Kære skoleledere - lær af dygtige it-ledere!

Kære Skoleledere!

Nu er det sommerferie - og tid til eftertanke. Og her er mit ydmyge bud på et emne i den sammenhæng: Brug sommeren til at lære af Danmarks dygtigste it-ledere. Lyt til dem og forstå deres motiver og handlinger. Vi har virkelig brug for, at der sker noget med it i folkeskolen.

Læs eksempelvis historierne om Danmarks dygtigste it-ledere i disse artikler: It-lederen er firmaets vigtigste idé-mand i fremtiden, Sådan er den gode cio og Her er Danmarks fem dygtigste it-ledere.

It er kommet for at blive
Hvorfor? For det første viser det, hvor seriøst it bliver taget ude i samfundet og i virksomhederne. For det andet vidner de om, at strategisk anvendelse af it er med til at flytte virksomhederne. Og for det tredje, fordi du som skoleleder er nøglen til at forme skolen, så produktet i den anden ende - eleverne - er bedst muligt kvalificeret til det samfund, der venter.

Nu er det jo ikke fordi folkeskolen har tradition for at gøre brug af de førende teknologier. Det ville være synd at sige. Da jeg befandt mig på slidte træstole i folkeskolen for godt 15 år siden, blev der stadig vist film på en gammel filmfremviser af den slags, der ofte gik i stå midt i fremvisningen, så den kraftige projektørlampe bag filmen på de 10 sekunder, hvor læreren frustreret stod og bøvlede med at finde afbryderen, stille og roligt brændte et hul i celluloiden. Og slut var den undervisning.

Det var i 1991. Og nuvel - it var jo trods alt ikke så udbredt endnu. På skolen var der således også kun et computerrum med virkelig dumme pc'er uden harddisk, der kun fungerede ved indføringen af en af en god, gammel floppydisk.

Teknologien betød mindre
De teknologiske elementer i hverdagen var ganske få - og gik de i stykker, brød sammen eller havde læreren bare ikke kompetencerne til at betjene maskineriet, ja så var skaden jo ikke særligt stor, for i det lange løb betød det ikke noget. Om man så film fra en filmfremviser eller en VHS-maskine var jo bedøvende ligegyldigt.

Men i dag er teknologien jo alle vegne. Eleverne bruger den derhjemme. Lærerne bruger Skolekom. Samfundet savner digitale kompetencer. Vi vil - og det er jeg stensikker på - i endnu højere grad få brug for, at eleverne og lærerne anvender og udnyttet teknologien.

Samtidig bliver it stadigt vigtigere i de virksomheder, hvor skolebørnene senere skal arbejde, og i samfundet, hvor de skal være borgere.

Er virksomhederne overgearede?
Men hov. Der er jo tilsyneladende to forskellige tilgange i forhold til at imødegå den udfordring. I virksomhederne taler man om at "it-enable" forretningen, udnytte teknologiens fulde potentiale, forankre it-strategien til forretningsstrategien. Man taler om ITIL - altså en praksis for god it-service. Ja, selv it-service bliver stadig mere professionaliseret, hvilket jo helt klart sker i en erkendelse af, at it er vigtigt.

I skolerne har man tilsyneladende valgt den modsatte strategi. Ganske vist findes der ildsjæle, der hjælper de andre lærere, når det halter med it-udstyret. Men er det nok? For teknologien går stadig i stykker, og jo mere it-anvendelse, desto større risiko for fejl.

Der er i hvert fald et misforhold. Enten er danske virksomheder gået over gevind - it er slet ikke så hot, som vi tror. Eller også er skolerne langt bagefter. Jeg er overbevist om det sidste, men belær mig gerne om det modsatte.

Skolen altid bagefter
Og er det nu så skidt igen? For som jeg var inde på tidligere, så er det som om skolen altid har været bagefter. Man har siddet på dårlige stole, ved dårlige borde, indeklimaet har været noget hø og toiletterne uhumske. Vi klarede det jo. Naturligvis var det til stor gene, men dog ikke kernen i det at gå i skole og lære.

Problemet er bare, at nu, da teknologien i langt højere grad burde være kernen i læringen, nytter det ikke at være bagefter. Pludselig er der et område, hvor skolen ikke længere kan fungere, som den gjorde for 50 år siden. Eller som en mor til folkeskoleelever forleden udtrykte det over for mig: "Det er som om skolen stadig fungerer i et feudalt samfund".

Min pointe er, at it bør blive en ligeså stor kerneværdi i skolen som at læse, skrive og regne. Og her kan skolen netop tage ved lære af nogle af landets dygtigste virksomheder og deres it-ledere. Hvordan argumenterer de for, at der bruges så mange penge på it? Svaret er business cases, der ikke kun ser på it med omkostningsbriller, men med de mulige gevinster for øje - bedre kundetilfredshed, mere brugertilfredshed og øget konkurrencedygtighed.

Skab bedre samfundsborgere med it
Det handler ikke kun om bundlinje, men om at generere værdi. Og hvad er det egentlig for en værdi, folkeskolen skal og bør genere? Er det ikke præcis den samme værdi, som skolen altid har skullet levere - at kvalificere eleverne bedst muligt til det samfund, de kommer ud i?

Lav dog den business case, der ser på, om en styrket it-anvendelse i folkeskolen, og en større grad af professionalisering, vil være en samfundsgevinst? Og hvis ja - så kanaliser pengene tilbage og styrk it-anvendelsen.

Det kræver en anden tilgang. Men det svarer lidt til at lave det samme regnestykke, som man formentlig lavede, da man opfandt bogtrykkerierne. Bøger var en omkostning - men samtidig en kæmpe gevinst for undervisningen. Lad os lave samme regnestykke og udskifte "bøger" med "it".

Jeg krydser fingre for, at det sker, så vi med større tryghed kan sende vores børn i danske folkeskole. Det handler om at tage ansvar for god it-anvendelse - også på skolelederniveau.