Gold rush i det offentliges data

Irland er herhjemme nærmest synonymt med Danske Banks rutsjetur og indtjeningskrise og de fleste har nok et billede af Irland, som et stort set EU-finansieret underskudsland.

Men det er nu ikke det sande billede. I løbet af det seneste år har Irland formået at skabe en vækst på 3 % og øget eksporten med 7 %, mens resten af Europa er i stagnation. Irland har sat sig for, at de vil være førende inden for avancerede miljø-teknologier og intelligente by- løsninger. Og de er godt på vej til at lykkes på rekordtid.

De har rigtigt mange initiativer i gang, og det er lykkedes irerne - i tæt samarbejde med regeringen, Dublin By og private virksomheder - at trække forskere til fra hele verden. Bl.a. er der etableret et Smarter Cities Technology Lab, som får ca. 200 forskere tilknyttet..

Et af Dublins initiativer er et storstilet Open Data samarbejde - Dublinked. Dublins bystyre har givet tilladelse til indledningsvist at stille over 100 ikke-sensitive datasæt til rådighed. Dataene kan virksomhederne bruge til forskning og til udvikling/levering af nye intelligente løsninger og services til borgere, virksomheder og myndigheder.

Dataene er eksempelvist inden for områderne

- Vandflow, nedbørsdata, strøm og gasforbrug
- Luft- og vandkvalitetsmålinger, lokale støjforureningsdata
- Planlægningsdata
- Parkeringsdata, trafikvolumen og -frekvenser
- Tidstabeller, buspositioner
- Ventetider

Man har fundet en model, hvor en 3. part tager sig af at 'rense' dataene og gøre dem tilgængelige i et åbent format. Desuden har man udviklet en fleksibel medlemsmodel, som tilgodeser både forskning, iværksættere og store veletablerede virksomheder.

Og miraklet sker: Dublin kan allerede nu se et stærkt voksende videns-cluster og økosystem af innovative virksomheder, der skaber nye, intelligente IT-løsninger. Og de første løsninger har allerede ramt markedet - til glæde lokalt i Irland, men sandelig også for eksporten. 

For når det kommer til stykket, er udfordringerne i byerne stort set de samme over hele kloden, blot er dataene nogle andre. Og der er nok at tage fat på, for flere og flere byer hopper på open data-vognen.

Vi kan også finde guld i Danmark

Det anslås af EU selv, at genbrug af det offentliges data vil have en værdi på over 200 mia. kr. i EU! Hvad venter vi på - guderne skal vide, at vi kan bruge pengene.

Det er på høje tid, at Danmark, som et af verdens mest digitaliserede lande - og især København, kommer i gang med at grave guldet op af de petabytes af data, der ligger og putter sig i de offentlige registre. Det behøver vi hverken sidde i rundkreds for eller lave større høringer omkring for at beslutte. Der er allerede en lang række gode erfaringer at bygge på.

I Danmark skriger vi på innovation og vækst for at få gang i økonomien og råd til velfærd. Vi kan passende starte med nu at samle det guld op, der ligger lige for fødderne af os!