Den larmende tavshed om it-skandalen

Udskældte DSB har efterhånden lært det.

Hver gang et IC3-tog af forskellige årsager forsinkes, tøver lokoføreren, togføreren eller andet togpersonel ikke med at trænge igennem på det skrattende højttaler-anlæg med en forklaring på forsinkelsen.

Formentlig er det langt fra alle passagerer, der synes lige godt om forklaringerne i højttalerne. Men - må DSB have erkendt - det giver trods alt en vis ro at vide, hvad der er problemet.

IBM-lokomotivet
I sidste uge var det ikke passagererne i et IC3-tog, det gik ud over, men passagererne i vognene bag IBM's store drifts-lokomotiv. Store virksomheder som Carlsberg Group, Arla og Danske Bank blev på grund af et større it-nedbrud hos IBM lagt ned.

Nedbruddet gik ikke kun ud over de nævnte virksomheder, men også virksomhedernes kunder: Der var kunderne i detailhandelen, der gik forgæves efter mælk, fordi Arla havde problemer. Og der var netbank-kunderne, som mistede adgangen til deres bankinformationer, fordi Danske Bank-serverne drives af IBM.

Mange danskere ramt
Med andre ord blev mange danskere, der frivilligt og ufrivilligt har været passagerer i IBM's tog, ramt af nedbruddet.

Men siden har der kun været fåmælthed at spore fra 'the big blue'. Eneste udmelding har været en beklagelse og lovningen om en kulegravning. En adfærd, som undrer kommunikationseksperter.

Dog tog IBM's danske topchef, Lars Mikkelgaard-Jensen, her til morgen bladet fra munden.

Det ændrer dog ikke ved, at det i den mellemliggende periode har været overladt til gætværk, hvad der har været problemet. Eksempelvis har der været gættet på, om der er tale om en omfattende netværksfejl. Computerworlds egen, meget dygtige teknologi-korrespondent Dan Mygind, har spekulereret i, om der er tale om et knurhår. (og ja, gisningen har hold i virkeligheden).

Anledning til spekulationer
Tavsheden har altså efterladt et problem: Fantasifulde spekulationer. Og den manglende afklaring har medvirket til at svække tilliden til it-systemerne i al almindelighed.

Vi taler nemlig her om selvsamme it-systemer, der ifølge alverdens eksperter skal være med til at skabe velstandsfremgangen. Forudsætningen er, at vi tør bruge dem. Her er tilliden essentiel - tilliden til at vi som brugere og borgere kan stole på systemernes habilitet.

Derfor er ærgerligt, at vi først her til morgen blev lidt klogere på nedbruddet. Og selv om IBM nu er på banen, kan man stadig argumentere for, at vi mangler yderligere klarhed.

Skal vi frygte nye problemer?
Vi kan stadigvæk ikke vurdere, om nedbruddet er et problem, der kan opstå igen? Eller om det var hændeligt uheld med en kop varm kaffe i serveren? Eller om hele IBM's driftpark blot er ved at erodere?

It er i dag et bærende element i konstruktionen af en enhver virksomhed. Påtager man sig som IBM ansvaret for at drive andre virksomheders it-systemer og dermed være 'det bærende element' i deres konstruktion, kunne det være temmelig tryghedsskabende for os andre at vide, hvad der er gået galt.

Er dommen for hård?
Okay. Jeg medgiver, at påstanden om, at IBM's tavshed om nedbruddet svækker it's image i al almindelighed er en påstand, som står for min egen regning. Men hvad siger du?

Hvordan skal sådanne problemsager efter din opfattelse tackles? Hvor meget har vi som kunder, borgere og aktionærer behov for at vide om detaljerne i virksomhedernes it-problemer? Og er det godt nok det vi ser fra eksempelvis IBM og andre it-firmaer i skudlinjen?