Gå over åen - og betal straks 2,5 mia.

I erhvervsvirksomhederne er Big Data det nye sort.  De tekniske muligheder er legio - og potentialet er enormt. Og virksomhederne investerer kraftigt i både løsninger og kompetencer.

I dag er man tvunget til at at 'gå over åen', når socialt snyd skal afsløres.  Offentligt ansatte bruger masser af tid på dyneløfteri , checker facebook opdateringer, google street view etc., og gennemfører ressourcekrævende razziaer. Man kan vel på en måde sige at 'Big Data' har eksisteret i offentligt regi i mange år omend det er i 'analog mode'.  Det kan gøres meget smartere - uden at gå på kompromis med borgernes privacy.

Den rivende udvikling i analyseværktøjer giver mulighed for at finde helt nye sammenhænge og informationer i de enorme datamængder både indenfor og udenfor firewallen.  En af trends'ne er såkaldt 'sensemaking' analytics.  Det er ligesom når vi lægger puslespil og sidder med en enkelt brik og skal finde andre, som den passer sammen med. Hjernen begynder nu af sig selv at sammenligne kanter, farver og former på en masse brikker meget hurtigt. Sensemaking går ligeledes ud på, at analysesystemerne selv finder relationer og sammenhænge i data, fortolker dem og identificerer de relevante informationer for brugeren. Dvs. vi forlader det gamle 'koncept' , hvor data indsamles til et  eller flere på forhånd bestemte formål, kun anvendes til disse formål.  Her kunne  privacy beskyttes med adgangskontrol og regler for hvilke data, der må indsamles og gemmes til formålet.

Med big data sensemaking analytics  indsamler eller gennemtrawler vi historiske- og realtidsdata af alle slags i store mængder indenfor og udenfor firewallen, og systemerne er i stand til at finde fremhæve interessante og relevante informationer for brugeren - eller systemet - og tegne et meget nøjagtigt billede af den enkelte kunde / borger, dennes præferencer, gøren og laden her og nu i realtid.

Det giver meget naturligt en begrundet bekymring for, når vi ikke på forhånd kender formålet med dataindsamlingen, hvordan man beskytter privacy'en, og det er spørgsmål, som myndigheder -  og virksomheder - i stigende omfang bliver konfronteret med.

Hvad gør man?

1. Man bør designe og indbygge beskyttelse af privacy i IT-systemerne fra starten fremfor at prøve at lægge det oven på efterfølgende. Og mange virksomheder bør overveje at etablere en 'privacy officer' rolle i organisationen.

2. Big Data giver helt nye muligheder for at forstå og adressere den enkelte kundes/borgers præferencer, behov og aktuelle situation . 'Dataejere' i organisationerne skal på forhånd tage stilling til, hvordan informationer, som evt. deles, vil blive brugt af deres marketing-bureauer, samarbejdspartnere/myndigheder og måske sociale netværk.

3. Den private og offentlige sektor bør samarbejde om at gøre det nemmere for organisationer på en ansvarlig måde at analysere og dele informationer. Ved at inddrage brancheorganisationer, myndigheder og interesseorganisationer for at sikre bred forståelse af de gryende normer og best practices indenfor privacy.

Der kan være mange fordele for både virksomheder, myndigheder og forbrugere ved at muliggøre ansvarlig indsamling og deling af informationer, men det vil kræve nytænkning og at privacy tænkes ind fra starten, når eksempelvist et datawarehouse skal designes.

I dag udveksler banker på tværs af landegrænser oplysninger om bankengagementer og tab for at kunne identificere deres operationelle risici på bl.a. udlån - her har man teknisk løst begrænsningerne i udveksling og samkøring af data i de nationale registerlovninger. Man har fra starten tænkt privacy ind i designet af løsningen. Her tror jeg det offentlige kan finde god inspiration til, hvordan man også målrettet kan finde 'høj risici' områder, som skal undersøges nærmere.

Jeg ser ingen hindringer for, at det offentlige teknologisk kan anvende Big Data i en langt smartere og digital 'mode' end man gør i dag.  Og jeg er overbevist om at det også kan gøres uden krænke almindelige danskeres privatliv og uden at overtræde registerlovgivningen. På den måde kan Karen Hækkerup, mange embedsmænd - og vi skatteydere slippe for at  gå over åen - og betale 2,5 mia kr.

Hvad mener du ?  Skal det offenlige udnytte 'Big Data' mulighederne for at minimere fejludbetalinger, hvordan og hvor langt ?