ANNONCE:
Det er forståeligt, hvis mange læsere er trætte af at høre trebogstavsforkortelsen SOA, som står for serviceorienteret arkitektur.
Hvorfor bliver vi så ved med at fortælle historier om emnet, som mange it-folk betegner som hype eller gammel vin på nye flasker?
Forklaringen er højst sandsynligt, at virksomhedsledelsen er ved at få øjnene op for vigtigheden af en ordentlig it-arkitektur.
SOA er andet en teknologiPrøv at erstat SOA med 'smart forretning'? Eller 'brugervenlige it-systemer'? Eller 'fleksibel forretning'?
Sådan ser virksomhedsledelserne ofte på fænomenet.
Debatten om SOA holdes altså i hævd, simpelthen fordi den er interessant for mange andre end it-folk - det ses som et middel til at løse mange af de it-udfordringer, som forretningsfolkene oplever dem.
Se bare på eksemplet fra Torm, hvor it-chef Bo Ellenton kunne overbeviser den administrerende direktør om nødvendigheden af en
SOA-investering til et tocifret million beløb på et A4-ark.Det er snitfladenDerfor er SOA også meget mere end metode til at udvikle it-systemer. Det er, sat på spidsen, et sprog, som både forretningsledere og it-folk taler, og som kan skabe et fælles begrebsapparat om, hvad it skal løse og ikke løse.
Det er snitfladen - The Missing Link.
Dermed også sagt, at SOA ikke løser alverdens it-problemstillinger eller forhindrer fremtidige kuldsejlede it-projekter. Der skal nok drejes på helt andre mekanismer.
SOA kan mere sammenlignes med stikkontakten og stikket - hvor it-afdelingen er elværket og forretningen er den lampe, der skal lyse.
Hvem vil ikke have en stikkontakt?Ingen kan være uenig i, at det er smart, at de to verdener passer sammen og er standardiseret - og at ændringer i begge lejre kan få betydning for forretningsresultatet, som i stikkontakt-billedet er lys fra en glødepære.
Således kan elværket ikke blot ændre sin service og begynde at levere 380 volts spænding, uden at det giver problemer for lampen. Og man kan heller ikke kortslutte ledningerne i lampen, uden at det giver problemer for elforsyningen.
Min pointe er, at ingen længere kan være uenige om, hvorvidt det er godt eller skidt med et fælles begrebsapparat, en standardiseret stikkontakt - eller om SOA er godt eller skidt.
Som udgangspunkt kan det kun være godt med en tæt snitflade, som både virksomhedsledelse og it-afdeling ser fordele i.
Lad os få en anden debatDerfor en opfordring til at tage debatten om SOA er skridt videre end godt eller skidt. Ingen diskuterer længere, i hvert fald ikke i brede kredse, om stikkontakter er fornuftige eller ej.
Realiteterne er således også, at mange virksomheder allerede i dag er så rige på erfaringer med SOA, at fortællingerne ikke længere kun handler om SOA's lyksaligheder set fra forretningsstrategernes synspunkt, men også om vanskeligheder, kompleksitet og ridset i lakken på idealmaleriet af SOA.
På fredag ser vi i Computerworlds trykte udgave meget nærmere på serviceorienteret arkitektur, hvor vi forsøger at gå en tand længere ned i SOA-maskinrummet.