Det er selvfølgelig ikke gået vores kunders næser forbi. Flere og flere har spurgt Dell, hvordan de kan forbedre kølingen i deres datacentre. Derfor valgte vi at gennemføre en
undersøgelse af klimadata i Europa, USA og Asien. Undersøgelsen varede i to et halvt år og skulle blandt andet simulere, hvad et datacenter i praksis skal kunne modstå i løbet af syv år i et europæisk klima.
Hotte datacentre er cool Undersøgelsen viste, at udstyret i et typisk datacenter skal kunne modstå temperatur-belastninger på op til 45 grader. Det er interessant - for det første i betragtning af, at det meste kommercielle it-udstyr kun kan modstå temperaturer op til 35 grader, og for det andet fordi EU overvejer at lovgive om, at hardwaren i et datacenter skal kunne modstå netop op til 45 grader.
Dell har også set nærmere på, hvilke risici der er forbundet med at udsætte datacentret for en højere temperatur end de anbefalede 35 grader. Her har man skelet til en undersøgelse, som Intel gennemførte i New Mexico, hvor man analyserede effekten af at have en temperatur, der er højere end det anbefalede i virksomhedens serverrum.
Undersøgelsen viste overraskende nok, at der ikke er særligt stor forskel på nedbrydelses-ratioen mellem afkølede servere, og servere som udsættes for en meget høj temperatur.
Et pust frisk luft i serverrummet På det seneste har især to nye kølekoncepter vundet indpas på bekostning af den traditionelle mekaniske aircondition: Den ene er friskluftskøling, hvor man bringer udeluft ind i datacentrene. Den anden er vandafkøling, hvor man bruger frisk luft til at afkøle vand, der så ledes ind i datacentrene og afgiver kulde.
Med vores kølige klima i norden kommer det nok ikke som en større overraskelse for nogen, at især friskluftskøling har stort potentiale i vores del af verden. En af fordelene ved friluftskølig er, at det ikke kræver så meget tungt udstyr. Til gengæld kræver det, at datacentrene designes omhyggeligt, så man er opmærksom på, hvordan man bedst muligt kan bringe udeluften ind til serverne. Et par gode eksempler på virksomheder, der er lykkedes med denne tilgang, er Google og Yahoo, som har sparet enorme summer på udstyr og elektricitet ved at bygge datacentre med friluftskøling.
Mange virksomheder - især inden for cloud service - har naturligt nok fokus på at øge effektiviteten, og her kan friskluftskøling bidrage til at nedbringe energiforbruget markant. Og det er der penge i: For hver MW installeret it kan friskluftskøling give årlige besparelser på op til 1,6 mio. kr.
Det er gode nyheder for både virksomhederne og klimaet.