dårligt indeklima i høj grad går ud over undervisningen. Tror du, at elever lærer noget, hvis de har hovedpine pga spændinger i nakken eller dårligt indeklima? Det sidste er faktisk blevet undersøgt, og eleverne lærer klart mere, hvis de har et godt indeklima.
Karsten Nyblad skrev: Den sammenligning du laver med bogen, den holder ikke. De første mange år vedblev bogen med at være dyr, og trykteknikken blev primært brugt til at trukke bibler, lovtekster og andet meget vigtigt. Trykteknikken var lang tid og at trænge ind, og processen er ikke afsluttet. Antallet af trykte bøger er blevet fordoblet hvert 20. år siden Guttenberg opfandt det at sætte bøger, og den udvikling er forsat selv efter at vi har fået IT.
Noget andet er så, at dårlige stole og dårligt indeklima i høj grad går ud over undervisningen. Tror du, at elever lærer noget, hvis de har hovedpine pga spændinger i nakken eller dårligt indeklima? Det sidste er faktisk blevet undersøgt, og eleverne lærer klart mere, hvis de har et godt indeklima.
Hej Karsten,
Tak for responsen. Min pointe er blot, at der efter min opfattelse er behov for et helt andet syn på it i skolerne. Her er et område, der ikke må forsømmes meget længere.
Du har muligvis en pointe med, at der gik lang tid inden bøgerne blev billige nok. Men har vi tid til at vente samme lange periode med it?
Og så den med indeklimaet og andre fysiske forhold. Du har fuldstændig ret. Det er et problem, som der også er for lidt fokus på.
Til gengæld tror jeg bare, at den "business case" efterhånden er lavet, og at der er stor bevidsthed om, at det har en betydning. Sådan tror jeg ikke, at det er alle steder med it endnu - og det er derfor, jeg råber op.
Jeg er enig meddig langt hen ad vejen. Jeg vil blot gøre dig opmærksom på, at nogle skoler er langt i processen med at blive digitaliseret. Men det er som regel også de skoler, hvor lederen har gjort sig nogle overvejelser over hvor IT kan gøre en forskel. (F.eks.indførelsen af Inter active Whiteboards i undervisningen) I skolen har man tidligere talt om tre aspekter man skulle omkring i undervisningen. Der er: betjeningsaspektet - begrebsaspektet og betydningsaspektet. De to første aspekter bliver dyrket en del på skolerne. Det står mere grelt til med det sidste, hvilket jeg også tror det gør, når vi taler om samfaundet generelt. Betydningsaspektet - eller digitale kompetencer stiller store krav til medarbejdernes innovation. Det at tænke over hvordan man kan bruge IT - så teknikken bruges fuldt ud indenfor sit fagområde kærver en stor grad af innovation. Her mener jeg at skolen halter bagefter. Skolen bruger - som så mange andre steder IT som noget der skal tilpasse sig systemet (assimilatiom) - ikke som noget at systemet skal tilpasse sig (akomodation). Et eksempel på det første er tekstbehandling - som klare sig godt i skolen, hvorimod et eksempel på det sidste kunne være indførelse af levende billeder i undervisningen - som er en sjældenhed i skolen. Her mener jeg at lederen skal gå ind og gøre en forskel, hvilket stiller krav til lederens digitale kompetencer.
Super søgeren De Gule Sider er netop blevet begæret konkurs. Det er ikke første gang, at en domminerede spiller på marked må smide håndklædet i ringen og give fortabt til konkurrencen fra en ukendt kant
De digitale indfødte er i flere år blevet omtalt som samfundets redning. De har fået de grundlæggende IT kompetencer med modermælken og de anvender sociale medier, smartphones osv. i stort omfang. Når denne tsunami af progressive IT-individer rammer vores arbejdsmarked skal meget ændres. Spørgsmålet er bare om de eksisterer og om de udgør så stort et problem (læs potentiale) som der ofte gives udtryk i den mere populære del af litteraturen? Læs mere for at få svaret!
Jeg har siden indkøbet af min Ipad været involveret i flere projekter, hvor potentialet i Ipad'en er blevet testet. Disse projekter har klart dokumenteret, at der er et marked og et behov, som tablet pc'en kan dække. Disse oplevelser har igangsat en refleksion med hensyn til, hvordan Ipad'ens potentiale bedst kan beskrives. Det er disse refleksioner, jeg vil dele med dig i denne blog.
Alle organisationer vil gerne have værdifulde ansatte. Med værdifulde menes ansatte som skaber tilstrækkelig stor værdi til, at det er interessant for organisationen at have dem ansat. Men hvordan finder organisationer de personer som kan blive værdifulde ansatte? Hvad skal man fokusere på? Formel uddannelse??
Appels Ipad er endnu ikke kommet i en officiel dansk version. Alligevel har denne gadget allerede gjort sit indtog hos mange forbrugere. Den blev først kaldt (endnu) en overflødig gadget, men nu har flere store virksomheder taget den nye dims til sig. I takt med den nu øgede anvendelse fremkommer det uundgåelige spørgsmål: Har Ipad'en en rolle som virksomhedsværktøj eller er Ipad'en kun til sjov og ballade? Er dette gennembruddet der realiserer drømmen om den mobile sælger?
Computerworlds journalist Anders Rostgaard skriver om ledelse og it-anvendelse i Computerworld. Han er desuden fast redaktør på Computerworlds elektroniske nyhedsbrev om ledelse - Computerworld Executive (Tilmeld dig her). Han er uddannet journalist har i hele sine karriere primært beskæftiget sig med erhvervsjournalistik og it-stof.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.
Log ind
Publiceret d. 4. juli 2007 kl. 17.15
| 
|
