ANNONCE:
I weekenden skete det tilsyneladende igen: Et problem hos IBM voldte så store problemer for Danske Bank, at it-direktør Peter Schleidt i går
slog fast, at der ville blive talt med store ord på næste møde med bankens drift-leverandør.
IBM's reaktion på kritikken fra Danske Bank begrænsede sig til en meddelelse om, at it-gigantens centrale netværk ikke har været berørt samt at "sagen ingen sammenhæng har med de problemer, vi oplevede 9. april."
En stille påmindelseUanset hvad er historien dog en klokkeklar påmindelse om, at der er endnu IBM endnu ikke har været på banen med uddybende forklaringer om it-nedbruddet, der satte store dele af danske erhvervsliv ude af spillet i en længere periode.
Sker det nogen sinde?
Det er snart tre uger siden, at jeg i et
blogindlæg stillede spørgsmålet, om der er behov for større åbenhed i sådanne sager. Et par læsere blandede sig debatten.
Dør sagen helt ud?Blandt andet Claus Østby Nielsen, der en kommentar til indlægget sit bud på den manglende klarhed: "Forsinkelsen skyldes nok mest (spin) - at det er hensigtsmæssigt at lade sagen gå kold i medierne. Hvem tror at denne sag kan trække overskrifter om 2-3 uger?"
Så meget desto større grund til at stille spørgsmålet igen her efter 2-3 uger. Er sagen glemt? Har vi fået svar nok? Skal vi som medie grave dybere? Eller føler du som læser, at informationerne fra IBM er tilstrækkelige?
Hvem har svaret?Hvem ved - det kan endda være, at de udsatte kunder er informeret lidt nærmere om, hvad der trickede en switch til at bryde sammen? Hvis du kender svaret, så del det endelige med os andre her på bloggen.